Fem store kriser splitter vaelgerne og afgør, hvor de saetter deres kryds
Migrantkrisen, klimakrisen og tre andre kriser får afgørende betydning, når europaeerne går til valg, afdaekker en rapport. Kampen står ikke laengere bare mellem højre og venstre, men om vaelgernes frygt, vurderer forskere. Rapporten afslører også, hvad d
Mens klimaaktivister frygter udslettelse af menneskeliv og andet liv, frygter de indvandrerkritiske aktivister, at deres nationer og kulturelle identitet forsvinder.
En bølge af store kriser er de seneste år skyllet ind over Europa og har skabt en grundlaeggende frygt, der vil påvirke og forandre, hvor borgerne saetter deres kryds ved både nationale parlamentsvalg og det store valg i juni til EU-Parlamentet.
I Danmark vejer saerligt to kriser lige nu tungt hos vaelgerne, og det er ikke migrantkrisen, som ellers topper listen i vores store naboland Tyskland.
Det fremgår af en ny stor undersøgelse fra den europaeiske taenketank European Council of Foreign Relations (ECFR), som på baggrund af meningsmålinger i 11 europaeiske lande, heriblandt Danmark, har kortlagt, hvad der er vigtigst for vaelgerne og deres syn på fremtiden.
Konklusionen fra de to forskere bag rapporten er markant: De europaeiske vaelgere kan ikke som tidligere bare inddeles i højre og venstre. Eller EU-modstandere og begejstrede unionstilhaengere. Kampen om vaelgernes gunst handler i stedet om, hvordan politikerne håndterer fem store kriser og de udfordringer, som vaelgerne lige nu opfatter som den største eksistentielle trussel mod deres fremtid.
Frygt afløser ideologi
På baggrund af målingerne har forskerne Ivan Krastev og Mark Leonard inddelt vaelgerne i fem ”stammer”, der tilhører hver sin krise:
Klimakrisen og frygten for ■ menneskehedens undergang.
Migrantkrisen med en voksende ■ bølge af migranter.
Covid-19-pandemien, som ■ afslørede de europaeiske sundhedssystemers sårbarhed.
Den globale finanskrise og inflationskrisen, som truer europaeernes levestandard.
Ruslands invasionskrig i Ukraine, som knuste forestillingen om, at det var slut med storkrige på det europaeiske kontinent.
Over 15.000 vaelgere er bl.a. blevet spurgt om, hvilken krise der har påvirket deres syn på fremtiden mest, og det er vidt forskelligt fra land til land, hvad der vejer tungest, fremgår det af rapporten, som forskerne har døbt ”Hver person sin krise: Traumepolitik i Europas valgår”.
I Danmark er det klimakrisen og den russiske invasionskrig i Ukraine, som topper listen. For naesten hver tredje dansker fylder de to kriser mest, mens kun 13 pct. peger på migration og økonomisk krise som de vigtigste. I bunden ligger covid-19-krisen.
I Tyskland betragter naesten hver tredje vaelger omvendt migration som den allerstørste udfordring. I Frankrig er det frygten for klimaforandringerne, mens den økonomiske krise vejer tungest i Portugal og Italien. I Spanien, Storbritannien og Rumaenien er coronapandemien i top.
Eksistentielle trusler
Krigen i Ukraine vaekker størst bekymring hos de borgere, der bor taettest på: i de østeuropaeiske lande og i Danmark, mens Putins aggressive fremfaerd tildeles en bundplacering på kun 6 til 7 pct. hos vaelgerne i lande som Frankrig, Spanien, Storbritannien og Italien.
»Disse fem kriser har flere ting til faelles: De blev maerket i hele Europa, omend i forskellig styrke. De blev oplevet som en eksistentiel trussel af mange europaeere. De påvirkede regeringens politikker dramatisk, og de er på ingen måde forbi,« skriver de to forskere i rapporten.
De to mest dominerende og afgørende kriser er klimaog migrantkrisen, hvilket ifølge de to forskere kom tydeligt frem ved det hollandske parlamentsvalg i efteråret 2023. Her blev det indvandrerkritiske Frihedspartiet med Geert Wilders i spidsen landets største parti, mens en klimavenlig alliance mellem De Grønne og det socialdemokratiske Arbejderparti indtog andenpladsen.
Ifølge forskere kan også andre europaeiske valg udvikle sig til lignende opgør mellem de to forskellige grupper, som frygter udryddelse på hver deres måde.
»Mens klimaaktivister frygter udslettelse af menneskeliv og andet liv, frygter de indvandrerkritiske aktivister, at deres nationer og kulturelle identitet forsvinder,« hedder det i rapporten.
Krig glider i baggrunden
Ved det kommende valg til EU-Parlamentet er det ifølge rapporten usandsynligt, at
covid-19, økonomien og Ukraine bliver de centrale mobiliseringsemner.
»I stedet har klima- og migrationskriserne det største mobiliseringspotentiale og vil isaer have indflydelse på, hvordan folk stemmer,« skriver de to forskere i rapporten.
Det seneste valg til EU-Parlamentet i 2019 udviklede sig til en mere klassisk kamp mellem EU-skeptiske kraefter, som vendte ryggen til EU, og så de traditionelle partier, som ønskede at redde det europaeiske projekt efter briternes farvel til EU. Men sådan bliver det naeppe ved valget i juni, fordi langt flere vaelgere nu vil vaere drevet af deres frygt.
»Det vil blive en kappestrid mellem konkurrerende frygt for stigende temperaturer, migration, inflation og militaere konflikter,« vurderer Mark Leonard og Ivan Krastev.
Rapporten bygger på målinger i 11 lande. Heraf er ni EU-lande, som rummer 75 pct. af de 27 EU-landes samlede befolkning.
Hvis forskernes resultater udvides til hele EU, som har i alt 372 mio. vaelgere, vil naesten 74 mio. vaelgere udpege klimaet som deres største bekymring. Samme antal vil naevne covid-19, mens 71 mio. vil sige den økonomiske krise. Dette efterfølges af 58 mio. EU-borgere, som frygter migration mest, mens 50 mio. tillaegger krigen i Ukraine størst betydning.