Mette og Tue Bastholm bankede 400.000 kr. ekstra af deres gaeld på under tre år
Stram styring af forbruget har givet familien bedre økonomi og en kortere arbejdsuge.
I en skuffe i Mette og Tue Bastholms raekkehus i Aalborg ligger et bundt taetskrevne ark. Øverst står ”Mette & Tues økonomi” efterfulgt af et par hjerter. Nedenunder følger kolonner med håndskrevne beløb. Her har 45-årige Mette Bastholm måned for måned fulgt familiens økonomi siden 2016.
»Jeg synes altid, vi har haft styr på pengene. Vi brugte det meste af vores løn hver måned og havde en kassekredit til uforudsete udgifter. Men vi betalte af på gaelden og brugte ikke mere, end vi havde råd til,« fortaeller Mette Bastholm.
Men i 2020 begyndte familien på et økonomisk eksperiment, der på under tre år bankede 400.000 kr. ekstra af deres gaeld. Det, selvom de i hele perioden har levet af halvanden løn.
Og efter et års pause er børnefamilien nu tilbage med stram styring af økonomien for at slippe af med den sidste gaeld i andelsraekkehuset.
»Vi lever ikke på en sten og køber altid god kvalitet. Men vi køber sjaeldent og for det meste billigt. Strammere styring af økonomien har givet os mere økonomisk frihed og større livsglaede. Og ovenikøbet tilladt min mand at gå ned i tid,« fortaeller Mette Bastholm.
Idéen opstod, da Tue Bastholm viste sin kone nogle dokumentarprogrammer på Netflix om minimalisme og købestop.
Vigtigt med mål
»Det var vildt, hvor meget det betød at styre økonomien stramt og saette sig mål fremfor ikke helt at vide praecis, hvad pengene gik til,« siger Mette Bastholm, der også undervejs har sluttet sig til Facebook og Instagram faellesskabet ”Mininalisme & købestop”.
Skufferegnskabet viser, at restgaelden på parrets SU-lån og billån blev udryddet på 31 måneder.
»Vi havde 38.000 kr. udbetalt hver måned og et rådighedsbeløb på 10.000 kr. efter faste udgifter, afdrag på gaeld og månedlig investering til min pension.«
Rådighedsbeløbet skulle bl.a. daekke mad, benzin, tandlaegeregninger, tøj og sko, gaver, fornøjelser og udgifter til familiens hund.
De har langtfra levet som medlemmerne af den såkaldte FIRE-bevaegelse, hvor mange sparer mere end halvdelen af deres indtaegt op. Men de har brugt – og bruger – vaesentligt faerre penge, end deres indkomst giver mulighed for.
»Vi vil også nyde livet. Så vi går sjaeldent i biografen, men vi lejer af og til en af de nye film og ser den i sofaen med hjemmepoppede popcorn. Og vi prioriterer årskort til teater og Fårup Sommerland,« forklarer Mette Bastholm.
Junkfood bruges der meget sjaeldent penge på. I stedet købes godt kød til fryseren på tilbud.
Og af og til lever familien laengst muligt af det, der er i køleskab, fryser m.m. suppleret med friske grøntsager og maelkeprodukter.
Går efter gode tilbud
Samtidig købes der kun nyt, hvis noget går itu, eller datteren eksempelvis vokser ud af vinterstøvlerne. Og da oftest på tilbud.
Når familien ikke følger økonomien taet, stiger forbruget.
»Der ryger hurtigt nogle overflødige køb på. Derfor er det vigtigt løbende at se, hvad pengene går til,« konstaterer Mette Bastholm.
I hele perioden har familien altså klaret sig for halvanden løn. Efter fødslen af datteren Josephine gik den dengang 34-årige nyuddannede fysioterapeut Mette Bastholms skrøbelige ryg nemlig helt i stykker.
Hun havde arbejdet som aftenskolelaerer i studietiden. Nu røg hun på sygedagpenge og siden ud i ressourceforløb.
»Det var et økonomisk chok. Gaelden voksede. Så det var af nød, da jeg i 2016 begyndte at følge vores økonomi på mine sedler,« fortaeller hun.
Det betød bl.a., at parret ikke købte det nybyggede hus til 2 mio kr., banken godkendte dem til, da Tue Bastholm var faerdiguddannet og headhuntet til en god løn. I stedet købte de et lidt aeldre andels
Der ryger hurtigt nogle overflødige køb på. Derfor er det vigtigt løbende at se, hvad pengene går til. METTE BASTHOLM
raekkehus til under det halve.
Alligevel viste det sig i 2020, at de både kunne leve for halvanden løn og samtidig bruge over en tredjedel af deres indtaegt på at afvikle gaeld.
Drøm opfyldt
Da studie- og billånet var vaek, var der råd til, at Tue Bastholm kunne følge sin drøm og gå ned på 30 timers arbejdsuge.
Så nu er den månedlige indtaegt knap 34.000 kr. efter skat. I det nye eksperiment har prisstigninger og ekstra udgifter til fysioterapeutisk traening øget kravet til rådighedsbeløb lidt.
Målet er denne gang at holde sig under 12.000 kr. om måneden.
Til gengaeld er gaelden jo også mindre. Og hvis Mette Bastholms kommende jobprøvning går som ønsket, kan hun begynde i fleksjob og øge familiens indtaegt.
Januars første omkostninger er ført ind i regnskabet. »Det er godt at vaere i gang igen,« siger Mette Bastholm.