Dyrene fra hans fabrik vejer en femtedel af et gram. Men de kan løse én af landbrugets helt store udfordringer

I landsbyen Flemming lidt vest for Horsens er Nordens største insektfabrik for nylig åbnet med en ambition om at producere 100 ton larver om dagen. De kan erstatte det mest klimabelastende foder i landbruget, men vejen til trugene er ikke helt ligetil.

Det er ikke svaert at se, hvor soldaterfluerne i Carsten Lind Pedersens fabrik har fået deres navn fra. Den slanke krop og de lange vinger, der haenger stramt ned langs siderne som på et pingvinsaet, får den til at se hurtig og adraet ud, mens den dybsorte farve på både krop og hoved gør dens udseende en lille smule skraemmende. Som en hveps, der er trukket i uniform.

På Carsten Lind Pedersens fabrik, Enorm Biofactory, der ligger i Flemming mellem Horsens og Vejle, er den da også på en mission, der er temmelig meget større end den selv. Her spiller den nemlig en nøglerolle i fabrikkens ambitiøse mål:

At erstatte det mest klimabelastende foder i de danske stalde med en ny og grønnere fodertype – og endda bruge nogle af landbrugets restprodukter i processen. Hvor kampberedt den end ser ud, er det dog ikke soldaterfluen, der står i første geled. Det er dens afkom. For larverne vokser godt af de restprodukter fra landbruget, der i dag bliver kørt direkte til biogasanlaegget – og når de er vokset faerdig, udgør de en god proteinkilde for såvel dyr som mennesker.

Det fortaeller den tidligere svinebonde Carsten Lind Pedersen, der siden åbningen af det 22.000 kvadratmeter store produktionsanlaeg i december har kunnet kalde sig direktør for Nordens største insektfabrik.

»Insekterne er jo animalsk protein med en høj fordøjelighed og den kompleksitet i både aminosyrer og andre naeringsstoffer, som mange landmaend kender fra eksempelvis fiskemel,« siger han og tilføjer:

»Forskellen er bare, at vores produktion er super intensiv. Vi kommer til at producere det, der svarer til 365.000 slagtesvin om året målt på biomasse, men daekker kun et areal på 7.000-8000 kvadratmeter.«

Og selv om hver enkelt larve ikke er større end en gammel enøre, og der skal fem til et gram, er perspektiverne i produktionen store, hvis man spørger direktøren selv.

»En af landbrugets helt store udfordringer er jo, at vi i EU stadig importerer mere end 25 pct. af al det protein, vi bruger i foderet. Og samtidig har vi et enormt ressourcespild i vores fødevareproduktion, som i bedste fald ender som biogas, men som vi også bør forsøge at finde andre løsninger på,« siger han.

Biogas er den største konkurrent

På Enorm Biofactory er ambitionen at producere 100 ton levende larver – om dagen. Arbejdet på fabrikken i Flemming er derfor også noget, professor Jan Vaerum Nørgaard fra Aarhus Universitet følger i spaending. Han er egentlig professor i baeredygtig griseproduktion, men bruger i dag en stor del af sin tid på at få bygget insektproduktion op som forskningsområde.

Gør man det rigtigt, rummer insekterne nemlig løsningen på ét af landbrugets største udfordringer i dag, påpeger han.

»Hvis du kan bruge nogle af de her larver til at erstatte eksempelvis sojaskrå – som bliver importeret fra Sydamerika og ofte dyrket på arealer, hvor der har vaeret regnskov – så vil du få en en ret stor klimagevinst,« siger han, men tilføjer så et men:

»Det er ikke sandsynligt, at man kan gå ind og erstatte larver og sojaskrå én til én. Simpelthen fordi der bliver brugt så meget i dag. Men man kan give larverne som supplement.«

Klimagevinsten forudsaetter dog også, at man lykkes med at fodre larverne med restprodukter, så de ikke kommer til at leve af det samme som dyrene, de senere skal serveres for – og det er ikke helt ligetil.

For i dag »støvsuger« biogasanlaeggene markedet for de samme rester, som Carsten Lind Pedersen skal bruge i sin produktion, påpeger Jan Vaerum Nørgaard.

»Den største konkurrent for larveproduktionen i Danmark er biogas. Som det er nu, bliver det potentielle larvefoder proppet ind i biogasanlaegget, før det kommer til insektfabrikken, og det er en virkelig dårlig udnyttelse af de ressourcer, vi har i Danmark,« siger han.

I Flemming har Carsten Lind Pedersen øjnene rettet mod samme problematik. Men han mener, at landbruget og fødevareindustrien i dag genererer så store maengder restprodukter, at der burde vaere nok til at brødføde både larver og biogasanlaeg – og så behøver de to i øvrigt ikke at kaempe indbyrdes, hvis man spørger ham.

»Vi plejer at sige, at vi bare lige skal låne restprodukterne i 14 dage, og så kan I få det tilbage. For selv om larverne er effektive, så er der stadig en rest tilbage. Den del af naeringsstofferne, som larverne ikke kan udnytte, er der stadig et gaspotentiale i,« siger han.

Samtidig er larvernes egne efterladenskaber – kaldet “frass” i larveterminologi – også oplagt at lave biogas på, påpeger han.

»Hos os alene bliver det på tørstofbasis til 15.000 ton om året – men det kommer så med 50 pct. vand, så der kommer i alt 30.000 ton ud fra os,« siger direktøren og fortsaetter:

Carsten Lind Pedersen, adm. direktør for Enorm Biofactory

»I den perfekte verden ville der derfor ligge en biogasproduktion ved siden af alle insektproduktioner. Det er noget af det, jeg har meget fokus på.«

Berettigelsen for insektproduktion er der kun, hvis vi ikke skal tage maden ud af munden på vores traditionelle husdyr.

Afgift kan blive en hjaelpende hånd

Der er dog også et andet benspaend forbundet med kun at bruge det, svinene på de danske gårde ikke selv kan leve af.

For lovgivningen giver insekt-ivaerksaettere som Carsten Lind Pedersen nogle smalle rammer for, hvad man kan servere for larverne – i EU skal laverne eksempelvis anses som vegetarer.

Det betyder blandt andet, at insektfabrikken ikke kan bruge de samme restprodukter, som i sin tid gik til minkfarmene.

»Berettigelsen for insektproduktion er der kun, hvis vi ikke skal tage maden ud af munden på vores traditionelle husdyr. Vi plejer at sige, at det, vi skal fodre vores insekter med, det skal vaere det, der er for dårligt til en gris, men for godt til biogas,« siger han og tilføjer:

»Men der er flere produkter, som egentlig er fantastiske fodermidler, men på grund af lovgivning køres direkte til biogas i dag.«

Og så er vi fremme ved tredje benspaend: prisen.

Larverne kan ganske vist erstatte sojaskråen, der er udbredt og ofte forbundet med en stor klimabelastning at producere og få til Danmark. Men sojaskråen er billig i indkøb, påpeger Jan Vaerum Nørgaard.

»I landbrugssektoren har man i årtier konkurreret på pris og kvalitet, og det vil man også komme til her. Derfor kraever det mod at etablere en insektproduktion som den i Flemming. Man kan kun have stor respekt for, at der er nogen, der tør gøre det,« siger han.

En af de varmeste kartofler i dansk politik netop nu kan dog ende med at komme ivaerksaettere som Carsten Lind Pedersen til gavn, fortaeller Jan Vaerum Nørgaard. For det er ikke usandsynligt, at en klimaafgift på landbruget vil tilgodese larveproduktion.

»Det er svaert at gennemskue, hvad der helt praecist kommer til at ske, hvis eller når vi får en klimaafgift. Men man kunne godt forestille sig, at larveproduktion kan komme til at stå staerkt, hvis de andre proteinkilder får en forholdsvis større straf for deres klimapåvirkning,« siger han.

Carsten Lind Pedersen erkender, at larveprotein er i den dyre ende i forhold til vegetabilske fodertyper. Men han mener dog stadig, at lar

Fortsaettes