Alliancer, skillelinjer og spaendinger
I de seneste måneder har forskellige aktører parallelt med krigen i Gaza og Israel gennemført angreb mod Libanon, Irak, Syrien, Yemen, Pakistan, Iran og skibe i Det Røde Hav.
Hvis krigen mellem Israel og Hamas i Gaza var som andre krige, ville der måske have vaeret en våbenhvile nu. De døde ville vaere begravet.
Men det er de ikke, for det er krigen ikke.
Ikke bare pga. grusomhedernes omfang, herunder både Hamas-militsernes drab på civile israelere og Israels voldsomme modsvar, som har kostet titusinder af palaestinensiske liv.
Krigen er også anderledes, fordi den har dybe historiske rødder. Muslimske lande har i årtier konkurreret om at optraede som palaestinensernes staerkeste stemme. Det har flettet sig ind i den nationale bevidsthed og binder politiske ledere. Den kommer også midt i en brydningstid, hvor der bliver rykket på de geopolitiske skel mellem venner og fjender i Mellemøsten. USA har mistet indflydelse, og Kina er kommet til.
Groft sagt består de to hovedgrupper af på den ene side Iran med dets allierede og på den anden USA’s med dets allierede.
Kernen i Irans alliance består af en raekke semi-statslige og ikke-statslige iranskstøttede aktører såsom Hizbollah-bevaegelsen i Libanon, houthi-oprørerne i Yemen og militser i Irak og Syrien. Syriens regime under praesident Bashar al-Assad hører også til den gruppe. Iran støtter desuden Hamas og andre militante bevaegelser i Gaza. Det internationale samfund har forsøgt at håndtere truslen fra grupperne, men støtten fra Iran har sikret deres overlevelse. På USA’s side står de olierige Golf-lande, Jordan og Egypten. USA fortsaetter også med loyalt at støtte Israel, selvom USA’s regering tydeligvis ikke er godt tilpas med Israels krigsmetoder i Gaza. Flere i regionen har de senere år normaliseret deres relation til Israel, men mange års anti-israelsk retorik betyder, at palaestinensere stadig har stor folkelig opbakning, hvilket nu saetter arabiske ledere under pres.
Siden den iranske revolution i 1979 har praestestyret i Teheran gjort palaestinensernes kamp til en maerkesag. Til dels for at gøre sig selv til en samlende stemme for muslimer i regionen. Israel er blevet portraetteret som Vestens forlaengede arm og kaldes ”lille Satan”, mens USA kaldes ”store Satan”.
For at udbrede sit verdenssyn og øge sin regionale indflydelse har Iran igennem mange år støttet og traenet militsgrupper. De udgør i dag en såkaldt anti-vestlig og anti-israelsk ”modstandsakse,” som har bidraget til at destabilisere Mellemøsten og blokere politiske aftaler, som Iran er imod. For Iran er det også en måde at forsøge selv at undgå direkte konfrontationer – ikke altid med lige stort held. I begyndelsen af januar blev 95 iranere draebt i et terrorangreb fra Islamisk Stat. Som modsvar har Iran bombet militsgrupper i Syrien og Pakistan.
2. Hizbollah
Iran udnyttede i 1980’erne et politisk magtvakuum til at støtte dannelsen af Hizbollah-bevaegelsen, der i dag er så magtfuld, at terrorgruppen reelt har en vetoret i statsapparatet. Hizbollah, der i høj grad deler Irans anti-israelske ideologi, har siden udbruddet af krigen i Gaza brugt sit store arsenal af sofistikerede raketter til dagligt at gennemføre angreb ind over Israels nordlige graense. Frygten for, at det skal eskalere til fuldbyrdet krig, er vokset efter drabet på en højtstående Hamas-leder den 2. januar i Beirut, som Israel er blevet beskyldt for at stå bag.
3. Houthierne
Houthi-oprørerne i Yemen vaeltede i 2015 den siddende regering og har med iransk hjaelp taget kontrol over store dele af landet. De deler Irans anti-amerikanske og anti-israelske holdninger. Bevaegelsen har siden november angrebet handelsskibe i Det Røde Hav og sagt, at den først stopper, når Israel indstiller bombardementerne af Gaza. USA og Storbritannien har siden den anden uge i januar uden held gennemført flere angreb mod mål i Yemen for at stoppe houthiernes angreb.
4. Militser i Syrien og Irak
Iran har udnyttet kaosset relateret til krigene i Syrien og Irak, og der er i dag store iransk-støttede militser i begge lande. I Irak er nogle af dem en del af de semistatslige styrker, som hjalp med at nedkaempe Islamisk Stat. USA har siden den 7. oktober bombet flere af disse grupper som respons på angreb mod lokalbaserede amerikanske tropper. Israel har gennemført angreb mod Syrien som modsvar til missilangreb mod Israel. I slutningen af december blev en topkommandant fra den iranske revolutionsgarde draebt i et af disse israelske angreb.
5. Hamas
Iran har i årevis støttet både Hamas og andre vaebnede grupper i Gaza med våben. Iran menes ikke at have vaeret direkte involveret i planlaegningen af terrorangrebet den 7. oktober mod Israel, men har rost terrorgruppen for det.