Tak for interessen, Cepos. Men I har ikke ret i jeres analyse af aeldreplejen
Er det virkelig det mest praecise mål for kvalitet, når 50 pct. af indlaeggelserne er af borgere, der ikke er i kontakt med kommunens aeldreområde? Nej, egentlig ikke.
Cepos praesenterede for ganske nylig en analyse af, hvor gode kommunerne er til at få udgifterne på aeldreområdet omsat til konkrete aeldreplejeydelser.
Det er en analyse, vi har laest med stor interesse. Det er jo bestemt ingen hemmelighed, at aeldreplejen er en stor post i alle kommunale budgetter. Derfor hilser vi det i høj grad velkommen, når eksterne aktører som Cepos undersøger vores måde at forvalte borgernes penge på og også peger på, hvor vi kan lade os inspirere af andre.
Lad det vaere sagt med det samme: Ifølge Cepos-undersøgelsen kommer Rudersdal Kommune sammen med Københavns Kommune, Lyngby-Taarbaek, Helsingør og Herlev ud i den tunge ende som en af de kommuner, der har det største forbedringspotentiale. Og vi kan laese, at vi navnlig kan søge inspiration til forbedring af vores aeldrepleje hos tre fynske kommuner.
Analysen svarer dog ikke på, hvad der konkret skal søges inspiration om, ligesom vi begge er usikre på, om opgaveløsningen i
de pågaeldende kommuner uden videre kan overføres til praksis i Rudersdal.
spørgsmålstegn ved, om vi i Rudersdal Kommune kan effektivisere vores aeldrepleje. Det er altid vaerd at stille sig selv det spørgsmål, og vi er allerede godt i gang. Vi saetter heller ikke spørgsmålstegn ved, om vi kan lade os inspirere af andre kommuner. Det kan vi, og det gør vi!
Til gengaeld vil vi saette spørgsmålstegn ved, om Cepos’ analyse rammer rigtigt og dermed, om den
Vi saetter ikke
giver os i kommunerne et kvalificeret indspark og konkrete bud på effektivisering af aeldreplejen.
Der er tydelige faellestraek mellem de fem kommuner, som ifølge Cepos har det største forbedringspotentiale, sammenlignet med de fem, hvor potentialet er mindst. Ud over at alle ligger i hovedstadsområdet, er alderssammensaetningen anderledes, og andelen af aeldre og ikke mindst meget aeldre typisk højere end i kommunerne med det mindste forbedringspotentiale.
Samtidig bemaerker vi, at Cepos har beregnet plejebehovet med udgangspunkt i de aktuelle dødsfald i 2020-21.
med høj covid-19-smitte, der havde markant betydning for dødeligheden og dermed kan have skabt usikkerhed i beregningerne. Antallet af udbrud, behovet for ekstra sundhedsindsatser, herunder ekstraordinaere omkostninger, og omfanget af covid-19-relaterede dødsfald var geografisk meget skaevt fordelt og betydende for, at dødeligheden i Region Hovedstaden
Det er to år
var højest, mens den var lavest i Region Syddanmark.
Derudover var der i vinteren 2020/2021 en overdødelighed blandt beboere på plejehjem, og også her var den størst i Region Hovedstaden.
at blive beskyldt for forsimpling kan vi derfor konstatere, at de fem kommuner med størst forbedringspotentiale alle er kommuner i Region Hovedstaden, mens fire af fem af de mest effektive kommuner ifølge Cepos er i Region Syddanmark, altså de to regioner med størst hhv. mindst dødelighed som følge af covid-19.
Vi efterspørger derfor endnu flere sammenlignende analyser af aeldreplejen, og vi efterlyser frem for alt analyser, som evner at skabe et ensartet og transparent sammenligningsgrundlag, hvor der er en bedre balance mellem produktivitet og kvalitet.
Med fare for
forebyggende indlaeggelser som sit primaere mål for kvalitet i aeldreplejen. Også her er vi forbeholdne.
Er det virkelig det mest praecise mål for kvalitet, når 50 pct. af indlaeggelserne er af borgere, der ikke er i kontakt med kommunens aeldreområde, og at sandsynligheden for at blive indlagt forebyggende er større i områder, hvor afstanden til sygehuse er mindre (som i hovedstadskommunerne)?
Selvfølgelig skal vi drive en effektiv aeldrepleje, men vi skal også sikre høj kvalitet i aeldreplejen, og her savner og efterspørger vi bedre mål for kvaliteten end forebyggende indlaeggelser. Det kunne f.eks. vaere noget så indlysende som brugertilfredshed.