Krisen i Det Røde Hav slår hul i statskassen i Egypten
I det skjulte forsøger regeringen i Kairo at bringe Israel og Hamas tilbage til forhandlingsbordet.
Den eskalerende krise i Mellemøsten har slået bunden ud af statskassen i Egypten, som i det skjulte kaemper for en ny våbenhvileaftale mellem Israel og den militante Hamas-bevaegelse.
En af egypternes vigtigste indtaegtskilder er Suezkanalen, men her falder trafikken dramatisk, fordi mange rederier ikke laengere tør sejle via Det Røde Hav.
Årsagen er, at de iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen med stigende intensitet angriber den civile skibstrafik i og omkring det smalle straede mellem Adenbugten og Det Røde Hav, samtidig med at bl.a. amerikanske krigsskibe svarer igen med bomber og krydsermissiler.
I stedet tager flere og flere skibe undervejs mellem Europa og Asien den laengere rejse syd om Afrika, og det gør ondt i Egypten, hvor trafikken gennem Suezkanalen i årets første 10 dage lå 30 pct. lavere end i den tilsvarende periode i 2023.
Under normale omstaendigheder går 12 pct. af den globale handel via Suezkanalen – herunder 30 pct. af containertrafikken.
I finansåret 2022-23 fik Egypten 65 mia. kr. i transitafgifter fra skibe, der passerede gennem kanalen, så der er mange penge på spil. Samtidig halter det også for turistindustrien, som er egypternes anden store valutakilde. Mange vaelger tilsyneladende ferien ved Det Røde Hav fra på grund af krigen.
De to krigsrelaterede problemer kommer oven i en raekke andre økonomiske dårligdomme – bl.a. høj inflation, faldende valuta og faldende indtaegter fra egyptiske migrantarbejdere.
Indtaegterne fra Suezkanalen går direkte i statskassen og bruges bl.a. til landets forsvar og velfaerdsydelser. Egypten er med mere end 100 mio. indbyggere det mest folkerige land i den arabiske verden, og mindst to tredjedele lever på eller under fattigdomsgraensen.
»Indtaegterne fra kanalen bidrager til at holde låget på den sociale trykkoger,« som Paul Tourret, leder af det franske maritime forskningsinstitut Isemar, udtrykker det over for nyhedsbureauet AFP.
I et forsøg på at rette økonomien op har Egypten i denne uge haevet taksterne for at passere gennem kanalen. Samtidig forhandler styret med den internationale monetaerfond, IMF, om en ny økonomisk hjaelpepakke, skriver Bloomberg.
Frygt for flygtninge
Ved siden af de økonomiske kvaler kommer frygten for, at desperate palaestinensere i Gaza skal bryde gennem graensen og søge tilflugt i Egypten.
Ifølge et laekket efterretningsdokument har israelerne analyseret mulighederne for at presse Gazas indbyggere ud i den egyptiske ørken på Sinaihalvøen, men det vil hverken regeringen i Kairo eller Israels naermeste allierede, USA, acceptere under nogen omstaendigheder – og i de seneste dage har egypterne forstaerket graensehegnet med yderligere pigtråd.
Den egyptiske praesident, Abdel-Fattah al-Sisi, har derfor alle grunde til at få lagt brandskum ud over Mellemøsten, så krisen køler af, og skibstrafikken vender tilbage til Suez.
Nøglen til en normalisering er på den korte bane en våbenhvile i Gaza, hvor krigen begyndte den 7. oktober, da Hamas-terrorister angreb det sydlige Israel og draebte 1.200 mennesker i kibbutzer, på gaden og på en stor musikfestival. Samtidig blev 240 taget som gidsler og bortført til Gaza.
Det er krigen i Gaza, der har forplantet sig til andre steder i regionen – herunder Det Røde Hav, hvor de iranskstøttede houthier siger, at de først indstiller angrebene på skibstrafikken, når Israel bringer krigen i Gaza til ophør.
Egyptens altoverskyggende prioritet er derfor at få kampene i Gaza stoppet, og efterretningskilder siger til den britiske avis The Times, at repraesentanter fra Israel og Hamas i de seneste dage har vaeret i Kairo for at forhandle om en mulig aftale.
Qatar tog rampelyset under forhandlingerne om den tidligere våbenhvile, som førte til frigivelse af knap halvdelen af gidslerne til gengaeld for løsladelse af palaestinensiske fanger i israelske faengsler. Men også dengang var Egypten staerkt involveret i kulissen.
Mens Qatar har et varmt forhold til Hamas, er kemien dårligere i Kairo, hvor regeringen betragter de militante palaestinensere som en forgrening af Det Muslimske Broderskab, som bekaempes hårdt af praesident al-Sisi.
Egypternes kort
Men selvom følelserne mellem Hamas og den egyptiske ledelse ikke er varme, har regeringen i Kairo andre kort på hånden.
Egypterne kan saette Hamas under et betydeligt pres, fordi graensen mod Egypten er Gazas eneste livline, så laenge israelerne opretholder deres totale blokade af den palaestinensiske enklave, hvor mere end 2 mio. mennesker er presset sammen på et område på størrelse med Langeland.
Uden egypternes velsignelse kommer der ikke forsyninger ind i Gaza, og der kommer heller ingen Hamasmedlemmer ud af enklaven, medmindre Kairo giver grønt lys.
Det faktum kan bruges som en trussel over for Yahya Sinwar, som er leder af Hamas inde i Gaza.
Samtidig har de høje civile tabstal og den kaotiske humanitaere situation i Gaza sat israelerne under et voldsomt internationalt pres for at indstille kampene.
Hvis en aftale skal blive til noget, kraever det sandsynligvis som minimum en våbenhvile, frigivelse af de sidste 136 gidsler – de af dem, der stadig er i live – og løsladelse af et formentlig stort antal palaestinensiske fanger i Israel.
Men Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har svoret at fortsaette kampene, indtil Hamas er udslettet eller overgiver sig. Og Hamas siger, at der ikke kommer flere gidsler ud af Gaza, før israelerne indstiller krigen.
Parterne står altså – i hvert fald på overfladen – langt fra hinanden, og spørgsmålet er, om egypterne formår at presse dem taettere på hinanden.