Rammer rekordmange: Det sker, når du får stress
En stressbølge ventes at fortsaette med uformindsket styrke i 2024. Her kan du blive klogere på, hvad stress egentlig er.
Symptomerne går fra tankemylder til blodpropper.
Stress bliver kaldt en folkesygdom, som ifølge prognoserne ser ud til i år at ramme flere end nogensinde før.
Men hvordan føles det at blive ramt med stress, hvad udløser stress – og hvad er det for et forløb, man kan forvente, når man melder sig syg med diagnosen?
Her dykker vi ned i symptomer, årsager og behandling.
Symptomer
Symptomerne på stress er mange, som ofte optraeder i kombination med hinanden.
»Vi ser oftest, at folk henvender sig med flere problemer på én gang, og så er en del af arbejdet at finde ud af, hvad der ligger til bunds,« forklarer Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed i PFA.
De psykiske symptomer på stress taeller traethed, tankemylder og søvnproblemer, hukommelsesbesvaer, ulyst, koncentrationsbesvaer, utålmodighed og i mere grelle tilfaelde angst og depression.
Blandt de fysiske symptomer er almindelige symptomer hovedpine, hjertebanken, svedeture, manglende appetit, svimmelhed, ryst på haenderne og nedsat immunforsvar.
I den mere alvorlige ende er nedsat kropsfunktion, føleforstyrrelser, blodpropper, hjerte-kar-sygdomme følgesygdomme af laengerevarende stress. Kroniske sygdomme som allergi, astma og diabetes kan desuden ofte forvaerres af stress.
Årsager
Omkring halvdelen af dem, der henvender sig med symptomer på stress hos landets største pensionsselskab PFA forklarer, at det er arbejdsrelateret.
Resten henviser til private omstaendigheder som skilsmisse, børn i mistrivsel eller sorg.
Typisk er det dog en sammenhaeng af flere ting, og selvom man i første omgang f.eks. forklarer sin stress som relateret til arbejdet, så kan det i løbet af behandlingen vise sig, at det handler om en masse omstaendigheder.
»Hvis jeg f.eks. er belastet privat, kan mit energiniveau vaere lavere, og min lunte kortere. Og så påvirker det måden, jeg agerer på en arbejdsplads og løser mine opgaver, og jeg kommer bagud,« siger Rikke Bay Haaber fra PFA.
Der er en overrepraesentation af kvinder blandt dem, der er stressramt, saerligt i aldersgruppen 30-39 år.
Det kan ifølge PFA-chefen både haenge sammen med, at kvinder er bedre til at henvende sig, når de har det skidt. Men også, at det er en periode i livet, hvor mange får børn, samtidig med at de tager vigtige karriereskridt.
»Der er nok stadigvaek nogle kønsforskelle, i forhold til hvor mange opgaver vi tager på os, også i hjemmet. Jeg tror desvaerre, at mange kvinder sidder med nogle idealer om, at de skal vaere perfekte på en lang raekke arenaer. Og det er jo umuligt at leve op til,« siger Rikke Bay Haaber.
Behandling
Har man en sundhedsforsikring og henvender sig hos sin udbyder, bliver man som stressramt sendt igennem et system, som selskaberne bruger store ressourcer på at udvikle.
Stress og psykiske lidelser er nemlig nogle af de helt store udgifter i pensions- og forsikringssektoren, og fravaer i forbindelse med stress koster ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 16,4 mia. kr. årligt.
Forløbene er derfor praeget af flere behandlingstilbud, men indebaerer naesten altid psykolog og individuel eller gruppeterapi.
Behandlingerne bliver ofte sat i gang hurtigst muligt for at undgå, at den stressramte får det vaerre og dermed er sygemeldt i endnu laengere tid.
Er man ikke en af de 2.7 mio. danskere, der har en sundhedsforsikring, skal man søge hjaelp i det offentlige system eller egenbetalt.