Jyllands-Posten

Millioner til nye idraetsfac­iliteter: Flere haller kan skyde op

Flere lokale foreninger er kommet taettere på en realiserin­g af nye haller, efter at Magistrate­n har indstillet til fordeling af anlaegsstø­tte for 58 mio. kr. ekskl. moms.

- KIM SKOVRUP ANDERSEN Din Avis Aarhus kim.s.andersen@dinavis.dk

En raekke aarhusians­ke foreninger står til at modtage millioner af kroner til byggerier fra Kultur og Borgerserv­ices anlaegspul­je.

I alt står 47 foreninger til at modtage støtte for samlet 58 mio. kr. ekskl. moms, efter at Magistrate­n har sendt en indstillin­g om støtte videre til byrådet, som onsdag aften debattered­e byens idraetsfac­iliteter.

Flere partier ytrede i byrådssale­n ønske om flere og bedre facilitete­r i byen, og kulturrådm­and Mahad Yussuf (R) konstatere­de bl.a., at »det er ved at vaere sidste chance, hvis vi skal udvikle bynaere facilitete­r«.

Der blev ikke truffet endelig beslutning om støtten, da sagen blev sendt i udvalg. Vi har talt med nogle af de foreninger, som står til at modtage støtte.

I Højbjerg har den lokale badmintonk­lub ambitiøse planer. Højbjerg Badminton Klub vil opføre Danmarks største badmintonc­enter, og her står man til at få et tilskud på 5 mio. kr. ekskl. moms til at opføre en ekstra buehal ved siden af den eksisteren­de på Hjulbjergv­ej.

»Det er selvfølgel­ig helt afgørende for, at vores projekt bliver en realitet. Der er ingen tvivl om, at i de år, der er gået, siden vi startede, er materialep­riserne blevet højere. Så det nye kommunale tilskud på 5 mio. kr. er med til at lukke det hul og åbner for, at vi snart er i mål,« fastslår formanden for Højbjerg Badminton Klub, Morten Bødskov.

Han vurderer dog, at den traditions­rige klub lige mangler det sidste i halprojekt­et, der er budgettere­t til 35 mio. kr.

»Vi mangler 5-6 mio. kr. for at kunne trykke på knappen. Vi har også gang i vores eget sponsornet­vaerk, og der har vi fået tilsagn flere steder fra, så jeg synes, det ser ganske positivt ud. Sagt på jysk,« siger formanden.

I forvejen har kommunen støttet badmintonp­rojektet med 7,5 mio. kr., så det samlede bidrag ender på 12,5 mio. kr., og planen er, at projektet kan påbegyndes i år.

»Vores forhåbning er, at vi kan saette spaden i jorden i efteråret, men der er selvfølgel­ig en del ting, der skal falde på plads med økonomi, og hvornår en bygherre har tid til at starte,« siger Morten Bødskov.

Ny hal på Frederiksb­jerg?

Aarhus Gymnastikf­orening af 1880 har fået en tillaegsbe­villing på 10 mio. kr. til en ny hal ved Frederiksb­jerg Idraetscen­ter. I 2022 modtog man 5 mio. kr., og her er man cirka 10 mio. kr. fra realiserin­g.

»Tillaegsbe­villingen på 10 mio. kr. betyder, at vi kan komme lidt videre. Vi har en aftale med Sport og Fritid i kommunen om at holde et møde, når udmøntning­en af anlaegspul­jen er tilendebra­gt, for at drøfte tingene.

Med de bevillinge­r, vi nu har fået, og hvad vi også selv kan håbe på at kunne tilføre fremover med egne penge og fondsmidle­r, vil der vaere penge nok til at kunne bygge en hal,« siger Erik Meineche Schmidt, hovedforma­nd for Aarhus Gymnastikf­orening af 1880, og tilføjer:

»Vi har arbejdet på det her i 10 år, så det er meget tilfredsst­illende.«

Han tør ikke komme med et praecist bud på, hvornår der kan stå en hal klar til brug.

»Det er svaert at sige noget om. Der skal først udarbejdes en ny lokalplan, og herefter skal vi have en byggetilla­delse, før der kan stikkes en spade i jorden. Så det bliver hverken i år eller formentlig naeste år, der står en hal faerdig,« forklarer Erik Meineche Schmidt.

Klar til fundraisin­g

Med et anlaegstil­skud på 10 mio. kr. er Møllevange­ns Aktivitets­forening

en af de modtagere, som har flest penge fra årets anlaegspul­je på godt 52 mio. kr.

Foreningen har siden 2019 arbejdet på at få bygget en idraetshal ved Møllevangs­kolen i det vestlige Aarhus. Projektet hedder Multihus Møllevang og har et anlaegsbud­get på 45 mio. kr.

»Et anlaegstil­skud fra kommunen på 10 mio. kr. betyder alt for vores projekt. Det gør, at vi kan gå i gang med den eksterne fundraisin­g, og det bliver temaet for os i 2024,« siger Søren Krarup.

Han er en af hovedkraef­terne bag projektet og er med i foreningen Møllevange­ns Aktivitets­forening.

Udover penge fra fonde, er der planer om at få et såkaldt kommunegar­anteret lån på 10 mio. kr.

Søren Krarup oplyser, at det tager mellem 12 og 18 måneder at bygge multihuset.

»Vi er superglade for, at man fra kommunens side anerkender, at området her har brug for nogle facilitete­r, så vi kan få nogle meningsful­de og sunde aktivitete­r og faellesska­ber op at stå,« konstatere­r Søren Krarup.

 ?? ?? Formanden for Højbjerg Badminton Klub, Morten Bødskov. Arkivfoto: Kim Skovrup Andersen
Formanden for Højbjerg Badminton Klub, Morten Bødskov. Arkivfoto: Kim Skovrup Andersen
 ?? ?? »Vi har arbejdet på det her i 10 år, så det er meget tilfredsst­illende,« siger Erik Meineche Schmidt. Foto: Helle Arensbak/ Ritzau Scanpix
»Vi har arbejdet på det her i 10 år, så det er meget tilfredsst­illende,« siger Erik Meineche Schmidt. Foto: Helle Arensbak/ Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark