Når Hans Lindberg vender hjem, skal han have gjort noget ved sin frygt
Efter denne saeson er Hans Lindberg faerdig som udlandsprofessionel, og omplantningen til Danmark har mindst én klar fordel. Det fortaeller den EM-aktuelle landsholdsveteran til Jyllands-Posten, der spørger en raekke danskere om, hvad de har på deres trae
Hvilket rejsemål skal du have besøgt, inden du dør?
»Årh, der er mange. Et af dem er Japan. Jeg har laest nogle af Murakamis bøger, og jeg vil vildt gerne opleve landet. Så er der Jordan, og det lyder måske lidt maerkeligt, men jeg vil gerne se det tempel, der er med i en af Indiana Jones-filmene.
Og så er der Island. Jeg har familie deroppe og har vaeret der mange gange, men min kone og mine børn har aldrig vaeret med, og jeg vil gerne tage dem på en biltur hele vejen rundt på øen.«
Du er meget på farten med dit job, og isaer tysk håndbold er kendt for mange rejsedage. Hvad gør det ved din lyst til at rejse i din fritid?
»Jeg kan heldigvis stadig let finde lyst til at rejse med familien, men det er klart, at hoteller ikke laengere er det mest spaendende for mig. Derfor har jeg også gjort det til lidt af en mission at opleve noget af byen, når vi spiller på udebane med klubben og for eksempel er i Bukarest eller Chambery.
Der er først faelles morgenmad kl. 9.30, men jeg har børn, så jeg vågner halv syv og gider ikke sidde mutters alene i lobbyen og vente på de andre. Derfor går jeg altid en morgentur og har på forhånd fundet ud af, hvad der er interessant at se.
Jeg kan i det hele taget godt lide at gå og har også taenkt på at gennemføre Caminoen engang. Problemet er, at jeg er platfodet og går med indlaeg i mine sko. Jeg blev faktisk kasseret til militaeret på grund af det, og da jeg var ret ung, sagde en laege, at jeg kunne glemme alt om at dyrke professionel sport.
Derfor ved jeg ikke, om jeg kan holde til Caminoen, og jeg er så meget konkurrencemenneske, at det vil irritere mig enormt, hvis jeg vil vaere nødt til at opgive undervejs. Derfor kommer jeg også til at forberede mig for at teste, om det overhovedet er en mulighed.«
En musiker, som du skal have oplevet til koncert?
»Der er ikke lige nogen, som springer frem. Generelt synes jeg, at det er fantastisk at gå til koncerter, men desvaerre er min koncertkompagnon, Jacob Holm (professionel håndboldspiller, red), jo flyttet fra Berlin for at spille i Paris. Han var rigtig, rigtig god til at finde bands og musik, som jeg ikke kendte, og det var fedt at tage med ham og opleve noget helt nyt.«
Hvilket måltid vil du gerne spise og hvor?
»I Berlin ligger en dessertrestaurant, der hedder Coda. Den har to Michelin-stjerner. Den har jeg haft stående på min liste i tre år uden at få gjort noget ved det, men vi flytter tilbage til Danmark til sommer, og jeg skal have taget mig sammen til at komme derind inden.
Selvfølgelig har jeg helt generelt fokus på, hvad jeg putter i munden af hensyn til mine praestationer, men jeg har også fokus på at nyde livet. Med årene er jeg blevet opmaerksom på at skaere ned på portionsstørrelserne, for jeg forbraender ikke så meget som tidligere, men jeg er blevet lidt mere afslappet omkring kosten i forhold til i begyndelsen af min karriere. Jeg elsker for eksempel at spille på udebane mod et spansk hold og så finde en laekker tapasrestaurant, og man kan jo heldigvis sagtens spise noget, der både er laekkert og sundt.
Hjemme hos os prøver vi at opdrage vores drenge til altid at smage på maden. Min aeldste på otte er helt tosset med østers, og jeg har planer om at tage ham med på en østerstur ved Limfjorden.«
Hvad har du allerede fået streget over på din traeskoliste?
»Jeg har aldrig haft en lang liste over ting, som jeg bare skal nå at få prøvet. Sidste sommer blev vi inviteret til Faerøerne af Johan (Hansen, landsholdskollega, red.), fordi han afviklede en håndboldskole deroppe. Det er jeg glad for at have oplevet, og så er der jo de klassiske ting som et faldskaermsspring, men jeg ved ikke, om jeg nogensinde får det gjort. Når det kommer til at vandre, kunne Kilimanjaro vaere et godt sted at teste sig selv.«
Har du en personlig graense, som du gerne vil udfordre dig selv på?
»Jeg er ikke saerligt god til krybdyr, slanger og edderkopper og den slags, og den fobi har jeg absolut intet behov for at udfordre. Jeg var med i ”Fangerne på fortet” (tv-program, red.) engang. Da blev jeg forinden spurgt til, om jeg havde nogle fobier, og om jeg kunne overskride mine graenser, hvis jeg blev udfordret på dem.
En fra mit hold var også raedselsslagen for krybdyr, men han sagde faktisk ja og endte med at skulle tage fat i edderkopper og skorpioner. Han var glad for det bagefter, men det blev et meget klart nej fra mig. Det var sjovt at vaere med i programmet. Jeg har intet problem med højder, men på et tidspunkt skulle jeg gå på line for at få fat i en kode. Under mig gik nogle tigre frit rundt. Det var lidt specielt lige at kigge ned på dem, selv om jeg jo godt
vidste, at sikkerheden var i orden.«
Hvilket karaktertraek vil du gerne nå at aendre eller styrke, inden du stiller traeskoene?
»Jeg vil rigtig, rigtig gerne vaere en god far for mine børn. Det står højt på listen, og den rolle bliver man jo aldrig faerdig med at blive udfordret i.«
Og hvordan er man en god far i din verden?
»Jamen det er et godt spørgsmål, som jeg stiller mig selv hver dag. Man kommer jo ud i nogle situationer, hvor man måske lidt er på bar bund, men man må bare prøve at gøre sit bedste, prøve at hjaelpe og vaere naervaerende.
Jeg er tit i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, for der er jo ingen manual. På den ene side skal de have lov at udvikle sig til lige netop de mennesker, som de er, på den anden side vil vi jo gerne tillaegge dem nogle grundlaeggende vaerdier.
At man yder en indsats, uanset om det handler om lektier, sport eller samvaer med andre.
At man er et godt menneske og behandler alle ordentligt.
At man tør fejle i stedet for at stikke hovedet ned i sandet.
Det er vigtigt for os, og fra mit liv i håndbold har jeg jo i hvert fald laert, at det går op og ned, og at man nogle gange kan ryge rigtig hurtigt fra den ene yderlighed til den anden. Derfor handler det også om at kunne håndtere både succes og modgang på den rigtige måde.«
Hvad vil du gerne laere?
»Jeg står ikke ret tit i køkkenet. Som regel står jeg kun for maden, når der skal grilles, men jeg kunne rigtig, rigtig godt taenke mig at blive dygtig til at lave mad, at bage og så videre.«
Hvem mangler du at få sagt noget vigtigt til?
»Jeg vil tviste den lidt og sige, at jeg skal vaere bedre til selv at tage initiativ til at vaere sammen med de mennesker, som jeg saetter pris på. Nu flytter vi jo tilbage til Danmark
efter at have boet i Tyskland i mange, mange, mange år, og så kan vi omsider begynde at raekke noget mere ud. Hidtil har vi stået i noget af et dilemma, når vi endelig var i Danmark, for vi kunne ikke nå omkring alle dem, som vi gerne ville besøge.
Derfor har vi tit stået med en følelse af at vaelge en masse fra i stedet for at vaelge dem til, og det har ikke vaeret rart. Og hvis vi så valgte at nå rundt til flere, blev hvert besøg alt andet lige kortere, og det var heller ikke godt.
Det er lidt svaert at forklare, og det er ikke engang sikkert, at folk omkring os har den samme fornemmelse, men den følelse har altså ramt os. Det har faktisk nogle gange vaeret sådan, at vi i perioder ikke har ”reklameret” alt for meget med, at vi var i Danmark – af ren frygt for, at alt for mange så ville blive skuffede over, at vi ikke havde afsat tid til dem.
Det er en af de ting, som jeg glaeder mig til at kunne aendre på efter at have levet sådan lidt i en osteklokke i Tyskland i 17 år.«