En stor del af købekraften er genvundet, men vi er ikke i mål

Inflationen er faldet kraftigt, og lønstigningerne i industrien er de højeste i over 22 år. Derfor er meget købekraft, der blev tabt under prisernes himmelflugt, blevet genvundet.

Cheføkonom i Dansk Metal

Overenskomstaftalen på industriens område faldt på plads for snart et år siden. Aftalen var første skridt på vejen til at genskabe lønmodtagernes købekraft, som på grund af prisernes himmelflugt i 2022 var blevet banket hele fem år tilbage.

Flere økonomer – også undertegnede – var i forlaengelse af aftalen ude at sige, at overenskomstaftalen ville gøde jorden til historisk store lønstigninger, og at reallønstabet kunne blive indhentet inden for to-tre år.

Vi er godt på vej her knapt et år senere. Lønstigningerne i industrien har i de seneste to kvartaler vaeret helt oppe på omkring fem procent. Så store lønstigninger har vi ikke set i industrien i mere end 22 år.

Kombineret med den meget lavere inflation betyder det, at en stor del af den købekraft, som lønmodtagerne mistede i 2022, nu er genvundet. Konkret er ca. 70 procent af købekraften genvundet.

Lønstigningerne får endnu et nøk opad senere i år. Den 1. marts bliver Fritvalgslønkontoen nemlig haevet fra 7 til 9 procent. Derfor er der gode muligheder for, at reallønstabet er indhentet ved udgangen af 2024.

Det her er selvfølgelig en gennemsnitsbetragtning. Ikke alle har indhentet 70 procent af den tabte realløn. Nogle lønmodtagere har fået vaesentligt mere end fem procent i lønstigninger, mens andre har fået vaesentligt mindre. Og ser vi på overførselsmodtagere, er købekraften fortsat sat 15 år tilbage, fordi satserne i overførselsindkomsterne ikke følger med lønstigningerne. I gennemsnit er lønmodtagerne i industrien dog godt på vej til at indhente den tabte købekraft.

Meget kommer selvfølgelig til at afhaenge af de lokale lønforhandlinger ude på arbejdspladserne her til foråret. Men lønmodtagernes forhandlingsposition er stadig god. Nok er aktiviteten ikke så høj, som for et år siden, men arbejdsgiverne i industrien hamstrer ikke desto mindre stadig arbejdskraft. Beskaeftigelsen i industrien stiger fortsat, og flere end hver femte virksomhed i industrien siger, at den mangler arbejdskraft.

Det er lige så mange som for et år siden, og manglen på arbejdskraft er også større, end den var i de gode tider inden finanskrisen. Det giver selvsagt lønmodtagerne gode kort på hånden, når arbejdskraften er i restordre, og der skal forhandles løn.

Senest er erhvervstilliden også steget lidt i industrien, og i det nye år er der sågar håb for, at renterne begynder at falde.

Alt i alt er chancerne for at få genskabt købekraften blandt lønmodtagerne i det nye år derfor gode. ERIK BJØRSTED

Nogen vil måske vaere bekymrede for, om de højere lønstigninger vil svaekke vores konkurrenceevne, men i udlandet er lønstigningerne faktisk endnu højere end herhjemme. Vores i forvejen meget staerke konkurrenceevne er derfor ikke i fare.

Alt i alt er chancerne for at få genskabt købekraften blandt lønmodtagerne i det nye år derfor gode.