Ekspert: Derfor kan der gå flere år mellem, at en serieforbryder slår til
En tidligere drabschef og leder af politiets rejsehold forklarer, hvad der driver en serieforbryder, og hvorfor der ikke er mange eksempler på seriemordere i Danmark.
Der er nogle oplagte grunde til, at politiet gerne vil fange en forbryder så hurtigt som muligt.
Én af dem handler om den følelse, der kan opstå inde i hovedet på den, der har begået forbrydelsen.
»I første omgang er serieforbryderne sikre på, at de bliver fanget og holder typisk igen i forhold til at begå flere forbrydelser. Men hvis de slipper afsted med det, kan der gå kortere tid mellem de naeste forbrydelser, fordi de begynder at udvikle et mønster,« siger Bent-Isager Nielsen, der er tidligere drabschef og leder af politiets rejsehold.
Bent Isager-Nielsen skynder sig at slå fast, at han taler i generelle vendinger. Han udtaler sig dermed ikke om den sag, der vakte fornyet opsigt mandag middag.
Drab og voldtaegt
Her blev anklageskriftet lagt frem i det såkaldte Kirkerupsagskompleks.
En 32-årig mand er tiltalt for at have bortført og frihedsberøvet en 13-årig pige i Kirkerup på Sjaelland i april 2023 og efterfølgende udsat hende for bl.a. voldtaegt, trusler og ydmygelser. Syv år tidligere – i 2016 – skulle han have bortført en anden teenager, Emilie Meng, og draebt hende efter at have begået voldtaegt ifølge anklageskriftet. Derudover er han tiltalt for at have forsøgt at voldtage og frihedsberøve en 15årig pige i november 2022.
Med andre ord skulle der vaere tale om en serie af forbrydelser, hvoraf den 32-årige mand har naegtet sig skyldig i de fleste – herunder drab.
Selvom Bent Isager-Nielsen ikke kommenterer den konkrete sag, vil han gerne give et indblik i, om det er atypisk med sager, hvor en person er mistaenkt for at have begået alvorlige forbrydelser med flere års mellemrum.
»Det er ret udbredt med såkaldte nedkølingsperioder blandt seriemordere og andre serieforbrydere. Der kan af og til gå relativt lang tid mellem forbrydelserne, i sjaeldne tilfaelde nogle år. Det f.eks. kan skyldes, at gerningsmanden får afløb for sine lyster på en anden måde – f.eks. gennem en bestemt pornografi, hvis der er tale om et seksuelt motiv,« siger han og understreger atter, at han taler i generelle vendinger.
Opløftende tendens
Netop det seksuelle motiv er udbredt i sager med seriemordere, forklarer Bent Isager-Nielsen.
»Nogle eksperter mener, at der skal vaere et lystbetonet element for at blive seriemorder – f.eks. noget seksuelt. Den slags personer kan opleve en øget spaending og lyst ved at gentage forbrydelsen, hvis de kan se, at de slipper afsted med det,« siger Bent Isager-Nielsen.
I Danmark kender man mest til serievoldtaegtsforbrydere eller andre saedelighedsforbrydelser samt f.eks. indbrudstyve eller pyromaner, forklarer han og tilføjer:
»Der er ikke ret mange eksempler på seriemordere. I min optik skyldes det bl.a., at vi har en høj opklaringsprocent.«
Og så er vi tilbage i det essentielle ved, at politiet finder frem til gerningsmanden så hurtigt som muligt.
»Hvis han eller hun bliver fanget ved den første forbrydelse, så er der meget, der tyder på, at de ikke udvikler et mønster,« siger Bent IsagerNielsen.