SU-reform får unge til at vaelge det sikre – og kedelige
Lige før jul aftalte et politisk flertal en SU-reform, som fjerner det ekstra studieår. Det er ikke så godt, for reformen vil svaekke kvaliteten af de videregående uddannelser, fordi den vil påvirke de studerendes måde at studere på.
Vi ved fra forskning, at når tidspresset på de studerende bliver større, f.eks. fordi man mister sin SU, hvis man bliver forsinket, fordi man har dumpet en eksamen, så har det konsekvenser for de studerendes måde at studere på. Så når de aendrede SU-regler øger risikoen og omkostningen ved at blive forsinket, så vil de studerende justere deres tilgang til studiet.
Flere studerende vil vaelge det sikre. De vil vaelge uddannelser og kurser, de er sikre på at kunne bestå, frem for at afprøve deres graenser. De vil fokusere på lige praecis det, som skal til for at bestå eksamenen, fremfor at vaere nysgerrige og forfølge faglige spørgsmål. De studerende vil gøre det, politikerne beder om: De vil sørge for ikke at blive forsinkede. Konsekvensen vil blive mindre nysgerrige, mindre udforskende og mindre risikovillige studerende. Det vil betyde, at kvaliteten af uddannelserne aendrer sig. Den bliver forringet.
SU-reformen laegger sig i forlaengelse af flere reformer, bl.a. studiefremdriftsreformen, som har haft et saerligt fokus på de studerendes studietid. De studerende skal helst laese hurtigere og blive hurtigere faerdige. Den besked, afskaffelsen af det ekstra SU-år sender til de studerende, er, at den vigtigste kompetence, man kan besidde som studerende, er evnen til at blive faerdig til tiden.
Politikere er i deres gode ret til at ville spare eller omprioritere, så laenge de er bevidste om konsekvenserne. I forhold til SU-reformen er politikerne er i det mindste nødt til at erkende, at de med den svaekker kvaliteten af uddannelserne.
Professor, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU
Samtidig taber politikere og partier bag reformen retten til at beklage sig over studerendes manglende nysgerrighed, deres initiativfattigdom og deres kedsommelighed. De studerende følger blot politikernes anvisninger. Man kan så spørge, om det virkelig er i den retning, politikerne ønsker, de studerende skal gå?