Jyllands-Posten

Hun har spillet 900 kampe, men en ting er stadig lige svaert

Caroline Wozniacki var knust efter sit højst overrasken­de nederlag i anden runde af Australian Open.

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r thomas.kristensen@jp.dk

30 gange har Caroline Wozniacki prøvet at forlade en turnering med den bedste følelse af dem alle.

Mentalt tanket op af lutter sejre og hyldesten fra publikum og med et trofae i bagagen er hun rejst videre til naeste opgave fuld af tro på egne evner og muligheder­ne, som i det øjeblik virker uendelige.

Og så er der alle de andre gange, hvor hovedet er fyldt af den vaerste følelse af dem alle, og alene forestilli­ngen om igen at skulle tage en ketsjer i hånden virker frastødend­e.

Helt uventet endte Australian Open 2024 med at blive arkiveret i sidstnaevn­te kategori, da den tidligere verdensett­er tabte 6-1, 4-6, 1-6 til Maria Timofeeva trods en pletfri indledning.

På det efterfølge­nde pressemøde lagde den 33-årige veteran da heller ikke skjul på, at hverken erfaringen eller rollen som mor til to har aendret på processen efter sådan en lussing.

»Jeg ville gerne kunne sige, at jeg mentalt ligesom bare kan feje det ind under gulvtaeppe­t, men det stinker lige så meget at tabe nu som tidligere. Det har ikke rigtigt aendret sig. Som atlet vil du gerne vinde alt. Når jeg har taget hele familien med, vil jeg gerne vinde endnu mere, fordi jeg vil blive laengere i stedet for at skulle flytte rundt,« erkendte Caroline Wozniacki.

»Det stinker, og det er skuffende. Jeg følte, at dette var min kamp at vinde, og det gjorde jeg ikke. Jeg sidder selvfølgel­ig her med en meget skuffet følelse, for når jeg ser tilbage, føler jeg, at kampen på en måde gled ud af mine haender.«

Dyb indånding

Med triumfen skubbede den 20-årige russer ikke bare Caroline Wozniacki ud af årets grand slam. Hun skabte også usikkerhed omkring danskerens muligheder for at opfylde ambitionen om at vinde medalje til OL i Paris til sommer.

En omstaendig­hed, som Caroline Wozniacki også blev spurgt til.

»Jeg tror på mig selv. Jeg har vist, at når jeg spiller godt, kan jeg slå alle på en god dag. Så det handler for mig om at holde det over to saet eller tre saet. Jeg føler ikke, at jeg spiller dårligt i dag. Nu skal jeg lige tage en dyb indånding og have det hele analyseret.«

Tidligere har Wozniackil­ejren meldt ud, at hendes naeste opgaver bliver Indian Wells og Miami – med uaendrede planer holder hun derfor turnerings­fri indtil begyndelse­n af marts.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark