Løkke holdt hånden over Putins »forlaengede arm« i Hobro, København og på Bågø
På overfladen gør de ikke vaesen af sig – men bag facaden får de penge direkte fra Moskva og beder for »haeren« og Putin. Jyllands-Posten kan nu kaste lys over et opsigtsvaekkende forløb, hvor embedsmaend forsøgte at stoppe en pengestrøm til tre dansk-rus
Den russisk-ortodokse kirke har ikke holdt sig tilbage, siden Rusland for snart to år siden invaderede Ukraine. Tvaertimod. Ifølge patriark Kirill, kirkens overhoved, har Rusland »aldrig angrebet nogen – det har kun forsvaret sine graenser«.
Russiske soldater, som dør på slagmarken, vil få vasket »alle synder vaek,« siger den 77årige og staerkt konservative religiøse autoritet, der adskillige gange er set fotograferet under samtaler med Vladimir Putin.
Af netop den grund har flere europaeiske lande laenge haft et vågent øje på den russisk-ortodokse kirke.
I Bulgarien har landets sikkerhedstjeneste udvist praester med forbindelser til kirken og beskyldt dem for at »påvirke sociale og politiske processer i Bulgarien til fordel for russiske geopolitiske interesser«.
Patriark Kirill er sanktioneret af Storbritannien.
Han må ikke laengere rejse ind i hverken Tjekkiet eller Estland.
Og i Sverige har Socialdemokratiet forholdt sig kritisk til båndene mellem landets ortodokse menigheder og Moskva.
Men herhjemme har den russisk-ortodokse kirke fået helt og aldeles frit spil.
Det skyldes isaer én mand: udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Jyllands-Posten kan nu afsløre et opsigtsvaekkende forløb, hvor Udenrigsministeriet i foråret 2023 – efter direkte indblanding fra Lars Løkke – sikrede, at det højest kontroversielle russiske trossamfund Moskvapatriarkatet fortsat kan sende penge ind i Danmark.
Han tilsidesatte en ellers klokkeklar indstilling fra Udlaendinge- og Integrationsministeriet om at saette Moskvapatriarkatet, der hyppigt har støttet Putins invasion af Ukraine, på en saerlig forbudsliste.
Det ville have gjort det ulovligt at modtage beløb over 10.000 kr. fra trossamfundet.
Men Udenrigsministeriet og Lars Løkke sagde nej.
Man var bange for »de mulige udenrigspolitiske konsekvenser« og Ruslands reaktion.
De viser et fortroligt internt dokument, som Jyllands-Posten er i besiddelse af. Eksperter undrer sig over beslutningen: »Embedsmaend i Udlaendinge- og Integrationsministeriet må have vurderet, at de har en god case på en organisation, som ikke har gode hensigter og skal sortlistes. Lars Løkke Rasmussen går direkte imod den anbefaling. Det er bemaerkelsesvaerdigt og usaedvanligt,« siger Martin Marcussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet med speciale i dansk udenrigspolitik.
Emil Saggau, forsker på Lunds Universitet med ekspertise i ortodokse kirker, forholder sig kritisk til Lars Løkke Rasmussens nej.
»Moskvapatriarkatet er ikke ”bare” en kirke. Den agerer også som forlaenget arm for Putin-regimet,« siger han.
Emil Saggau har gennem sin forskning ind
gående fulgt den russisk-ortodokses kirkes reaktion på Ukraine-krigen.
I en kronik i Kristeligt Dagblad opfordrede han sidste år regeringen til at holde langt mere øje med trossamfundet.
Man bør overveje at saette russiske praester på hadpraedikantlisten samt fratage russisk-ortodokse menigheder deres anerkendelse som trossamfund i Danmark, lød det. Der er der stadig grund til, siger han: »Russiske kirker udgør en soft power-mekanisme, der ideologisk forsøger at retfaerdiggøre krigen i Ukraine. I mange europaeiske lande – også i Sverige og Norge – er man langt mere opmaerksom på dem. Det er bekymrende, at Danmark ikke følger trop.«
Forbudsliste kunne blokere for pengestrøm
Moskvapatriarkatet er det formelle navn på det trossamfund, der har patriark Kirill i Moskva som overhoved.
I den bredere offentlighed kalder man det slet og ret for den russisk-ortodokse kirke.
Der findes mange andre ortodokse trossamfund i saerligt Kaukasus, i Østeuropa og på Balkan. For eksempel den serbisk-ortodokse og rumaensk-ortodokse kirke.
De er teologisk og historisk taet knyttede til deres russiske pendant, men har deres egne patriarker.
Moskvapatriarkatet har mere end 110 millioner medlemmer og er dermed den største ortodokse kirke i verden – og lidt groft skildret kan man anskue patriark Kirill som en slags paveskikkelse i den russisk-ortodokse verden.
Balladen om patriarkatet har sit udspring i den forbudsliste, der for to år siden blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.
Gang på gang havde medier afsløret bånd mellem danske moskéer og Saudi-Arabien, Iran og Qatar.
Enten med direkte pengeoverførsler eller hjaelp til køb af bygninger.
Tendensen blev mødt med gru på Christiansborg.
»Demokratiet skal slå fra sig, når ekstreme kraefter forsøger at underminere vores folkestyre,« sagde eks-udlaendingeminister Mattias Tesfaye (S), da loven skulle behandles i Folketinget.
Derfor lavede man forbudslisten. Ekstremistiske og anti-demokratiske kraefter kunne fremover ryge på listen, hvilket ville gøre det ulovligt at modtage beløb på over 10.000 kr. fra de sortlistede organisationer.
Samtidigt blev udenrigsministeren udstyret med en nødbremse og kan til enhver tid blokere en sortlistning, hvis man frygter, at det vil svaekke vores forhold til fremmede magter.
Her kommer Lars Løkke Rasmussen ind i sagen.
Dokument: Løkke var nervøs for Rusland
I marts 2023 ville embedsmaendene i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) – der ligger under Udlaendingeog Integrationsministeriet og har til opgave at dokumentere og forhindre, at antidemokratiske kraefter påvirker trossamfund herhjemme – sortliste Moskvapatriarkatet.
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i sagens dokumenter.
De afslører et bemaerkelsesvaerdigt forløb. I øjeblikket er der kun fem organisationer og én person på forbudslisten – primaert islamister fra Kuwait og Qatar.
Udenrigsministeriet har aldrig før sagt nej, når CDE har bedt om at få sortlistet nogen.
Denne gang var det anderledes.
CDE sendte sin indstilling forbi Asiatisk Plads i København, hvor Udenrigsministeriet hører til.
Men svaret lod vente på sig.
I maj rykkede CDE derfor ministeriet i en mail: hvornår ville man komme med sit svar på, om organisationen kunne komme på listen?
»Status er pt., at vurderingen ligger til godkendelse hos vores minister, der har haft et par opfølgende spørgsmål,« svarer en embedsmand.
En anden mail viser, at Lars Løkke Rasmussen i samme periode havde »bemaerkninger« til et svarudkast til CDE, som hans departementschef havde vaeret inde over.
Få dage efter – i midten af maj – havde Udenrigsministeriet arbejdet faerdigt.
Svaret blev et nej: Organisationen måtte ikke sortlistes.
I alle sagens papirer er dens navn streget over med sort.
Det er kun via et fortroligt og hidtil ukendt dokument, at Jyllands-Posten kan fortaelle, at det var Moskvapatriarkatet, der ikke måtte komme på listen.
Lars Løkke Rasmussens forklaring kan vi også afsløre:
Ifølge det laekkede dokument var ministeren nervøs for, at »optagelsen af Moskvapatriarkatet på forbudslisten kunne medføre vaesentlige negative udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, herunder også i forhold til andre lande end Rusland«.
Sagen bliver endnu mere bemaerkelsesvaerdig, når man kigger ud i Europa.
Andre lande har nemlig haft en helt anden tilgang.
Her er man ikke bange for at laegge sig ud med den russisk-ortodokse kirke.
»Ekstremt taet forbundet«
Allerede i juni 2022 satte den britiske regering patriark Kirill på landets sanktionsliste.
Han må hverken rejse ind Storbritannien – eller eje noget i landet.
Baggrunden var hans udtalte støtte til Vladimir Putins invasion af Ukraine.
Da Tjekkiet i april 2023 lavede en national sanktionsliste, var patriark Kirill ikke alene at finde på listen.
Han var dét allerførste navn, tjekkerne satte på.
»Hans vedvarende offentlige støtte til krigen i Ukraine, som retfaerdiggør uhyrligheder begået af russiske soldater, er klare beviser, der er offentligt tilgaengelige,« sagde udenrigsminister Jan Lipavský ifølge Reuters på et tv-transmitteret pressemøde.
I de selvsamme uger, som Tjekkiets udenrigsminister offentligt lagde sig ud med den russisk-ortodokse kirke på tv, behandlede Lars Løkke Rasmussen i det skjulte selvsamme kirke med fløjlshandsker.
I Estland har man smidt et indrejseforbud efter patriark Kirill, ligesom han selvsagt også er sanktioneret af Ukraine.
På EU-plan var patriarken kun millimeter fra at blive sanktioneret af hele unionen i sommeren 2022.
Kun et veto fra Viktor Orbáns Ungarn forhindrede ham i at blive optaget på EU’s sjette sanktionspakke i kølvandet på invasionen af Ukraine.
Jeg er meget overrasket, meget overrasket. KARSTEN HØNGE (SF), UDENRIGSORDFØRER
Ifølge Emil Saggau giver det slet ikke mening at skelne mellem russisk-ortodokse kirke og Rusland.
»Officielt er der en adskillelse mellem kirke og stat i Rusland, men i praksis er de to ekstremt taet forbundet,« siger han.
»En af Putins taetteste rådgivere – Tikhon Shevkunov – er netop blevet udpeget som biskop af Krim-halvøen. Patriark Kirill har fået den øverste civile medalje af praesident Putin for sin indsats for den russiske stat. Den russiske kirke er en af Putin-regimets taetteste støtter. Både ideologisk, kulturelt og i propagandaøjemed.«
Hvorfor er Putin så interesseret i at vaere allieret med den russisk-ortodokse kirke?
»En central del af hans ideologiske overbygning kommer af kirken. Det russiske regime og den russiske kirke har hen over de sidste 10-15 år opbygget en fortaelling om Rusland som en exceptionel enhed, der er i kamp mod Vestens dekadente vaerdier og moralske forfald. Kirken legitimerer også fortaellingen om, at det russiske territorie inkluderer Ukraine: At fordi mange i Ukraine er russisk-ortodokse, så er landet en del af Rusland,« siger Emil Saggau.
Martin Marcussen fra Københavns Universitet kalder Lars Løkke Rasmussens beslutning for »højest maerkvaerdig«.
»Det er ikke i overensstemmelse med den generelle danske linje over for Rusland. Det er en organisation, som er kendt for at vaere pro-Putin og arbejde proaktivt for det perspektiv i de lande, den eksisterer i. Jeg ville have troet, at den officielle linje var at tage afstand fra den type femtekolonnevirksomhed i Danmark,« siger statskundskabsprofessoren.
Beder for »praesidenten« og »haeren«
I Danmark har Moskvapatriarkatet på overfladen levet en undseelig tilvaerelse.
Men kigger efter i krogene, er trådene til Rusland tydelige.
Trossamfundet har tre kirker rundt omkring i landet.
En i Københavns Sydhavn-kvarter og en i Hobro.
På den lille ø Bågø i Lillebaelt med kun 23 faste beboere driver den aeldre russiske nonne, moder Amvrosija, desuden et kloster, der også fungerer som kirke.
På Kirkeministeriets hjemmeside er dets vedtaegter og regnskaber offentligt tilgaengelige, og her fremgår det, at man i 2000 stiftede den danske menighed »med velsignelse af Patriarken fra Moskva og hele Rusland«.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan de tre kirker i 2020 modtog 182.097 kr. direkte fra Moskvapatriarkatet i Rusland.
Jyllands-Postens gennemgang af regnskaberne viser, at de økonomiske bånd er langt staerkere end det.
Fra år 2018-2021 modtog klosteret på Bogø og de to kirker i Hobro og København i alt 895.735 kr. fra Moskvapatriarkatet.
Det er ifølge Jyllands-Postens oplysninger netop denne pengestrøm, som har gjort, at Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme ville sortliste organisationen og dermed forhindre den i fortsat at finansiere sine danske menigheder.
Midlerne har vaeret altafgørende.
De er gået til at daekke både driften af kirkerne og til at lønne praesterne, og uden hjaelp fra Moskva ville menighederne have haft dundrende underskud i alle årene.
I 2022 stoppede man ud af det blå med at give penge til sine danske kirker. Af regnskaberne fremgår det ikke hvorfor. Men intet tyder på, at linket til Putins Rusland er brudt.
På sin danske hjemmeside, ortodoxy.dk, laegger Moskvapatriarkatet løbende Rusland-venlig propaganda op.
Så sent som den 10. oktober gengav man et opråb fra patriark Kirill.
»Tiden er inde til, at kirken tager et saerligt ansvar for vores folk og vores land,« står der i overskriften.
Teksten er på russisk, men Jyllands-Posten har fået den oversat.
Her opfordrer patriarkatets danske afdeling til at bede for den russiske haer og for Putin:
»Kirkens enhed er enhed i bøn. Enhed er, når I hver isaer beder for patriarken, som i dag virkelig har brug for jeres bønner; når hver af jer beder for Rusland, for praesidenten, for haeren; når enhver af jer forstår, at han har sin egen plads i denne kamp for vort faedrelands frihed,« citerer man patriark Kirill for at have sagt.
Patriarken beder sine tilhørere »om at støtte de kraefter, der i dag står i spidsen for kampen for vort faedrelands frihed.«
»Når alt kommer til alt: Hvis der ikke er et frit Rusland, vil der ikke vaere nogen russisk kirke.«
Praest advarede mod Wagner-oprør
Opslaget er blot en af talrige Putin-venlige tekster, den danske afdeling af trossamfundet har lagt op i de senere år.
Da lejesoldaterhaeren Wagner-gruppen under ledelse af den nu afdøde Jevgenij Prigozjin den 23. juni vendte sine våben mod centralmagten og marcherede mod Moskva, var den russisk-ortodokse kirke i Danmark ikke sen til at reagere.
»Faedrelandet er i fare! Lad os stå sammen i bøn!« skrev man den 24. juni – altså blot dagen efter oprøret – på sin hjemmeside. Nok engang citerede man patriark Kirill: »I dag, hvor vores brødre kaemper og dør på fronterne, uselvisk opfylder deres pligt, når fjender retter alle anstrengelser for at ødelaegge Rusland, er ethvert forsøg på at så splid i landet den største forbrydelse, der ikke kan retfaerdiggøres.«
»Jeg støtter det russiske statsoverhoveds (Putin, red.) indsats for at forhindre kaos i vores land.«
Endnu mere interessant er det, at en af kirkens herboende praester, fader Sergiy Bondarev, i samme opslag også reagerer på Wagner-gruppens oprør.
Sergiy Bondarev er forstander for Skt. Nikolajs russisk-ortodokse kirke i Hobro og praest i den lille kirke, der er en del af klosteret på Bågø.
På hjemmesiden ledsager han patriarkens ord med en tekst, hvori han velsigner »alle, der er forblevet trofaste over for den russiskortodokse kirke« og opfordrer til bøn for »vort gudsbeskyttede faedreland«.
Sergiy Bondarev har kun givet ét interview til danske medier i de senere år.
Få dage efter invasionen af Ukraine bragte Kristeligt Dagblad en artikel, hvor han naesten lyder som et ekko af sin patriark i Moskva:
»Jeg kender ikke årsagerne til denne konflikt. Men jeg ved, at Rusland i hele sin historie aldrig har startet en krig, men altid har afsluttet dem og skabt fred.«
Partier kraever forklaring fra Løkke
Jyllands-Posten har ringet til Sergiy Bondarev, men han vil ikke snakke og beder i stedet om at få sendt spørgsmål over sms.
Vi har foreholdt ham beskyldningerne om kirkens forbindelse til Rusland, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
På Christiansborg reagerer partier med forargelse over de nye oplysninger.
Danmarksdemokraterne kalder prompte Lars Løkke Rasmussen i samråd om sagen.
»Det er ikke bare foruroligende, at Lars Løkke Rasmussen holder hånden over et trossamfund, der er så taet forbundet med Putin og det russiske styre – det er beskaemmende,« siger partiformand Inger Støjberg:
»Sagen siger desvaerre alt om Lars Løkke. Hvis man har en udenrigsminister uden rygrad og uden principper, så virker denne her forbudsliste ikke. Der er en grund til, at indstillingen fra CDE i første omgang var, at organisationen skulle på. Centeret havde sat sig ned og gennemgået, hvad der er foregået.«
Er det ikke et fornuftigt, at Lars Løkke og Udenrigsministeriet vurderer, at Danmark skal passe på med at laegge sig ud med den russisk-ortodokse kirke, fordi det kan få store udenrigspolitiske konsekvenser?
»Meningen med forbudslisten har altid vaeret, at vi skulle stå fast på vores principper. At vi skulle stå fast på, at vi ikke vil have penge ind i trossamfund, der støtter udemokratiske tiltag og ikke er i tråd med vores levevis. Udadtil siger regeringen at, den støtter frihedskampen for ukrainerne. I virkeligheden kommer man nu til at gøre det modsatte. Det er meget alvorligt.«
Også SF er fortørnet, siger udenrigsordfører Karsten Hønge:
»Jeg er meget overrasket, meget overrasket. Vi må have opklaret, hvordan Lars Løkke Rasmussen er kommet frem til, at en kirke, der så åbenlyst støtter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, ikke skal på forbudslisten. SF kommer til at stille spørgsmål til ministeren om det her.«
Lars Løkke Rasmussen har ikke villet stille op til interview med Jyllands-Posten.
I et skriftligt svar udtaler han:
»Jeg har svaert ved at forstå kritikken af, at jeg som udenrigsminister er personligt involveret i udenrigspolitikken. Det her handler jo ikke om sagens substans, for jeg har givet en grundig orientering af sagen til Udenrigspolitisk Naevn, og jeg erindrer ikke, at der var nogen som helst kritik af beslutningen.«
Udenrigsministeriet oplyser desuden, at Lars Løkke Rasmussen har fulgt den anbefaling, han fik af sit eget ministerium i sagen.