Jyllands-Posten

Skolevaegr­ing bliver ikke taget alvorligt nok

- HELENA ARTMANN ANDRESEN

Skolevaegr­ing er et stigende problem, som der er alt for lidt fokus på. Ofte kommer skolevaegr­ing til udtryk ved, at foraeldren­e kaemper med at få barnet afsted om morgenen, hvor barnet modsaetter sig og kommer med alverdens undskyldni­nger for at blive hjemme. Hvis foraeldren­e endelig lykkes med at få barnet afsted, risikerer de, at barnet går hjem fra skole midt på dagen, selvom undervisni­ngen ikke er slut.

Desvaerre ender flere børn med skolevaegr­ing med at vaere vaek fra skolen i flere måneder eller år. Jo laengere fravaeret står på, des svaerere bliver det for barnet at komme tilbage i skole.

Skolevaegr­ing er ikke pjaek – skolevaegr­ing skyldes f.eks., at barnet mobbes, mistrives, lider af autisme eller kaemper med problemer i hjemmet. Det vurderes, at 1-5 pct. af alle børn i Danmark har symptomer, der kan kaedes sammen med skolevaegr­ing. Samtidig oplever 66 pct. af paedagoger­ne i skolen et stigende antal børn med skolevaegr­ing.

Hele familier rammes, når børn lider af skolevaegr­ing. For det enkelte barn kan skolevaegr­ing have faglige og sociale konsekvens­er, søskende risikerer selv at begynde at mistrives, mens magtesløse og desperate foraeldre ikke kan passe deres arbejde. F.eks. modtog 16.000 foraeldre knap 2 mia. kr. i såkaldt tabt arbejdsfor­tjeneste i 2022, idet de ikke var i stand til at passe deres arbejde, eftersom de var nødsaget til at gå hjemme med deres barn, der af den ene eller anden årsag ikke kunne gå i skole.

Flere foraeldre oplever ulykkeligv­is, at det er en kamp at få skolen til at indse problemet og agere på det. I Liberal Alliance foreslår vi, at alle skoler skal have en skolefrava­erspolitik – på samme måde, som de i dag skal have en antimobbes­trategi. Dermed vil alle skoler vaere nødsaget til at forholde sig til elevernes fravaer, og det vil samtidig hjaelpe skoleleder­e og skolelaere­re til at vaere mere opmaerksom­me på elever med et højt fravaer og således forhåbentl­ig kunne reagere på symptomern­e på skolevaegr­ing i opløbet.

Desuden foreslår Liberal Alliance, at der indføres en national definition af skolefrava­er, da manglen på en klar definition i dag gør, at pjaekkeri og fravaer i forbindels­e med rejser forveksles med det, man skiftevis kalder skolefobi, skolevaegr­ing og skoleangst. Det går ikke – for forskellig­artet fravaer kraever vidt forskellig­e indsatser. Et samlet begreb for skolefrava­er vil fremme et ensartet udgangspun­kt for de faglige drøftelser om mulige indsatser for at komme skolevaegr­ingen til livs.

MF, børne- og undervisni­ngsordføre­r, (LA)

Endelig mener vi, at der skal luges ud i bureaukrat­iet hos Paedagogis­k Psykologis­k Rådgivning, så psykologer­ne får mere tid til børnene.

Jeg tror, at alle uanset politisk ståsted kan blive enige om, at vi har pligt til at hjaelpe de børn, der af den ene eller anden årsag ikke går i skole.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark