Mens Putins missiler hagler ned over Ukraine, vokser usikkerheden om Vestens fortsatte støtte
På flere fronter kaemper EU og USA for at finde nye milliarder og våben til krigshaergede Ukraine, og i det spil har Washington foreslået et yderst spraengfarligt og indbringende skridt mod Putin.
Hvilke europaeiske lande springer over, hvor gaerdet er lavest, og bidrager mindst med våben og militaer støtte til Ukraine, som i snart to år har kaempet mod de russiske invasionsstyrker?
Efter hårdt pres fra Tyskland er en kontroversiel opgørelse på vej, og den vil for første gang udstille de EUlande, som undlader at sende så mange våben, som de burde eller kunne, til Ukraine.
Samtidig er USA bag kulisserne på vej med en omstridt nødplan, som skal frigive milliarder til Ukraine på et tidspunkt, hvor både den folkelige og politiske opbakning i mange lande er vigende.
Det er EU’s udenrigstjeneste (EEAS), der gennemfører den nye undersøgelse af, hvor mange våben de enkelte EU-lande har sendt til Ukraine siden den russiske invasion den 24. februar 2022, skriver det britiske medie Financial Times.
Resultatet skal vaere klar til et ekstraordinaert EU-topmøde den 1. februar i Bruxelles, hvor den økonomiske og militaere støtte til Ukraine er i centrum.
De våbenleverancer til Ukraine, som flertallet af EU-medlemsstater hidtil har planlagt, er for små. OLAF SCHOLZ, FORBUNDSKANSLER, TYSKLAND
Usikkerhed om hjaelpen
I både EU og USA er der voksende usikkerhed om den fortsatte hjaelp. I Washington blokerer republikanere for praesident Joe Bidens pakke med 60 mia. dollars i militaer støtte til Ukraine, og på et EU-topmøde i december nedlagde Ungarns premierminister, Viktor Orbán, veto mod EU’s store hjaelpepakke på 50 mia. euro over de naeste fire år.
EU-landene kunne på topmødet heller ikke enes om at afsaette nye penge til militaer støtte i en såkaldt faelles fredsfacilitet, som bl.a. finansierer våbenkøb til Ukraine.
Mangel på våben, luftforsvar og militaert udstyr staekker i stigende grad Ukraines muligheder for at forsvare sig mod de aggressive angreb fra Rusland, som i de seneste uger har optrappet luftbombardementerne med droner og missiler mod flere ukrainske byer. Hertil kommer, at Ukraine styrer direkte mod en alvorlig økonomisk krise på grund af et gabende milliardhul i statskassen, som EU-landene havde lovet at bidrage til at fylde op indtil benspaendet fra Orbán.
Beslutningen om at saette gang i undersøgelsen i EU sker efter et krav fra den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, om at opgøre og sammenligne landenes militaere leverancer hidtil og de fremtidige løfter.
»De våbenleverancer til Ukraine, som flertallet af EUmedlemsstater hidtil har planlagt, er for små,« lød det i sidste uge fra Olaf Scholz, som opfordrede de tøvende lande til at yde mere.
»Der er også brug for et overblik over, hvilke konkrete bidrag vores europaeiske partnere vil yde for at støtte Ukraine i år,« tilføjede kansleren.
Få lande traekker laesset
Ifølge Kiel Institute for The World Economy, som følger og opgør militaerhjaelpen til Ukraine, var Tyskland med løfter og forpligtigelser på 17,7 mia. euro sidste år – frem til 31. oktober – den naeststørste donor efter USA. På tredjepladsen er Storbritannien med 6,6 mia. euro efterfulgt af de nordiske og østlige EU-lande. Frankrig, Italien og Spanien ligger meget langt nede på listen, når det gaelder militaere løfter og bidrag til Kyiv.
»Ukraine er nu i stigende grad afhaengig af en kernegruppe af donorer som USA, Tyskland og de nordiske og østeuropaeiske lande, der fortsaetter med at løfte og levere både økonomisk bistand og vigtige våben, såsom F-16-kampfly,« skriver
Kiel Institute i en kommentar.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarede tirsdag om, at Ukraine kun kan vinde krigen over Rusland, hvis den økonomiske støtte og »en tilstraekkelig og vedvarende forsyning af våben« fortsaetter.
»Ukraine kan sejre i denne krig. Men vi må fortsaette med at styrke deres modstand. Ukrainerne har brug for forudsigelig finansiering i hele 2024 og derefter,« sagde von der Leyen i en tale ved World Economic Forum i Davos, Schweiz.
Vil tage Putins milliarder
Usikkerheden om nye støttepakker fra USA og EU har medført, at der på begge sider af Atlanten ledes efter alternative finansieringskilder.
USA presser angiveligt på for, at Vesten skal bruge de mange russiske milliarder, som blev indefrosset i 2022 umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine. Ifølge flere internationale medier har amerikanerne foreslået, at gruppen af G7-lande undersøger muligheden for at bruge de 300 mia. dollars, som bl.a. EU-lande, USA og Storbritannien har indefrosset. Pengene tilhører Ruslands centralbank.
Ifølge Financial Times skal tiltaget drøftes og måske fremlaegges på et G7-topmøde, som skal afholdes taet på den 24. februar – toårsdagen for den russiske invasion.
Moskva har på forhånd advaret mod »tyveri« af de russiske midler og truet med gengaeldelsesaktioner og beslaglaeggelser af vestlige vaerdier. Kreml har listen klar, sagde Putins talsmand for nylig.
Eksperter har påpeget, at beslaglaeggelsen af russiske aktiver er en yderst farlig vej – både juridisk og politisk. Også Den Europaeiske Centralbank har taget afstand og sagt, at det kan skade tilliden til euroen og den finansielle stabilitet.
Langt de fleste russiske midler – omkring 200 mia. euro – er indefrosset i EU. I december fremlagde EUKommissionen en mindre vidtgående plan for, hvordan man kan bruge nogle af pengene til genopbygning og støtte til Ukraine.
Kommissionen foreslår, at det kun er provenuet – afkast og renter – af de indefrosne midler, som sendes videre til Ukraine. Planen kraever dog støtte fra alle 27 EU-lande, hvis den skal blive til virkelighed, og i flere EU-lande er der skepsis over for det drastiske skridt.