Jyllands-Posten

Kvinder, hvis I søger lederjob, er der stor chance for at få det

- MOGENS BROCK Rekrutteri­ngskonsule­nt, Herning

Kønskvoter­ing, som giver lige mange maend og kvinder i ledende positioner i erhvervsli­vet, lyder besnaerend­e og kan minde om en snuptagslø­sning på at få kvinder frem i lederjob, men det var måske bedre at bede kvinderne om selv at gøre noget. F.eks. søge lederjobbe­ne.

Min erfaring som rekrutteri­ngskonsule­nt er, at kvinders andel af ansøgere til job, der ender på ”chef” eller ”direktør”, er meget lav. Til gengaeld har de en rigtig god chance for at få jobbet.

Jeg har vaeret rekrutteri­ngskonsule­nt på en raekke job i 2023, som endte på ”chef”.

Kun 7 pct. af ansøgerne var kvinder, men det var ca. halvdelen, der endte med at få jobbet. Naermest en overreprae­sentation.

Her er lidt mere faktuel statistik – selvfølgel­ig med meget begraenset repraesent­ativitet. Og lidt gammel af diskretion­shensyn.

- I Jyllands-Posten 20/2 2021 søgte jeg efter en direktør til en byggevareg­rossist i Vestjyllan­d. Ingen kvindelige ansøgere.

- Samme dag søgte jeg en director M&A. Kun én kvindelig ansøger efter opfordring.

- For ca. tre år siden søgte jeg en direktør til en fabrik i den grønne industri. 80 ansøgere, heraf én kvindelig ansøger. Hun fik jobbet.

- For ca. tre år siden søgte jeg direktør til en smv-virksomhed, der arbejder med store projekter. 80 ansøgere. Alle maend og ingen kvindelige ansøgere.

- For tre år siden søgte jeg en teknisk salgsdirek­tør med reference til bestyrelse­n i en paen stor smv. 50 ansøgere, heraf nul kvindelige ansøgere. Gentager: nul.

- For laengere tid siden søgte jeg en direktør til et forsynings­selskab. Kun én kvindelig ansøger. Hun fik jobbet.

Hvis man gerne vil ledelsesve­jen, så er det altså nødvendigt at klikke på ”ansøg nu”-knappen.

Også selvom der står ”chef” eller ”direktør” i jobopslage­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark