KL: Forureningssag ved Nordic Waste skader tilliden til erhvervslivet

KL-formand Martin Damm (V) kritiserer i kraftige vendinger Nordic Waste for ikke at tage virksomhedens åbenlyse ansvar for miljøkatastrofen i Randers Kommune.

»Udover at gøre skade på lokalsamfundet, skader Nordic Waste også andre virksomheder, fordi de bliver mistaenkeliggjort, og derfor kan have svaert ved at drive deres virksomheder.«

Sådan siger formanden for kommuneforeningen KL, borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg, i sin første kommentar til miljøkatastrofen fra Randers Kommune, hvor flere millioner kubikmeter forurenet jord fra et stort depot hos Nordic Waste ved landsbyen Ølst er skredet og har skabt voldsomme problemer.

Konsulentfirmaet Cowi har i en rapport, der blev offentliggjort tirsdag, slået fast, at regningen – i vaerste fald – kan ende på over 2 mia. kr. for at stoppe forureningen og rydde op. Ligesom budskabet gang på gang har vaeret fra Randers Kommune, mener Martin Damm, at der ikke er nogen rimelig tvivl om, hvem der har ansvaret for at standse og rydde op efter den kaempestore forureningssag.

»Ifølge reglerne skal Nordic

Waste tage ansvar – og det er rimelig klart, at det er deres ansvar at daekke af. Jeg kan ikke forudse, hvad virksomheden gør, eller hvordan deres forsikring ser ud. Men den måde, Nordic Waste har ageret på, har skadet alle landets virksomheder,« mener Martin Damm, der betegner det som »en vild sag«.

2 mio. kr. om dagen

Randers Kommune har, siden forureningen blev så alvorlig, at Nordic Waste den 19. december forlod pladsen og overlod arbejdet til Randers Kommune, hver eneste dag brugt naesten 2 mio. kr. på at håndtere miljøkatastrofen. Ifølge kommunen havde det indtil den 9. januar kostet godt 41 mio. kr., som alene er betalt af Randers Kommune.

KL-formanden er både bekymret for borgerne i det ramte område lidt udenfor Randers – og for kommunerne generelt, hvis det viser sig, at Nordic Waste ikke går ind og tager ansvar og betaler for de skader, som virksomheden har vaeret skyld i – og måske sågar ender med at lade sig erklaere konkurs.

»KL er meget opmaerksom på hele sagen fra Randers, på både kommunernes og på borgernes vegne. Vi har sjaeldent set en igangvaerende virksomhed løbe af pladsen, som vi har set her. Det er bemaerkelsesvaerdigt, for det er med til at så tvivl om, hvorvidt virksomheder vil løfte deres ansvar,« siger Martin Damm, der dog glaeder sig over, at det er sket i en stor kommune.

»Nu skete det her i en kommune, der har de kollektive muskler – i hvert fald for en stund – men hvis det var sket i en lille kommune som Laesø eller et andet sted, var kommunen ganske enkelt vaeltet,« siger KL-formanden.

Han vil ikke på nuvaerende tidspunkt kraeve aendring af lovgivningen og reglerne for, hvordan man skal håndtere denne type forureningssager.

»Naesten uanset hvordan denne sag lander, tror jeg, at man skal lidt laengere frem for at se, hvad udfaldet bliver. Så vil mange spørgsmål rejse sig – om virksomheden er daekket godt nok ind, eller hvad der skal ske, hvis den f.eks. går konkurs.«

»En del af det at drive en virksomhed er, at der kan ske utilsigtede haendelser. Hvis ikke virksomheden tager hånd om det, så mister man tilliden til virksomheden.«

En del af det at drive en virksomhed er, at der kan ske utilsigtede haendelser. Hvis ikke virksomheden tager hånd om det, så mister man tilliden til virksomheden. MARTIN DAMM (V), FORMAND, KOMMUNERNES LANDSFORENING

Generationsforureninger

Martin Damm peger på, at der har vaeret andre store og kostbare forureningssager gennem årene.

»Men det har typisk vaeret generationsforureninger, som skyldes, at man, dengang forureningerne skete i 1950’erne og 1960’erne, ikke var klogere. Jeg kan ikke mindes en sag, der har vaeret så stor som denne, og som har handlet om en samtidig virksomhed. Derfor er dette en helt anden slags sag, som vi ikke havde forestillet os. En sag, hvor virksomheden stadig ligger der, mens forureningen sker,« siger han.

De store såkaldte generationsforureninger er bl.a. forureningen af Høfde 42 ved Harboøre, hvor den davaerende virksomhed Cheminova lagrede giftrester efter produktion af bl.a. sprøjtegifte, samt forureningen ved Kaergård Plantage ved Henne Strand, hvor det tidligere Grindstedvaerket dumpede staerkt forurenet spildevand med et stort indhold af bl.a. tungmetaller.

Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra Nordic Waste.