Kan angreb i Det Røde Hav ødelaegge den bløde landing?
Når en stor del af containertrafikken skal syd om Afrika, opstår der mangelsituationer, og transportpriserne stiger. Fragtraterne for containere er godt og vel fordoblet over de seneste uger.
Ingen tvivl om, at de yemenitiske houthiers angreb på skibe i Det Røde Hav har stor økonomisk betydning – det er formentlig en stor del af formålet at ramme økonomiske interesser. Men er konsekvenserne ligefrem så store, at det truer den ellers ret gunstige situation med mild afmatning og nogenlunde styr på inflationen, vi lige nu ser i Danmark og resten af Europa? Det tror jeg ikke, sådan som det ser ud lige nu.
Mere end 20 procent af den globale containertrafik er mellem Asien og Europa, og det meste af den går gennem Det Røde Hav og Suezkanalen. Når en stor del af skibene skal syd om Afrika i stedet, øger det transporttiden fra typisk 25 til 35 dage. Det skaber mangelsituationer og gør selve transporten dyrere. Fragtraterne for containere er godt og vel fordoblet over de seneste uger.
Det giver ubehagelige mindelser om 2021 og 2022, da fragtraterne også steg – taenk på billedet af skibet Ever Given, der i seks dage sad fast og blokerede Suezkanalen. I løbet af 2021 steg fragtraterne omtrent fire gange mere, end vi har set de seneste par uger, og det var en del af baggrunden for den voldsomme stigning i inflationen i de år.
Der er bare den store forskel, at forstyrrelserne dengang kom på et tidspunkt, hvor global varehandel også af andre grunde var spaendt til det yderste. Under nedlukningerne steg efterspørgslen efter varer, fordi vi ikke kunne bruge penge på tjenester så som rejser og restauranter, samtidig med at krisepolitikken gav forbrugerne flere penge mellem haenderne at købe for. For eksempel i form af rentenedsaettelser, checks til de amerikanske husholdninger og feriepenge til danskerne.
i stedet fuld damp på rejseog restaurantforbruget, højere renter, lavere realløn og en tendens til at prioritere opsparing frem for forbrug hos europaeerne, inklusive os i Dan
Nu har vi
mark. Oven i det har rederierne reageret på de tidligere høje fragtrater og flaskehalse ved at bygge flere skibe, og der er fortsat en cirka 25 procents forøgelse af containerflåden på vej. Det daemper risikoen for store prisstigninger.
de højere fragtrater og forsinkelserne også til at betyde højere priser i butikkerne denne gang, men som hjemlig og global økonomi ser ud, er det ikke oplagt, at det skulle kunne vaere starten på en ny omgang rigtig høj og vedvarende inflation.
Krige og konflikter i Mellemøsten har tidligere ramt energiforsyningen hårdt og derigennem udløst krise og inflation. Angrebene på skibe i Det Røde Hav kan få betydning for gasforsyningen til Europa, idet cirka 5 procent af Europas gas leveres på skibe fra Qatar. Men gasprisen i Europa er ind til videre temmelig upåvirket, og det haenger sammen med, at gaslagrene er godt fyldt op, selv efter de seneste ugers kolde vejr. Modsat 2021-2022 er der ikke så stor bekymring for, at vi skal løbe tør for gas, selv om der naesten er lukket for russiske forsyninger. Det skyldes ikke mindst, at priserne har udløst betydelige fald i gasforbruget.
Klart nok kommer
Heller ikke olieprisen har rigtig reageret. Der bliver ganske vist sejlet meget olie fra Mellemøsten til Europa gennem Suezkanalen, men det meste af det bliver udskibet fra Saudi-Arabiens rødehavskyst nord for Bab alMandab-straedet, hvor angrebene finder sted. Noget olie kan risikere at skulle ud på en laengere rejse end før, men naeppe noget, der kan forstyrre verdensmarkedet for alvor.
Krig koster noget, både menneskeligt og økonomisk, også for danske forbrugere og virksomheder.
bag angrebene, har forbindelser til Iran, som trods sanktioner er en betydelig olieproducent. De har også tidligere vist sig i stand til at ramme olieinstallationer i SaudiArabien. Der er risiko for, at konflikten på den ene eller anden måde vil ramme olieproduktionen, og man skulle måske tro, at det så kunne få olieprisen til at stige. Det har vi stort set ikke set, og det skal blandt andet ses på baggrund af, at verdens største olieproducent i dag hedder USA, og at det i forvejen ikke går så godt for OPEClandene med at holde sammen om at få prisen op.
Krig koster noget, både menneskeligt og økonomisk, også for danske forbrugere og virksomheder. Men ind til videre er det ikke der, vi ser de største økonomiske risici.