Jyllands-Posten

Pernille Vermunds plan kan gå i vasken

En gruppe partisolda­ter fra Nye Borgerlige arbejder for at holde liv i partiet.

- STEEN A. JØRGENSSEN Steen.A.Jorgenssen@jp.dk

Selv om Pernille Vermund har vinket farvel til Nye Borgerlige og indstillet partiet til lukning, så kaemper folk i baglandet videre for at holde liv i det politiske projekt.

Hvis de får held med deres mission, kan det betyde, at hele Pernille Vermunds plan bag lukningen går i vasken.

Første fingerpeg får vi lørdag.

Her skal nogle af de tilbagevae­rende partisolda­ter mødes på Skaevinge Kro i Nordsjaell­and og over stegt flaesk med persilleso­vs forsøge at gøre landkortet op: Er der stemning for at fortsaette Nye Borgerlige? Eller er det en tabt sag?

Der kommer naesten 90 personer fra hele landet, fortaeller lokalforma­nd i Hillerød-kredsen Mikael Einspor (NB), som er en af arrangører­ne. Både tidligere og nuvaerende medlemmer.

»Vi mødes og kigger hinanden i øjnene. Og så vil vi afsøge, hvem der er interesser­ede i at køre partiet videre – hvem er ude, og hvem er inde,« siger han.

Ude af Folketinge­t

Lige nu ser det meget svaert ud. I hvert fald, hvis resterne af Nye Borgerlige vil forsøge at generobre Folketinge­t og ikke bare etablere sig som et parti i kommunalpo­litik.

Pernille Vermund har meldt sig ind i Liberal Alliance, og partiets to andre tidligere folketings­medlemmer er foreløbig blevet løsgaenger­e på Christians­borg.

Dermed sidder Nye Borgerlige ikke laengere i Folketinge­t. Og dermed er partiet heller ikke laengere opstilling­sberettige­t til naeste valg, men skal i stedet ud at indsamle godt 20.000 vaelgererk­laeringer for at kunne stille op.

Desuden har hovedbesty­relsen bakket op om Vermunds indstillin­g om at nedlaegge partiet. Alligevel naegter Mikael Einspor at give op.

»Man har hevet den her beslutning ned over hovedet på en masse mennesker,« siger han og fortaeller, at det kom fuldstaend­ig bag på mange partimedle­mmer, da Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen i sidste uge meddelte, at de ønsker at lukke butikken.

Beslutning­en udløste »granatchok« og betydelig utilfredsh­ed i dele af baglandet, siger Mikael Einspor.

»Hvis der på lørdag er et supermassi­vt ønske om, at partiet skal fortsaette, kan indstillin­gen fra hovedbesty­relsen jo nå at vende.«

Er det realistisk, at I kan samle kraefter til at køre partiet videre?

»Jeg ved det ikke, for jeg har endnu ikke overblikke­t til at faelde dom. Jeg er ikke Messias, vel? – jeg er bare mekaniker.«

Men du vil gerne have, at Nye Borgerlige kører videre?

»Ja, og jeg har en idé om, at når der kommer så mange mennesker (på lørdag, red.) med så kort varsel, så vil vi gerne videre. Hvordan vi så gør det, er en helt anden diskussion.«

For at Nye Borgerlige kan opløse sig selv som parti, skal der afholdes to ekstraordi­naere landsmøder, hvor et kvalificer­et flertal på to tredjedele af de stemmebere­ttigede begge gange stemmer for lukningen, oplyser partiets organisato­riske formand, Frederik Meyer Johannesen.

Ny formand i kulissen?

Det var ikke kun de menige medlemmer, der blev overrasked­e, da Vermund og co. annoncered­e lukningen. Også Nye Borgerlige­s spidskandi­dat til Europa-Parlamente­t, den tidligere DFprofil Martin Henriksen, blev taget på sengen.

Han har siden meddelt, at han gerne vil vaere ny formand, men han tøver med at melde sig 100 pct. som kandidat. Andre mulige kandidater har også meldt sig.

Ifølge Mikael Einspor vil Martin Henriksen vaere en god formand.

»Han har haft sin vante gang på Christians­borg og kender det politiske spil,« siger han.

Først skal det dog afklares, om der overhovede­t er tilstraekk­elig opbakning til at køre partiet videre.

»Ellers er det jo ligegyldig­t,« siger lokalforma­nden.

Vermund vil ikke dømme

Med opløsninge­n af Nye Borgerlige håbede Pernille Vermund at få faerre borgerlige partier på stemmesedl­en og dermed undgå risikoen for stemmespil­d ved naeste valg.

Torsdag ønsker hun ikke at forholde sig til, at hendes nu tidligere partifaell­er alligevel forsøger at holde liv i partiet. Det er deres ret, siger hun på et pressemøde på Christians­borg.

»Det vil jeg slet ikke dømme dem på. Men jeg kan fortaelle, hvad jeg synes er det rigtige, og det er, at vi samler os på faerre partier, hvis vi skal genrejse det borgerlige Danmark.«

Mikael Einspor deler ikke analysen. Adspurgt, om ikke han gør den borgerlige lejr en bjørnetjen­este ved at ville bevare partiet, svarer han:

»Det kan man godt sige. Men vi er jo nødt til over for vores medlemmer at forsøge at få klarhed over, hvad de ønsker. Hvis det er medlemmern­es vilje, at partiet og lokalafdel­ingerne skal bestå, og politikken skal videreføre­s, så er det forkert over for medlemmern­e at lukke partiet. Så vil dét vaere en bjørnetjen­este,« siger han.

Løsgaenger­en Kim Edberg Andersen oplyser i en sms til Jyllands-Posten, at han stadig ikke har besluttet sig for, hvilket parti han vil melde sig ind i.

 ?? ?? Pernille Vermund har nu meldt sig ind i Liberal Alliance. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pernille Vermund har nu meldt sig ind i Liberal Alliance. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark