Kaere politikere: Stop jeres leflen for den laveste faellesnaevner
Vi ved det godt. Hvad der kendetegner et godt liv. Forskningsrapporter, undersøgelser og almindelig sund fornuft har i årevis fortalt os, hvad vi skal fokusere på, hvis vi vil vaere lykkelige.
Det er derfor så beskaemmende at se, hvordan politikere daekker den viden til med økonomisk fikumdik-snak, praetenderet bekymring for ”danskerne”, selvafslørende taburetklaeber-intentioner med hyppige holdningsskift og decideret talen mod bedre viden. papegøjesnak formuleret af de såkaldte spindoktorer. I øvrigt en daekkende betegnelse – for det gaelder for alt i verden om at tale udenom eller udmatte journalister og os andre ved at gentage sine indøvede replikker.
Der kan optraede situationer, hvor det ikke er muligt at snakke udenom, men her har politikerne et helt arsenal af verbale idiotier med hjemmefra. En af de mest benyttede afvaergebesvaergelser er: ”Det er vi opmaerksomme på.” ”Vi vil derfor nedsaette en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal analysere situationen.”
I parentes bemaerket ofte en situation, de selvsamme politikere hovedløst har skabt for år tilbage.
Hvorfor henvender man sig ikke til ”danskerne”, som var vi taenksomme, fornuftige, ligevaerdige? Hvorfor får vi aldrig de reelle begrundelser for de beslutninger, der traeffes?
Det kunne f.eks. vaere noget med, at der her er tale om det bedst mulige kompromis under de givne omstaendigheder – men nej, beslutningerne begrundes ad absurdum, ofte ligefrem som historiske, i et forsøg på at efterlade et indtryk af, at regeringen skaber nye verdensundervaerker.
Hvorfor holder man ikke viden om det gode liv op som de pejlemaerker, politikken skal indrettes efter?
Man gør det diametralt modsatte. Skal jeg blot naevne et enkelt helt aktuelt eksempel, må det vaere regeringens ønske om at få os til at arbejde mere.
Jeg ser i ånden, hvordan jeg, når jeg ligger på mit yderste, som mine sidste ord siger: ”Jeg skulle have arbejdet noget mere!”
Jeg kunne ønske, at politikerne – og vi – begynder at lytte til og integrere den viden, som vore mange fremragende forskere igen og igen i rapporter, bøger og podcasts forgaeves forsøger at bringe ind i den politiske debat.
Lad os forlade den aktuelle leflen for laveste faellesnaevner – grotesk eksemplificeret ved udsagn som, at man »ikke er født royalist, men nu er tiden inde …« (ja, man besinder sig i det øjeblik, en meningsmåling viser, at >75 pct. af danskerne er positive over for kongehuset). Lad os løfte barren og tale til hinanden som forstandige mennesker.