Historiker om kongens fortaelling: »Det er jo historien om, at han skulle så grueligt meget igennem«
Med sin nye bog laegger kong Frederik sig på nogle måder op ad sin mor, siger historiker.
Der går en lige linje fra 1972 og til den 17. januar 2024.
Det mener lektor i historie ved Syddansk Universitet Michael Bregnsbo.
I 1972 indkaldte Danmarks nye dronning til danmarkshistoriens første pressemøde med en regent, og onsdag udgav kong Frederik uden varsel bogen ”Kongeord” om sine visioner for den kommende regenttid.
»Dengang skete det i forlaengelse af en ny strategi om mere åbenhed over for medierne, og nu følger han op på det,« siger historikeren, som understreger, at han endnu ikke har laest bogen.
»Det handler om at brande ham som ny konge, at slå et billede af ham fast i offentlighedens bevidsthed. I en bog kan han gå i detaljer og fordybe sig i de forskellige aspekter. Det giver mulighed for at skabe det billede af sig selv, som han ønsker, at offentligheden overtager.«
Vokset ind i rollen
Bogen er fortalt til og skrevet af den kendte forfatter Jens Andersen, som tidligere har skrevet biografien ”Under bjaelken” fra 2017 om den davaerende kronprins. I ”Kongeord” fortaeller kong Frederik om barndommen og ungdommens modvilje mod at overtage den rolle, som var ham tildelt.
»Min 18-års fødselsdag husker jeg som noget naer verdens undergang,« skriver han.
»Det var følelsen af, at nu sluttede alt, hvad der var sjovt og spaendende.«
Samtidig understreger han, at det skulle vise sig, at det spaendende langtfra var ovre, og pointerer, at han er vokset ind i rollen.
»Det er jo historien om, at han skulle så grueligt meget igennem, men så endte det alligevel godt. At han overvandt sin modvilje og blev god til helt naturligt at tale med folk fra alle samfundslag.«
Svaer balancegang
Ifølge Michael Bregnsbo har kong Frederik potentialet til at forny monarkiet, så det ikke kommer ud af trit med tiden. Men balancegangen er svaer.
»Det må nødigt blive så ophøjet, at folk siger: Hvem tror han, at han er. Men det skal heller ikke blive så folkeligt, at de siger: Hvad skal vi så egentlig med en konge, når han er praecis ligesom alle os andre. Der skal vaere noget ophøjet og distant og mystisk over det på den side, men de skal også vise, at de er almindelige mennesker. Balancepunktet aendrer sig hele tiden.«
På samme måde er der ting, man kan tillade sig som kronprins, men ikke som konge, anfører historikeren.
»Det fortaelles, at man af og
til kan se ham få en kop kaffe på caféer omkring Amalienborg. Det kan måske vaere lidt vanskeligere nu. Han kan fortsat gå til rockkoncert, men at stå med en øl i hånden og vugge i takt til musikken sammen med sine venner? Der vil nogle måske sige: Hvis han er konge, hvorfor opfører han sig så praecis som alle andre?«
Ligesom morfar
Hans morfar, Frederik IX, var jo meget folkelig og gjorde netop sådanne ting?
»Ja, også i hans tid forandrede balancen mellem det folkelige og det ophøjede sig, og det var han god til at tilpasse sig. Det må man håbe, at Frederik X også vil kunne.«
I bogen skriver kong Frederik om sin morfar, som mange har sammenlignet ham med:
»Det er en sjov ting, at han slog så kraftigt igennem som regent og havde så meget impact på sin samtid uden at vaere det mindste populistisk eller folkeforførende.
Formentlig fordi han bare var sig selv.«
Det er uvist, hvor lang tid bogen har vaeret undervejs. Forlagschef på Politikens Forlag Kim Hundevadt oplyser, at forlaget først blev kontaktet omkring bogen nytårsaften, hvor dronning Margrethe annoncerede sin abdikation.
»Derefter gik vi omgående i gang med redigerings- og layoutarbejdet. Der er ingen tvivl om, at vi har haft travlt på Politikens Forlag,« siger han i en skriftlig kommentar.