Bankchefer ønsker ikke flere kriseweekender, hvor de »skal overtage en anden bank«
Traditionen tro blev bankernes helbred eller mangel på samme diskuteret ved årsmødet i World Economic Forum.
Global redaktør
Det globale banksystem er overordnet ved godt helbred, men der er risici at finde, hvis man kigger naermere efter. Derfor er der fortsat brug for at se på reguleringen af sektoren.
Det var ét af budskaberne under en session ved årsmødet i World Economic Forum om, hvordan bankerne står rustet til at tackle fremtiden.
»Den gode nyhed er, at på trods af den store stigning i renteniveauer og konfliktniveauerne rundtom i verden har banksektoren overordnet klaret sig godt. Når det er sagt, er der stadig en gruppe af svage banker,« sagde Gita Gopinath, der er vicedirektør i Den Internationale Valutafond (IMF).
Udgangspunktet for sessionen var den usikkerhed, som i marts 2023 pludselig ramte først den amerikanske banksektor og siden den europaeiske.
»Vi har laert, at det kun er et par mellemstore banker, der skal til, før tilliden til systemet bliver tabt. Der var en risiko for en systemisk krise, og det kraevede markante indgreb fra myndighederne for at afvaerge den,« lød det videre fra Gita Gopinath, som fortsat ser risici i de kinesiske banker og i de amerikanske banker, som har en høj eksponering mod ejendomsmarkedet.
Det er ikke første gang, at bankernes sundhed bliver vendt og drejet på et årsmøde i World Economic Forum. I fjor var emnet også på programmet.
Dengang lød det fra et andet panel, at banksektoren var langt bedre polstret til at kunne modstå en krise, end den tidligere havde vaeret.
Samtidig blev det påpeget, at risikoen mod den finansielle stabilitet skulle findes andre steder end i banksektoren.
Virkeligheden skulle dog vise sig at vaere en noget anden. Få måneder senere havde den regionale amerikanske bank Silicon Valley Bank nemlig sendt rystelser igennem det finansielle system.
Regulering skal genbesøges
Uroen begyndte, da kunderne trak penge ud af banken, efter at den havde solgt ud af sin obligationsportefølje med markante tab til følge.
Strømmen af penge ud af banken skete i et så hastigt tempo, at banken endte med at kollapse efter kort tid, og en overgang så det ud, som om en større krise var under opsejling, da to andre banker på kort tid også blev tvunget i knae. Den ene – First Republican Bank – endte med at blive overtaget af den amerikanske storbank J.P. Morgan Chase.
Derfor er der brug for, at myndighederne genbesøger reguleringen – og ikke kun af de store banker – lød opfordringen fra Mary Callahan Erdoes, som står i spidsen for J.P. Morgan Asset & Wealth Management.
For det var ikke J.P. Morgan Chase selv, der havde haft First Republican Bank på radaren i forhold til en overtagelse. Storbanken blev bedt om det, som Mary Callahan Erdoes formulerede det.
»Vi ønsker ikke flere kriseweekender, hvor vi skal overtage en anden bank,« sagde hun.
Den store udstrømning af indeståender i bankerne i foråret 2023 blev muliggjort af digitaliseringen, hvor man ikke fysisk behøver at gå ned i banken, men i stedet kan overføre penge fra en mobil eller computer, og det er én af de ting, myndighederne skal have for øje, påpegede Sergio P. Ermotti, som er topchef i den schweiziske storbank UBS.
»Jeg er ikke overrasket over, at digitaliseringen førte til hurtige bankruns. Det skulle man måske have set på i forbindelse med reguleringen,« sagde Sergio P. Ermotti.I foråret 2023 nåede presset på bankerne over på den anden side af Atlanterhavet, hvor Credit Suisse, som igennem en laengere periode havde vaeret et problembarn i den europaeiske bankfamilie, endte med at bukke under og til sidst blev overtaget af konkurrenten UBS.
»Det var et surrealistisk øjeblik,« sagde Sergio P. Ermotti, der blev udpeget som adm. direktør i UBS umiddelbart efter overtagelsen af Credit Suisse.
Mindelser om finanskrisen
Når snakken falder på sundheden i banker, er det svaert at komme uden om finanskrisen i 2008, og den blev da også taget op under sessionen.
I tiden op til og under selve finanskrisen mistede flere amerikanske banker livet. Mest kendt er kollapset i investeringsbanken Lehman Brothers. Det navn er for mange ensbetydende med selve finanskrisen, som også blev endestationen for institutioner som Merrill Lynch, Washington Mutual og Wachovia.
Op til krisen var mange banker kraftigt eksponeret mod det amerikanske boligmarked, hvor den herskende fortaelling dengang var, at priserne ikke kunne falde.
Det kunne de dog. Og det er én af forklaringerne på, at fundamentet under den finansielle sektor slog store revner.
Krisen, som begyndte i USA, nåede ud til de fleste hjørner af verden, og krisen fik bl.a. de største centralbanker i verden til at banke renterne helt i bund for at holde hånden over økonomierne.
Det førte til en omfattende regulering.
»Reguleringen efter finanskrisen er en af grundene til, at det ikke gik vaerre i marts,« konkluderede Gita Gopinath, som samtidig kom ind på, at man skal se på reguleringen af de største banker i forhold til den grønne omstilling. Altså hvordan bankerne er med til at finansiere den.
Men det vandt ikke genhør blandt alle i panelet. Det blev der faktisk direkte advaret mod fra Mary Callahan Erdoes’ side.
Argumentet er, at hvis man indfører reguleringen for de store banker på dette område, men ikke for de mindre banker, vil risikoen i banksystemet bare flytte sig.
»Det vil vaere naivt at tro, at vi ikke sidder her om et år og snakker om krisen, som skete på baggrund af det,« sagde Mary Callahan Erdoes.