Analytiker: Der er markante ord, som »helt sikkert« vil irritere nogle danskere
Ifølge Jyllands-Postens analytiker Niels Th. Dahl indeholder dele af kong Frederiks nye bog »damage control«.
Når kong Frederik onsdag udgiver bogen ”Kongeord”, kalder Jyllands-Postens kongehusanalytiker, Niels Th. Dahl, det for en »interessant pr-strategi«.
I bogen fortaeller den nye konge om visionerne for sin regenttid, ligesom han gennemgår sit valgsprog forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark.
»Bogen bliver de første ord, vi hører fra kongen efter proklamationen i søndags, og kan måske ses som et udtryk for, at kong Frederik ganske enkelt er bedre i det format, end han er mundtligt.«
Kongen er tidligere blevet kritiseret for at vaere svag mundtligt og har selv i en tale til dronning Margrethe erkendt, at han kaemper med ordene til tider.
Ifølge Niels Th. Dahl er bogen er med til at udfylde ”hullerne” i nogle af de områder, som er vigtige i hans opgave som konge i Danmark, men hvor han ikke har vaeret så markant tidligere. Eksempelvis taler han både om kongeraekken og den kristne tro.
»Saerligt det sidste er ekstra interessant, fordi der fra nogle kredse efter proklamationen søndag er blevet luftet bekymring over, at han ikke specifikt naevnte Gud i hverken sin tale eller i sit valgsprog, selvom han som konge jo er overhoved for folkekirken.«
God damage control
Kong Frederik forklarer om første del af valgsproget, ”forbundne”, at det bl.a. skal forstås i sammenhaeng med kristendommen, som ifølge kongen er en del af det, der binder Danmark sammen.
»Det er faktisk ret markante ord og vil helt sikkert irritere danskere, der ikke er troende. Han fortaeller også, at han f.eks. har bedt aftenbøn med sine fire børn. Men det er på den anden side god damage control over for dem, der har vaeret bekymret for, om den del overhovedet betød noget for ham.«
Kong Frederik varsler desuden forandringer i den måde, hoffet skal køres på. Han fortaeller, at han har indført såkaldt moderne ledelsesprincipper, og at han i højere grad vil vaere en del af maskinrummet og den egentlige ledelse. Kongen kalder det fremtidige kongehus for et »i bevaegelse«.
»Det varsler større aendringer for fremtiden – også i forlaengelse af det, han sagde, med, at han vil vaere en ”konge af i morgen”.«
»Farlig balancegang«
Som noget nyt giver kongen en indikation af, hvilke sager han og dronning Mary vil kaste sig over som kongepar. Han naevner først og fremmest klimaforandringerne og biodiversitet.
»Det er måske ikke overraskende, når man ser på, hvad de har beskaeftiget sig med som kronprinspar, men det er alligevel også en markant melding som nyt kongepar, fordi det bevaeger sig over i den politiske sfaere. Vi hørte aldrig dronning Margrethe komme med en programerklaering om, hvilke ”sager” hun ønskede at fremme,« siger Niels Th. Dahl, som kalder det »en farlig balancegang for et kongehus«.
»Klimapolitik er hedt og omdiskuteret. Selvom der er bred politisk enighed om, at det er en høj politisk prioritet, er der jo stor uenighed om, hvordan og hvor meget der skal gøres politisk.«
Kongen er tidligere blevet kritiseret for klimahykleri. Det skete senest i november, da den davaerende kronprins fløj til en klimakonference i Aalborg, mens han fik en chauffør til at fragte bilen Krone 8 til det nordjyske.
»Det er klart, at det forpligter personligt, hvis man taler for et mere baeredygtigt samfund. Første test bliver, om kongen og dronningen vil saette virkelighed bag idealerne og også lave reelle forandringer i kongehuset for at nedbringe deres personlige klimaaftryk,« bemaerker Niels Th. Dahl.