Simon Pytlicks foraeldre betalte en ekspert for at hjaelpe ham som 12-årig
Håndboldherrernes Simon Pytlick er gået sin egen vej for at nå toppen i elitesport. Ruten blev lagt af hans foraeldre, der ligesom en saerlig skoleklasse spiller en vaesentlig rolle.
Sundhedsapostel? Det vil Simon Pytlick ikke kalde sig selv.
Han kommer aldrig til at veje sine havregryn, og han køber gerne fastfood, hvis han mener, at han har fortjent det.
Men det er ikke tilfaeldigt, at håndboldstjernen spiser fiskeolie og kollagen. Eller at han er omhyggelig i fitnesslokalet. Eller at han drikker meget vand og altid møder på arbejde 20 minutter før planen for at lave straekøvelser.
Respekten for kroppens funktioner og formåen kan han bl.a. takke sine foraeldre for. De traf et par anderledes valg, som i dag er afgørende for Simon Pytlick. Og hans 101 kg tatoverede, fynske krop.
Det er godt 10 år siden. Simon Pytlick var med egne ord tynd og dvask. Hans 11-12-årige krop hang ikke sammen, knaeene voksede ikke lige hurtigt, han var skaev i hofte og ryg, og motorikken bøvlede.
»Man kunne se det på måden, jeg gik på. Når jeg sad ned i lang tid, fik jeg ondt i knaeene, og jeg kunne ikke løbe så godt,« siger Simon Pytlick, der i disse dage er til EM i Tyskland.
Så hans foraeldre tog aktion.
Dengang var Simon Pytlicks far, Jan Pytlick, landstraener for de danske håndboldkvinder. Han husker, at han sad i et par interessante møder medblandt andre Team Danmark og nogle idraetsforskere.
»De fortalte, at hvis drenge fik lagt et staerkt, fysisk fundament i 11-14-årsalderen, kunne det hjaelpe dem resten af livet. De sagde, at drenge i de år kunne tage nogle vigtige ryk. Det lød sindssygt spaendende,« siger Jan Pytlick.
Dén viden kom Simon Pytlick og hans storesøster til gode.
I et lille års tid mødtes de ad flere omgange i et fitnesscenter med en fysisk traener, der hjalp dem med at lave
styrke-, bevaegelse- og motorikøvelser. Betalt af foraeldreparret Pytlick.
»De spillede allerede håndbold, men denne form for fysisk traening var ikke taenkt i eliteregi. Det var for at give dem et fundament. Min frygt har altid vaeret, at de blev ramt af alvorlige skader, for det er så svaert at komme tilbage i samme gear igen. Så min kone og jeg ville mere end gerne ofre nogle penge, hvis traeningen kunne give dem en god start og minimere risikoen for skader,« siger Jan Pytlick.
Hvad sagde din søn til, at han blev bedt om at styrketraene med en ekspert som 11-12årig?
»Det husker jeg faktisk ikke, men han gik til den, kan jeg love dig.«
Eller som Simon Pytlick selv formulerer det:
»Jeg har taget nogle øvelser med mig videre. Traeningen hjalp mig til at få basen på plads, og krydret med årene i Svendborg var det rigtig godt givet ud,« siger han og henviser til sin skolegang i 7.-9. klasse.
Her gik Simon Pytlick i en sportsklasse på Nymarkskolen, der har et saerligt fokus. Dels på udvikling i stedet for udvaelgelse. Dels på traening, der udelukkende er baseret på skadesforebyggende fysisk traening.
Samlet set fik Pytlick styr på led, knogler og muskler, før han styrketraenede på egen hånd mod at blive en atletisk og veltraenet håndboldspiller.
»Jeg var heldig, at jeg blev vist en anden vej. Om det er den rigtige for alle? Det ved jeg ikke, men det var den perfekte for mig, og jeg tror, mange vil have godt af at gøre det samme. Jeg har laert min krop at kende og ved, hvad den kan og ikke kan holde til,« siger han.
Når jeg sad ned i lang tid, fik jeg ondt i knaeene, og jeg kunne ikke løbe så godt. SIMON PYTLICK, HÅNDBOLDSPILLER
Giver nogle taesk
2023 var Simon Pytlicks år.
Verdensmester i sin første slutrunde. Udtaget til VM’s All Star-hold. Dansk mester som anfører for GOG. Klubskifte til storklubben Flensburg-Handewitt. Kåret til årets mandlige landsholdsspiller. Kåret til Årets Fund, der er landets aeldste idraetspris.
Et uvirkeligt gennembrud for fynboen, der aldrig ville stå som EM-aktuel landsholdsstjerne i Hamborg, hvis ikke hans krop havde fået en kaerlig hånd.
Saerligt fordi hans spillestil på banen inviterer til slag og skub. Som bagspiller slanger han sig forbi de bredeste bøffer i modstandernes forsvar. Kaster sig frygtløst ind i feltet og angriber hver en spraekke uden tanke på eget helbred.
»Jeg kan ikke skyde fra lang afstand som Aaron Mensing, så jeg skal taettere på forsvaret og ind i de små huller. Det giver altså nogle taesk, der gør nas. Det kommer måske til at koste mig dyrt på den lange bane, men det er sådan, jeg spiller.«
Det kropslige fokus er selvsagt ikke den eneste forklaring på Simon Pytlicks succes.
Tidligere har han i disse spalter fortalt, at han – også efter opfordring fra sin far – søgte råd og vejledning hos veteranen Morten Olsen, da de spillede sammen i GOG.
Selvtraening og disciplin er vigtigt, men ifølge Pytlick er lysten til at laere og lytte til nogen, der er bedre og aeldre, et af de vigtigste redskaber for at nå langt i elitesport. Og det undervurderes af mange, mener han. De traener bare hårdt. Også fysisk.
»Når jeg kigger på ungdommen i dag, synes jeg, at der er for stor fokus på tung styrketraening. Mange begynder alt for tidligt at smadre sig selv med vaegte i stedet for få basis på plads. Fordi de tror, at tung traening er vejen til at blive bedst og staerkest,« siger han.
»Det svarer til at hoppe direkte ind i 5. klasse og tro, at man kan tingene i stedet for at begynde i 0. klasse og laere alt fra bunden.«
Jeg var heldig, at jeg blev vist en anden vej. SIMON PYTLICK, HÅNDBOLDSPILLER