Forbrugerekspert efter turbokyllingens tilbagekomst: »Vi kan nogle gange have svaert ved at se vores egen dobbeltmoral«

I december meddelte kyllingeproducenten Danpo, at man droppede udfasningen af de såkaldte turbokyllinger – trods tidligere udmeldinger. Det rejser spørgsmålet om, hvem der egentlig er ansvarlige for at øge dyrevelfaerden.

Er danskerne for naerige til at betale for god dyrevelfaerd, eller vaegter slagterier og detailhandlen profit over princip? Spørgsmålet melder sig i kølvandet på Danpos beslutning om at stoppe udfasningen af den hurtigtvoksende race Ross 308, de såkaldte turbokyllinger, der fremavles til at vokse fra 50 gram til over to kg på knap en måned.

Danmarks største kyllingeproducent, Danpo A/S, havde ellers besluttet, at den fra 2020 ville udfase turbokyllinger og i stedet satse på de langsomtvoksende velfaerdskyllinger. Det tog forbrugerne ikke godt imod, og derfor har satsningen efterladt virksomheden med røde tal på bundlinjen.

Sådan lød forklaringen fra Kasper Lenbroch, adm. direktør for Danpo, da

Jyllands-Posten talte med ham i efteråret 2023.

»Det er fint nok, at man som virksomhed er et skridt foran forbrugerne, men vi må erkende, at vi har vaeret 10 skridt foran. Gennem en laengere periode har vi vaeret nødt til at saelge en betydelig del af vores langsomtvoksende kyllinger til lavere priser som konventionelle standardvarer. Det er den primaere forklaring på, at Danpo de seneste år har haft store underskud,« sagde han.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt Danpo, hvorfor slagteriet valgte at stoppe udfasningen af turbokyllingen, men Danpo har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i stedet til virksomhedens LinkedIn-profil.

Her fremgår det, at Danpo mistede en trecifret millionbeløb, da virksomheden satsede på velfaerdskyllinger. Et tab, der ifølge virksomheden er sket, fordi forbrugerne ikke »bakkede op om initiativet«, men i stedet købte importerede turbokyllinger.

Et »Disney-lignende« forhold

Da Danpo i 2020 meddelte, at de ville udfase produktionen af de såkaldte turbokyllinger, kaldte Dyrenes Beskyttelse beslutningen for »en kaempe sejr for dyrevelfaerden«. Men er det så et kaempe nederlag, når nu Danpo har ombestemt sig?

Hvis man spørger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, er nederlaget i så fald fald ikke Danpos skyld. Selv om beslutningen om at stoppe udfasningen af turbokyllinger »aergrer« hende, roser hun nemlig Danpos forsøg på at gå forrest.

»Selv om det ikke lykkedes, har de forsøgt at gøre noget godt for dyrevelfaerden ved at investere i langsomtvoksende kyllinger. Det er vigtigt at huske på, at Danpo jo kun kan producere turbokyllinger, hvis der er nogen, der køber dem. Og det er der. Detailhandlen indkøber dem, og nogle forbrugere vaelger turbokyllingen, når de står ved køledisken,« siger hun.

Kan du forstå, at nogle forbrugere fravaelger den dyre velfaerdskylling, hvis de er pressede på økonomien?

»Som forbrugere bliver vi nødt til at tage et ansvar på os. Vi bliver nødt til at traeffe de gode valg. De store dagsordener som klima og sundhed påvirker også dette område. Hvis man synes, at kødet er for dyrt, bør man helt fravaelge det og i stedet spise grøntsager. Det er både sundere og bedre for klimaet,« siger Britta Riis.

Forbrugernes velvilje – eller måske snarere manglende vilje – til at prioritere dyrevelfaerden ved køledisken er imidlertid blevet påvirket af de seneste års coronakrise, krig og inflation, som har taeret på forbrugernes økonomiske overskud. Sådan lyder vurderingen fra Eva Steensig, der er sociolog, forbrugerekspert og direktør i Steensig Partners.

Fortsaettes