Støtten til Ukraine må ikke smuldre nu
Hvis vi ønsker en verden, hvor stormagter ikke blot kan flytte landegraenser efter lyst i Europa, så må og skal støtten til Ukraine fortsaette ufortrødent.
I naeste måned er det to år siden, Ukraine blev angrebet af Rusland. Siden da har EU vaeret med til at levere både økonomiske saltvandsindsprøjtninger og en masse militaermateriel til Ukraine.
Det til trods er vi begyndt at se tegn på, at viljen til støtten begynder at dale her snart to år inde i krigen – både herhjemme og i Vesten.
I november kunne man laese, at Martin Henriksen – den davaerende spidskandidat til Europa-Parlamentet for Nye Borgerlige – ville traekke EU-støtten til Ukraine. Vi måtte forstå, at EU naeppe skulle vaere et politisk projekt, som man kunne bruge til at sende hjaelp til europaeiske lande, der var blevet angrebet af en aggressiv stormagt.
En anden melding kom fra
Dansk Folkepartis Anders Vistisen, som havde analyseret sig frem til, at støtten til Ukraine har en naturlig udløbsdato. Hvorfor egentlig?
Og debatten er ikke bedre på nettet. Man skal ikke lede laenge på X eller mit eget kommentarspor på Facebook, før man finder mennesker med holdninger, som kun
KGB vil støtte. Det skaber spraekker.
På den store scene har Viktor Orbán
i EU-regi forsøgt både at blokere for optagelsesforhandlinger med Ukraine og en ny milliardstøtte til det beskudte land. Og blot for at gøre miseren komplet har USA givet den sidste hjaelpepakke til Ukraine, det ville give.
Det betyder, at Kongressen skal vedtage nye våbenpakker til Ukraine, hvis den amerikanske støtte skal fortsaette. Med en valgkamp om hjørnet kan man frygte, at det bliver endnu mere vanskeligt at få Kongressens opbakning til at fortsaette Ukraine-støtten.
Der skal ikke vaere nogen tvivl om Liberal Alliances holdning til emnet. Hvis amerikanerne på baggrund af indenrigspolitiske uenigheder og et mere aggressivt Kina må traekke deres støtte, så skal EU overtage ansvaret for støtten til Ukraines frihedskamp.
Da russerne for snart to år siden besluttede sig for at angribe Ukraine, var det ikke blot et angreb mod Ukraine, men et frontalt angreb på vestlige vaerdier og den normbaserede verdensorden.
en verden, hvor stormagter ikke blot kan flytte landegraenser efter lyst i Europa, så må og skal støtten ufortrødent fortsaette. For hvis Rusland lykkes med sin invasion af Ukraine, så stopper Putins ekspansion ikke ved den ukrainske graense. Så kan stormagter jo faktisk flytte på landegraenser igen.
Dermed betyder internationale love og diplomati intet, og derfor
Hvis vi ønsker
vil de mest skydeglade nationer ubetinget diktere verdensgangen. Det ved andre, og vi må ikke glemme det.
Både Baltikum og Polen har for eksempel laenge råbt op om den russiske trussel. De har forstået, at Rusland er en geopolitisk modstander, og vigtigst af alt har de indset, hvilke konsekvenser et ukrainsk nederlag vil vaere for både verdensfreden og Europa. Det tankesaet skal vi huske på også her i landet, men saerligt i Bruxelles.
Hvis Kongressen afviser Bidens hjaelpepakker til Ukraine, må Europa som skrevet tage et større ansvar for, at vi fortsat kan levere den nødvendige støtte til Ukraine. Derfor skal EU – hvis amerikansk støtte udebliver – købe våben fra USA og levere dem til Ukraine.
Det er der én grundlaeggende årsag til: at naermest alle andre politiske dagsordener kan vaere ligegyldige, hvis andre stormagter kan diktere Europas graenser.
Hvem vil for eksempel i ramme alvor bruge deres tid på at debattere barselsdirektiver og kønskvotedirektiver i Bruxelles, mens Putins blodtørstige Rusland står og banker på døren?
EU har allerede i forvejen leveret en stor støtte i form af Ukraine-faciliteten, men alt tyder på, at det her bliver en skyttegravskrig, som handler om industriel kapacitet. Lad mig komme med et eksempel: Når Rusland i dag affyrer 100 draebende artillerigranater ned over
Ukraines landsbyer, må ukrainerne rationere deres materiel. De kan nemlig kun affyre 20 artillerigranater som modsvar.
Derfor skal Ukraine have det nødvendige materiel, så de kan angribe tilbage Og derfor skal EU fremme sin forsvarsproduktion. Det er en vigtig dagsorden, som vi i Europa må tage stilling til hurtigst muligt.
Men indtil da skal vi købe amerikanske våben, så ukrainerne kan vinde slaget.
Det kan starte med noget så simpelt som at tillade, at pensionsselskaber kan investere i forsvarsproduktion. I dag kan man ikke investere i forsvarsproduktion som pensionsselskab, fordi det ligger i samme taksonomi som f.eks. tobaksindustrien. Europa har brug for en effektiv forsvarsproduktion.
Vi må naturligvis ikke vaere naive. Der er langt vej igen, før Ukraine kan blive en del af EU. Men det har viljen til den nødvendige forandring, og det er gode takter.
se positivt på, at Ukraine vil vaere med i EU. Selvfølgelig skal Ukraine leve op til eksempelvis Københavnerkriterierne.
Men modsat Dansk Folkeparti, så mener vi, at det er positivt, at et land som Ukraine overhovedet vil vaere en del af EU. Fordi det tilkendegiver, at Ukraine både støtter den frie verden og den regelbaseret verdensorden.
Desuden skal vi i EU
Ukraine sammen med Udenrigspolitisk Naevn. Her så jeg med mine egne øjne den ødelaeggelse, som russerne har skabt i Ukraine.
Men jeg så også en stor faedrelandskaerlighed, et nationalt sammenhold og en målrettethed hos ukrainerne for at blive en del af den vestlige verden. Disse egenskaber kan kun gavne EU. Ukrainerne er et folkefaerd, som vil stå op for den vestlige civilisation med alt, det indebaerer.
Men vi må naturligvis ikke vaere naive. Der er lang vej igen, før Ukraine kan blive en del af EU.
Men det har viljen til den nødvendige forandring, og det er gode takter. Det ønsker for eksempel isaer at bekaempe sin interne korruption, som det selvfølgelig skal nedbringe, før et medlemskab for alvor kan komme på tale.
Jeg håber, det lykkes med det. For et Ukraine i EU vil fjerne enhver tvivl om, at Ukraine er en del af den vestlige verden. Det vil vaere en stor fordel for både Ukraine og EU.
Jeg besøgte i marts
Ukraine skal have den nødvendige finansielle og militaere støtte. Hvis Kongressen i USA undlader at fortsaette støtten, bør EU vise styrke og påtage sig sit ansvar ved at indkøbe amerikanske våben, så Ukraine kan vinde krigen mod Rusland.
Krigen i Ukraine har vist, hvordan EU hurtigt og effektivt kan stå sammen mod en faelles fjende. Dette momentum skal vi genopfinde for at sikre fortsat støtte til Ukraine, hvis amerikanerne stopper deres bidrag.
Naesten alle politiske diskussioner kan vaere ligegyldige, hvis Ukraine taber og dermed må afgive territorium til Rusland. I så fald risikerer vi en verden uden internationale love og regler, hvor slyngelstater tramper på frie suveraene nationer.
Selvom flere indenlandske og udenlandske nationalkonservative kraefter vil vaere klar med en smaedekampagne mod et ukrainsk medlemskab, skal der heller ikke vaere nogen tvivl: Liberal Alliance ser positivt på et ukrainsk medlemskab, og vi håber inderligt, at det lykkes for Ukraine.