Skibsmangel truer handelsrute efter angreb

Verdens containerrederier har måttet omlaegge deres ruter syd om Afrika. Nu truer forstyrrelserne fra missilangrebene i Det Røde Hav med at aendre yderligere på containerrederiernes ruter.

Der kan i de kommende uger mangle op mod 70 containerskibe for at fastholde de faste ugentlige afgange mellem Asien og Europa.

Det anslår shipping-analysefirmaet Linerlytica i en rapport.

Manglen kommer som følge af, at hovedparten af verdens containerrederier har sendt deres containerskibe syd om Afrika i stedet for gennem Suez-kanalen og Det Røde Hav, hvor en raekke missilangreb har truet verdenshandlen.

Det er en rute, der er omtrent 7.000 kilometer og cirka 14 dage laengere tur-retur. Det traekker betydelig skibskapacitet ud af markedet og skaber en risiko for det, som Linerlytica kalder et »alvorligt kapacitetsproblem«.

Og de 70 manglende skibe er »et sobert bud,« lyder det fra Peter Sand, der er chefanalytiker hos analysevirksomheden Xeneta.

»Vi er på et mellemstadie i øjeblikket. De kapacitetsudfordringer, vi ser i øjeblikket, forsøger rederierne at løse med andre tiltag,« siger han.

Peter Sand fortaeller, at rederierne i øjeblikket kan løse en del af kapacitetsudfordringen ved at strege enkelte havneanløb undervejs på deres ruter eller starte ruterne fra et naermere udgangspunkt.

»Rederierne kan simpelthen lade vaere med at sejle ruten i sin fulde udstraekning. Eksempelvis ved at starte i Shanghai i stedet for de nordlige dele af Asien,« siger han.

Tid en vigtig faktor

Ifølge Peter Sand kan der vaere klausuler i rederiernes kontrakter med kunderne, der gør det muligt at omstille ruterne i en periode. Men en aendring af ruterne kan ramme saerligt en type virksomheder.

»De, der har bokse (containere, red.), der skal ud af det nordlige Asien, vil stå med et større problem. For de enkelte virksomheder vil løsningen på det afhaenge af, hvor meget styr man har på sin forsyningskaede,« siger han.

Men det er begraenset, hvor laenge afkortningen af ruter kan afhjaelpe kapacitetsproblemer, hvis krisen i Det Røde Hav består.

»Det hele afhaenger af tidsaspektet. Det er et spørgsmål om, hvor lang tid man som

rederi kan fortsaette med at afkorte sine ruter,« siger Peter Sand.

Og som Linerlytica anslår Peter Sand, at de naeste par uger bliver afgørende for rederierne.

»Indtil videre bliver der i hvert fald planlagt med, at det fortsaetter januar ud. Når vi kommer ud på slutningen af måneden, vil vi kunne se et skred i løbet af februar, hvor der vil vaere fortsat manglende havnekald og også indsaettelse af ekstra skibe,« siger han.

Han fortaeller, at rederierne selvfølgelig arbejder på planer for, hvad der kan gøres, hvis krisen i Mellemøsten fortsaetter.

»Det kraever meget at justere så stort et netvaerk som det, Maersk eksempelvis har. Og annulleringer af havneanløb bringer på sigt bare nye udfordringer med sig,« siger han.

De gentagne udfordringer i

Det Røde Hav har fået fragtraterne til at skyde i vejret. Ifølge Xeneta er de gennemsnitlige fragtrater fra Asien til Middelhavet steget med 188 pct. siden midten af december. Fra Asien til Nordeuropa er fragtraterne steget 195 pct.

Ingen lyd før regnskab

Finans har spurgt A.P. Møller - Maersk, hvorvidt man har annulleret havneanløb på sin rute for at mindske transporttiden, om man har ekstra skibe, der kan indsaettes på ruten, eller om man planlaegger aflysning af sejladser. Finans har også spurgt rederiet, hvilke udfordringer kapacitetsproblemerne kan give for rederiets kunder.

A.P. Møller - Maersk oplyser, at man ikke har nogen kommentarer forud for, at rederiet den 8. februar afleverer årsregnskab for 2023 og forventninger til indevaerende år.