Udfordringer betyder, at indtjeningen
Milliardkoncernen, der rummer Jysk og en lang raekke andre selskaber, jagter nye opkøb, men melder om for høje priser i markedet.
Omsaetningen vokser igen og slår rekord, men vaeksten er ikke i samme tempo som tidligere. På samme tid er der i regnskabet dyk på bundlinjen.
Alligevel er ledelsen i milliardkoncernen Lars Larsen Group tilfreds med udviklingen.
Familiekoncernen Lars Larsen Group, der ejes af Brunsborg-familien, og med detailgiganten Jysk som suveraent største aktivitet, har fredag formiddag udsendt tal for det forskudte regnskabsår 2022/23.
Løftet omsaetning
Det viser en vaekst på 3 pct. i omsaetningen, så den nåede 45,4 mia. kr. Året før var fremgangen på 12 pct.
Driftsresultatet dykkede med 400 mio. kr. til 4,2 mia. kr., mens resultatet før skat endte på 3,4 mia. kr., hvilket er 20 pct. mindre end i 2021/ 22.
Netop Lars Larsen Group er kendt for fokus på vaekst og ekspansion. Adm. direktør
Jesper Lund i familiekoncernen fastslår, at resultatet for det afsluttede år alligevel er tilfredsstillende.
»Man kan altid diskutere, om en vaekst på 3 pct. er godt eller skidt. Men i et år praeget af inflation og høje omkostninger til energi samt stigende renter, der pressede købekraften hos forbrugerne, er det godkendt. I den situation har vi alligevel kunnet løfte vores globale omsaetning med 3 pct.,« siger Jesper Lund.
Netop pres på detailhandlen kan også aflaeses i resultaterne for en raekke af selskaberne i Lars Larsen Group. Jysk kom ud med et plus før skat på 3,8 mio. kr. – et dyk på 16 pct. Selskaber som Sofacompany og Ilva havde underskud i året.
»Indtjeningen er ikke samlet så høj som tidligere, men vi har fokus på at lave langsigtet vaerditilvaekst. Vi har i det forgangne regnskabsår investeret 2,9 mia. kr. i driftsenhederne, mens afskrivningerne var på 1,4 mia. Så vi investerer fortsat massivt i fremtiden og den langsigtede vaekst,« vurderer Jesper Lund.
Lars Larsen Group med samlet 39.000 ansatte har ud over datterselskaberne også investeringer i bl.a. ejendom
me, vaerdipapirer og andet.
»Det lukkede regnskabsår var for netop aktier og vaerdipapirer praeget af en fortsat lidt presset udvikling. Den positive trend i det marked gennem 4. kvartal 2023 kan først ses i det igangvaerende regnskabsår,« siger Jesper Lund.
Koncernchefen understreger, at han ikke vil komme med bud på for de økonomiske forventninger i 2023/24. Det skyldes ifølge ham, at verdensbilledet er praeget af begivenheder, som kan rykke på tingene, som det er set de seneste år.
»Vi siger ikke noget offentligt om vores budget. De rammevilkår, som vi er omgivet af globalt, kan vi ikke gøre noget ved, men må agere efter dem. Det lige fra krig i Ukraine til ny uro i Mellemøsten, som spreder sig til bl.a. Det Røde Hav, der får betydning for eksempelvis den globale logistik. Så det eneste, vi kan sige, er, at verden er fortsat foranderlig. Det må vi agere i og efter.«
Har meget i støbeskeen
Målet i koncernen er at fortsaette med at gennemføre nye milliardinvesteringer. Der er bl.a. fokus på det grønne område inden for alt fra energi til infrastruktur, skove og jord. Koncernen jagter dog også fortsat mulige opkøb, der bl.a. kan passe ind i de nuvaerende aktiviteter inden for detailhandel.
»Vi kigger hele tiden, men har ikke det seneste år investeret så meget i selskaber. Vi skal finde noget, som passer ind i vores langsigtede strategi, og hvor prisen er attraktiv. Vi har ikke fundet noget, som passer sammen dér. Prissaetningen er høj, og vi kan ikke se en attraktiv forretning i de virksomheder, som vi har kigget på. Der er masser af ting i støbeskeen, men vi går kun ind langsigtet. Så det haster ikke,« siger Jesper Lund.
Lars Larsen Group ejes af Brunsborg-familien og dermed anden samt tredje generation efter stifteren, afdøde Lars Larsen. Mens der i 2021/ 22 blev afsat et udbytte på 869 mio. kr., udbetales der ikke udbytte til ejerne i år.