Førstegangskøbere dominerer boligmarkedet, men der er et problem

Mange unge med penge på kontoen er tydeligt påvirket af den aeldre generations økonomiske tankegang. Det er forkert – ja, naermest farligt.

Så døde myten om de ”stakkels førstegangskøbere”, der ikke kan komme ind på boligmarkedet – laes: ejerlejligheder ved Søerne, på Nørrebro eller Frederiksberg.

Førstegangskøberne stod bag halvdelen af alle boligkøb i 2022, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 88.000 købte bolig i 2022. Knap 42.000 af dem købte for første gang.

Herfra skal lyde en varm tak til Danmarks Statistik. Det er rart at få tal på et emne, der er blevet talt op til et reelt problem både af banker, isaer ejendomsmaeglere og endda politikere. I ved: »Der skal vaere billige boliger til alle.«

politikerne i princippet finansiere nedrivning af eksisterende boliger i det centrale København og bygge nyt. Isaer det første bliver dyrt med de grundvaerdier, som Vurderingsstyrelsen har gaettet sig til! Og selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre. Det er ren populisme.

Billige boliger er kun realistiske i byer, der ligger endnu laengere vaek end forstaederne. Og nu kommer vi til det. Der vil de unge ikke bo. De vil ikke gå på kompromis med stand og beliggenhed, når de skal have deres første bolig. Det gjorde min og yngre generationer – vi havde ikke råd til andet.

I så fald skal

Førstegangskøberne har praecist de

Jeg siger det igen:

samme udfordringer nu som før.

Men – og sådan ét er der: Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere er med 35,4 år stort set uaendret de seneste 10 år. Det betyder, at mange er betydeligt aeldre, da 40 pct. af førstegangskøberne er under 30 år.

De sidste er de klogeste.

Forudsaetningen for at skabe en formue for almindelige danskere er nemlig et boligkøb. Ja, der skal betales købsomkostninger, ja, der skal betales salgsomkostninger. Men der skal også betales depositum og forudbetales husleje, før man kan flytte ind i en lejebolig.

en lang tidshorisont, vinder ejerboligen. I stedet for at saette pengene ind på udlejerens konto, saetter man dem ind på sin egen. I øjeblikket er den toneangivende

Og har man

rente 4 pct. Det betyder, at man ikke afdrager naer så meget på sit lån, som dengang renten var 1 pct. Men man afdrager.

på det aktuelle niveau giver det i høj grad mening at vaelge lån med afdrag. Den månedlige ydelse før skat på et lån på 2 mio. kr. er 11.100 kr., hvis det er med afdrag. Uden er ydelsen ca. 8.600 kr. Det er en forskel på 2.500 kr. Og hvad får man for pengene? Jo, man får et afdrag på 3.100 kr.

Over fem år, der bør vaere minimum for tidshorisonten, når man køber bolig, får man altså afdraget knap 190.000. Afdrag er lig med opsparing, og den får lejere ikke. De får heller ikke del i vaerdistigninger, der eventuelt måtte vaere.

Og med en rente

en 30årig førstegangskøber sig altså på fem år. Hvis vedkommende havde ventet til sin 35-års fødselsdag, ville han eller hun vaere gået glip af den opsparing og dermed vaere dårligere stillet til boligkøb nummer to.

Det er vigtigt at huske, at man ikke må lade sig påvirke af pludselige udsving.

Der skal taenkes langsigtet, og historien viser, at boligpriserne vil stige. Når man tager højde for inflation, er huspriserne steget over 100 pct. siden 1992.

Den opsparing sikrer

belaeg for det, men mit klare indtryk og personlige erfaring er, at mange unge i dag har betydelige kontante formuer. Den kan bl.a. vaere opbygget via pengegaver fra naermeste familie. Og nu kommer vi til den personlige erfaring. De penge har de unge meget svaert ved at slippe.

Det kan vaere ”inspireret” af foraeldre og svigerforaeldre, der er bange for, at kontanterne forsvinder sådan lige pludselig. Men det gør de under alle omstaendigheder. Inflationen aeder vel hvert år 3-4 pct. af den kontante formue. Det betyder – som

Jeg har ikke statistisk

saedvanlig groft sagt – at man vil kunne baere et tilsvarende prisfald på sin bolig. Igen husk: På langt sigt stiger boligpriserne.

Den sejlivede myte om, at de ikke har råd og holder sig vaek, må nu vaere punkteret.

på kontoen er tydeligt påvirket af den aeldre generations økonomiske tankegang. Det er forkert – ja, naermest farligt for de unges økonomi. Det er helt i orden at stifte gaeld til bolig, når man er ung. Køb af bolig sikrer på lidt laengere sigt en opsparing, og de unge kan forvente, at deres lønninger stiger med årene.

Mange unge med penge

til køb af vores første bolig – faktisk 105 pct., da ejendomsmaegleren mente, at vi skulle have »lidt at lege med!«. Det var dengang og på ingen måde anbefalelsesvaerdigt.

Ambitionen må vaere, at gaelden skal falde med årene, men først når udgifterne til børnepasning og bil nummer to fader ud. Jo mindre, man skylder, når man er taet på eller har nået pensionsalderen, desto bedre. Helt gaeldfri behøver man nu ikke vaere.

Selv lånte vi 100 pct.

Det er vigtigt at komme ind på boligmarkedet, men det kan betyde, at der skal gås på kompromis isaer med beliggenheden, men også med kvadratmeterne. Først at komme ind på boligmarkedet som 35-årig er ikke den bedste forretning, for husk også på, at der er betalt husleje i mellemtiden. I de store, attraktive byer taler vi om meget høje huslejer.

Uanset hvad er det positivt, at førstegangskøberne fylder halvdelen af boligmarkedet. Den sejlivede myte om, at de ikke har råd og holder sig vaek, må nu vaere punkteret.

Mange tak Danmarks Statistik. Jeg gi’r et trecifret tal.

KOMMENTAR