Efter missilangrebet mod Iran er Pakistan parat til at laegge låg på konflikten

Mindst syv er draebt i iransk graenseby efter pakistansk gengaeldelsesangreb i Iran.

Det var en anden af verdens uforudsigelige og mindre synlige krudttønder, der eksploderede, da Iran og Pakistan inden for 48 timer gennemførte missilangreb med døde og sårede på hinandens territorier.

Det indbyrdes forhold har altid vaeret praeget af et høfligt armslaengdeprincip, mens hver isaer har de haft rigeligt at se til på andre graenser end den faelles.

Men det var mange års indestaengt modsaetningsforhold om ansvaret for bekaempelse af terrorvirksomhed i den følsomme Baluchistanregion, der brød ud i lys lue som et nyt potentielt braendpunkt i regionen.

Baluchistan er et af de globale braendpunkter, der har ulmet i årtier, ja, i århundreder uden større opmaerksomhed uden for regionen.

Baluchistan som region er et trekantsområde, der daekker Pakistan, Iran og Afghanistan. I Pakistan en selvstaendig provins på størrelse med Tyskland. I Iran en cirka halvt så stor region med navnet Sistan og Baluchistan. I Afghanistan et ikke så skarpt defineret område omkring Kandahar og Helmand-provinsen.

Iran er et broderland, og det pakistanske folk har stor respekt og hengivenhed for det iranske folk. Vi har altid lagt vaegt på dialog og samarbejde for at imødegå faelles udfordringer. PAKISTANS UDENRIGSMINISTERIUM I EN ERKLAERING

Spaekket med militante

I alle tre lande spaekket med militante grupper, der slås for selvstaendighed inden for de nationale territorier eller for religiøse eller stammemaessige målsaetninger. Et slaraffenland for grupper som Isis og andre terrorgrupper, som udnytter et vildt terraen af uvejsomme bjerge og ørkner til at skjule sig. Typisk etablerer de baser uden for det territorium, hvor de agerer. De iranske i Pakistan. De pakistanske i Iran eller det sydlige Afghanistan.

Pakistan har igennem det seneste årti gennemlevet en stribe voldsomme bombeattentater og mord på embedsmaend og civile. Ofte udført af gruppen Baluchistans Befrielseshaer, som USA i 2019 stemplede som en terrororganisation.

I det seneste år er konflikten eskaleret. Der har vaeret en håndfuld graenseepisoder, hvor pakistanske soldater er blevet draebt. I alle tilfaelde har den siddende pakistanske regering – i sin opfattelse forgaeves – appelleret til Iran om at jagte terroristerne. Modsat blev 11 medlemmer af de iranske sikkerhedsstyrker myrdet under et angreb i december på en politistation i en by på den iranske side af graensen, udført fra pakistansk territorium.

Angrebet blev gennemført af terrorgruppen Jaish al-Adl, og det var en af gruppens pakistanske baser, som Iran ifølge egne oplysninger forsøgte at ramme med et missilangreb i tirsdags. Men en af bomberne draebte to børn taet på den pakistanske provinsby Panjgur, og angrebet udløste voldsom vrede i Pakistan.

Ambassadør trukket hjem

Pakistan trak sin Iran-ambassadør hjem og aflyste alle officielle besøg i Iran. Samtidig fik den iranske ambassadør, der befandt sig hjemme i Iran, forbud mod at vende tilbage til Islamabad.

Natten til torsdag fulgte Pakistan op med at angribe mål inde i Iran taet på graensebyen Saravan. Iranske kilder siger, at tre kvinder og fire børn af udenlandsk herkomst mistede livet.

Den pakistanske haer kalder angrebet praecisionsbombninger af baser tilhørende Baluchistans Befrielseshaer og laegger i en pressemeddelelse vaegt på, at de pakistanske fly ikke kraenkede iransk territorium under aktionen. Tilsyneladende i et forsøg på at laegge låg på konflikten efter at have vist, at man om nødvendigt er klar til at reagere på iranske graenseoverskridelser. Tilsvarende toner lyder fra udenrigsministeriet.

Hverken premierministeren eller udenrigsministeren var i landet under de to missilangreb. Nu har den fungerende premierminister, Anwaarul Haq Kakar, afkortet sin deltagelse i World Economic Forum i Davos og er hastet hjem »i lyset af udviklingen«.

Det samme gaelder udenrigsminister Jalil Abba Jilani, som deltog i et ministermøde i den alliancefrie bevaegelse i Uganda.

Iran og Pakistan har traditionelt holdt en kølig distance i erkendelse af, at det ikke tjener nogens interesse med en konflikt mellem dem. Iran er mere end rigeligt involveret i Mellemøsten og i konflikten med USA, mens Pakistan jaevnligt konfronteres med episoder langs graensen til Afghanistan og altid har Indien i militaerets bakspejl.

Selve den 900 km lange graense i Baluchistan er ikke decideret omstridt. Men mens Irans interesser i regionen er begraensede, er Pakistans betydelige på grund af opførelsen af dybvandshavnen i Gwadar – endestationen på det enorme kinesisk-pakistanske infrastrukturprojekt, der forbinder det sydlige Kina med Det Arabiske Hav og dermed Det Indiske Ocean.

I en laengere erklaering laegger det pakistanske udenrigsministerium vaegt på, at angrebet udelukkende er et spørgsmål om at forsvare pakistanske interesser mod terrorisme, og peger på, at den kamp bør vaere et faelles anliggende for de to nationer.

»Iran er et broderland, og det pakistanske folk har stor respekt og hengivenhed for det iranske folk. Vi har altid lagt vaegt på dialog og samarbejde for at imødegå faelles udfordringer, herunder truslen fra terrorisme, og vi vil fortsat bestraebe os på at finde faelles løsninger«, hedder det i ministeriets erklaering.

Pakistan er klar til at bakke ud af konflikten og gøre den til en engangshaendelse. Spørgsmålet er, om et Iran, der også har bombet fjender i Irak og Syrien, tager den pakistanske fredsdue for pålydende eller står parat til at udvide konflikten.