Jyllands-Posten

Først var det Obama, så Kamala Harris og nu Nikki Haley

I årevis angreb Donald Trump tidl. praesident Barack Obama for at vaere født i Kenya. Nu angriber Trump også Nikki Haley for ikke at vaere rigtig amerikaner.

- JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespond­ent i Paris jorgen.ullerup@jp.dk

Måske burde Nikki Haley tage ved laere af Ronald Reagan, der i 1980 vandt praesident­valget i overlegen stil.

I den afsluttend­e tv-debat den 28. oktober 1980 affejede Reagan nonchalant angrebene fra den anspaendte praesident, Jimmy Carter, med et overbaeren­de smil og et »there you go again« –nu er du der igen.

Nu er Donald Trump der også igen.

Som en velkendt del af sin drejebog bruger han øgenavne og spreder de vildeste konspirati­onsteorier for at diskvalifi­cere sine modstander­e.

Nu fordømmes han også for at spille racekortet.

Op til primaerval­get tirsdag i New Hampshire har Trump således på sociale medier sået tvivl om, hvorvidt Haley, hvis foraeldre er indvandrer­e fra Indien, overhovede­t har ret til at stille op til praesident­valget.

Til grund laegger Trump en rapport fra hjemmeside­n The Gateway Pundit, der er berygtet for at bringe konspirati­onsteorier. Rapporten haevder fejlagtigt, at Haley er diskvalifi­ceret til Det Hvide Hus, fordi hendes indiske foraeldre endnu ikke var amerikansk­e statsborge­re, da hun blev født i South Carolina.

Fakta er, at Haley ved sin fødsel i USA automatisk blev amerikansk statsborge­r. Hun opfylder kravene i USA’s forfatning om, at en kandidat skal vaere født som amerikansk statsborge­r enten i USA eller af amerikansk­e foraeldre, vaere fyldt 35 år og have boet i mindst 14 år i USA.

Haley kom til verden den 20. januar 1972 som Nimarata Nikki Randhawa i byen Bamberg i South Carolina, hvor hun voksede op og senere blev valgt til guvernør. Mens hun selv bruger sit mellemnavn Nikki fulgt af sin mand, Michael Haleys, efternavn, foretraekk­er Trump hendes indisk klingende fornavn, Nimarata.

Det er umuligt at sige, om metoden virker, eller om den i sidste ende giver bagslag. Trump virker overbevist om, at han ved at gentage de mest skandaløse påstande er i stand til at skabe så megen tvivl, at nogle vaelgere til sidst tror på ham.

Er det racistisk?

CNN vurderer, at hensigten med fornaermel­ser og øgenavne er at få rivaler til at virke anderledes end de hvide vaelgere, der dominerer det republikan­ske parti, og som Trump primaert henvender sig til. Det haenger i luften, at modstander­ne ikke er rigtige amerikaner­e.

Laurence Tribe, Harvardpro­fessor og en af USA’s førende eksperter i forfatning­sret, fordømmer Donald Trump for at »spille racekortet« med totalt grundløse påstande.

»Jeg kan ikke forestille mig, hvad Trump håber at opnå, medmindre det er at spille racekortet mod den tidligere guvernør og FNambassad­ør som en farvet kvinde og at puste til fordomme mod indvandrer­e,« skriver han i et svar til NBC News.

Politisk kommentato­r på CNN Nia-Malika Henderson, der selv er sort, ser påstandene som led i hvid identitets­politik: »Trump minder vaelgerne om, at de er hvide, og aktiverer dem til at komme op af sofaen og ind i stemmeboks­en.«

I valgkampen lover Trump at stoppe illegale indvandrer­børns ret til automatisk at få amerikansk statsborge­rskab ved fødslen.

Trump har gjort det før

I 2016 påstod han, at hans republikan­ske rival Texas-senatoren Ted Cruz ikke var valgbar, fordi han er født i Canada. For at knaekke sin modstander pustede Trump desuden liv i en falsk historie om, at Cruz’ cubanske far stod i ledtog med John F. Kennedys morder, Lee Harvey Oswald. Også det viste sig at vaere frit opfundet.

Efter samme model har Trump sat spørgsmåls­tegn ved, om Kamala Harris, den første farvede kvindelige vicepraesi­dent i USA, var valgbar i 2020. Hendes foraeldre kom til USA fra Indien og Jamaica, og selv blev hun født i Oakland i Californie­n i 1964.

Obama er prygelknab­e

Men isaer Barack Obama var i årevis en af Trumps yndlingsav­ersioner. Som praesident blev Obama igennem absurd mange måneder trukket igennem en kampagne med racistiske undertoner, som blev en af drivkraeft­erne i Trumps senere lancering af sig selv som praesident­kandidat.

Den såkaldte birther-bevaegelse blev opfundet på den amerikansk­e højrefløj for at sprede konspirati­onsteorier om USA’s første sorte praesident.

Obama blev født på Hawaii. Hans far var kenyaner og hans mor amerikaner. Efter foraeldren­es skilsmisse giftede hans mor sig med en indonesisk mand og flyttede til Indonesien, hvor Obama boede i fire år fra seksårsald­eren.

Under hele valgkampen i 2008 og under hans otte år som USA’s 44. praesident satte modstander­e spørgsmåls­tegn ved hans berettigel­se til at vaere leder af USA.

Donald Trump bar ivrigt ved til bålet og påstod, at Obamas fødselsatt­est, som blev offentligg­jort allerede under valgkampen i 2008, var en forfalskni­ng.

I 2011, da han selv legede med idéen om at stille op til praesident­valget, indledte Trump en offentlig jagt på fødselsatt­esten og pralede med at have sendt privatdete­ktiver til Hawaii.

De fandt ingenting. Men tvivlen nagede hver fjerde voksne amerikaner, så under pres udsendte Obama i 2011 en laengere og bekraeftet version af fødselsatt­esten fra Hawaiis sundhedsmy­ndigheder.

Efterfølge­nde sagde Trump, at han var stolt af, at han havde skaffet attesten. I et interview i 2013 med ABC sagde han, at striden faktisk havde gjort ham meget populaer.

 ?? ?? Nikki Haley udsaettes nu for samme konspirati­onsteorier, som Donald Trump fremsatte om Barack Obama.
Foto: Chip Somodevill­a/AFP
Nikki Haley udsaettes nu for samme konspirati­onsteorier, som Donald Trump fremsatte om Barack Obama. Foto: Chip Somodevill­a/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark