Købmand solgte billigt smør til fattige, men endte selv sine dage på bunden af Aarhus
Gennem historien er det gået godt for mange jøder i Aarhus. Men ikke for Levin Davidsen, der endte på et af landets vaerste hospitaler – midt i Aarhus.
Selvom de jødiske indbyggere i Aarhus i de fleste tilfaelde klarede sig godt, var der også nogle, der havnede på samfundets bund. Ligesom kristne aarhusianere kunne de blive ramt at ulykker, sidde i dårlige forretninger eller blive udsat for andet, der påvirkede deres skaebne.
En af dem, der var uheldig at havne i en fattig tilvaerelse, var Sara Meyer. Hun kom til Aarhus i 1815, hvor hun giftede sig med Levy Meyer, som var kantor og schaechter i Aarhus’ jødiske menighed. Han spillede dermed en central rolle i de religiøse handlinger og var formodentlig højt respekteret. De bosatte sig i Østre Møllesti i en ejendom på hjørnet til Vestergade. Østre Møllesti findes ikke laengere, men var dengang kun et stenkast fra den jødiske storkøbmand Hartvig Philip Rées fornemme gård i Vestergade 11.
Alligevel var Østre Møllesti et fattigt sted, og de to gademiljøer må have stået i staerk kontrast til hinanden. Det var her på hjørnet mellem de livlige handelsgårde i Vestergade og de kummerlige småhuse i Østre Møllesti, at Sara Meyer levede. På samme måde var hendes liv delt mellem de to verdener.
Sara og Levy Meyer fik tre børn sammen, før Levy Meyer døde pludseligt i 1826, kun 38 år gammel. Fem år senere døde også Saras eneste søn, og hun var nu alene med to unge døtre.
Sammen om at sy
På få år var Saras verden blevet vendt på hovedet, og uden en mandlig forsørger havde hun nu udsigt til et liv i modgang. For at brødføde sig selv og døtrene solgte hun først tekster og musikblade fra synagogen, men da indtjeningen ikke slog til, begyndte hun at arbejde som syerske. Da døtrene, Laura og Sophie, blev gamle nok, hjalp de til, og sammen tjente de nok til ikke at måtte gå fra hus og hjem. Sara Meyer sørgede også for en ekstra indtaegt ved at leje et vaerelse i sit lille hus ud. Hun var heldig, at hendes mand havde købt en