Det Danske Hus i Palaestina skal redegøre for Hamas-holdning

Der er fortsat ikke blevet taget afstand til Hamas fra Det Danske Hus i Palaestina. Nu skal huset, der primaert har levet af skattekroner, redegøre for sin holdning.

Nu skal Det Danske Hus i Palaestina tvinges til at fortaelle, hvordan det ser på Hamas.

Institutionen, der primaert finansieres af dansk ulandsbistand, skal nemlig aflevere en redegørelse efter en artikel i Jyllands-Posten i sidste uge.

Her kunne man laese, at hverken formanden for huset, Lone Bildsøe Lassen, naestformand Bilal Al-issi eller huset som sådan har taget afstand fra Hamas.

Trods flere forespørgsler siden er der fortsat ikke taget afstand. Et nyt eksempel kom torsdag, da JP fangede formand Lone Bildsøe Lassen på en mobiltelefon.

»Nej, ved du hvad, det har jeg simpelthen ikke tid til. Det må blive en anden gang, desvaerre,« sagde hun kort og afbrød opkaldet.

En sms om, hvornår hun har tid til at tale om Hamas, er forblevet ubesvaret.

Det Danske Hus er en selvejende institution, som i de senere år har fået 3-6 mio. kr. årligt i dansk ulandsbistand. Statstilskuddet har vaeret den absolut største indtaegtskilde.

Harm Venstre-mand

Udenrigsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at huset er blevet afkraevet en redegørelse.

»Det er et krav for samarbejdsorganisationer i dansk bistand til Palaestina, at man ikke støtter terror. Udenrigsministeriet har bedt Det Danske Hus i Palaestina om en skriftlig redegørelse for, hvordan de lever op til den anti-terrorklausul, der står i aftalen. Det understreges i den forbindelse, at eventuelle udbetalinger fra Det Danske Hus i Palaestina til lokale partnere er betinget af en tilfredsstillende redegørelse,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Det Danske Hus blev også diskuteret torsdag eftermiddag, da Folketinget behandlede et beslutningsforslag om at stoppe al bistand til Palaestina permanent.

Det er »selvfølgelig uacceptabelt,« at man ikke har taget afstand, sagde Socialdemokratiets udviklingsordfører, Gunvor Wibroe, mens Venstres ordfører, Michael Aastrup Jensen, sagde, at han var blevet »oprigtigt harm« over den manglende afstandtagen, som han fandt »totalt uacceptabel«.

Han havde efter JP-historien i sidste uge taget sagen op i regeringspartierne og var derfor »rigtigt glad« for, at Udenrigsministeriet nu var gået ind i sagen.

Ikke del af gennemgang

Samtidig viser det sig, at Det Danske Hus ikke var en del af en gennemgang af dansk bistand til Palaestina.

Den blev ivaerksat efter angrebet på Israel i oktober, og man skulle blandt andet tjekke, om dansk ulandsbistand direkte eller indirekte havnede hos terrororganisationer. I december oplyste Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse, at der ikke var fundet nogen »uregelmaessigheder«.

Men huset var altså ikke blevet tjekket.

»Det Danske Hus i Palaestina var ikke en del af gennemgangen,« oplyser Udenrigsministeriet til JP og forklarer, at »gennemgangen fokuserede på organisationer, som stod til at få nye udbetalinger i 2023, hvilket ikke omfattede Det Danske Hus i Palaestina«.

I stedet vil huset sammen med andre aktiviteter i Palaestina blive en del af en ny gennemgang, som vil begynde »i starten af 2024«.

Jyllands-Posten har siden torsdag i sidste uge forsøgt at få en kommentar fra udviklingsminister Dan Jørgensen til Hamas og Det Danske Hus. Han har endnu ikke svaret trods flere henvendelser til hans pressekontor og afviste torsdag på hovedtrappen til Folketinget at svare.

Forslaget om at stoppe al Palaestinabistand gik i øvrigt i udvalg, men det var allerede ud fra debatten tydeligt, at der var langt til et flertal, da kun de borgerlige oppositionspartier (LA, DD, K, DF) støttede forslaget.