Jyllands-Posten

Kommune dropper et af landets største advokatfir­maer efter skatte-skandale

Aarhus Kommune har som den første stoppet sit samarbejde med Bech-Bruun efter højesteret­sdom. Medie har tidligere beskrevet, at flere overvejer det samme.

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN Esben.L.Mikkelsen@jp.dk

Det er med et ønske om at sende et meget klart signal, at Aarhus Kommune fredag meddelte, at den opsiger samarbejde­t med BechBruun - en af Danmarks største advokatvir­ksomheder med knap 600 ansatte.

Det sker som følge af dem såkaldte udbyttesag, hvor staten ifølge Skat i 2012-2015 formentlig blev udsat for bedrageri med refusion af udbytteska­t for samlet set ca. 12,7 mia. kr. Den 20. november afsagde Højesteret dom i sagen anlagt af den danske stat mod Bech-Bruun. Advokatfir­maet blev dømt til at betale 400 mio. kr. til staten i forbindels­e med sin rådgivning af den tyske bank North Channel Bank.

»Her er der tale om enestående og alvorlig sag. Med en historisk stor bøde til BechBruun, som har et ansvar i en sag, der har påført Danmark utrolige tab, har vi vurderet, at det var nødvendigt at stoppe samarbejde­t. Vi ønsker at sende et meget klart signal om, at vi i Aarhus Kommune har en høj standard til de vaerdier, man arbejder med hos vores leverandør­er,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Han forklarer, at det ikke skal ses som et samarbejds­stop i al fremtid, og at BechBruun fortsat kan byde på kommende udbud hos Aarhus Kommune.

Der vil blive opsagt to aftaler med Bech-Bruun. Den ene er en såkaldt DPO-funktion, hvor advokatfir­maet sørger for, at kommunens behandling af persondata sker i henhold til gaeldende lovgivning. Den anden er generel rammeaftal­e med virksomhed­en, og opsigelsen betyder, at BechBruun ikke får nye opgaver med udgangspun­kt i den.

Opfordring fra SF

Siden 2020 har Aarhus Kommune haft udgifter for ca. 46 mio. kr. til Bech-Bruun.

SF’s Mette Bjerre reagerede dog allerede dagen efter dommen mod Bech Bruun. Her skrev hun til borgmester­en for at meddele ham, at SF opfordrede til at stoppe samarbejde­t. Nu udtaler hun i en skriftlig kommentar:

»I SF er vi meget tilfredse med, at Aarhus Kommune nu stopper samarbejde­t med Bech-Bruun. Vi skal naturligvi­s ikke handle med leverandør­er, der arbejder mod samfundets interesser og f.eks. hjaelper virksomhed­er med at undgå at betale deres retmaessig­e skat. Det er naesten fire år siden, vi første gang rejste sagen, og så snart BechBruun blev dømt tog vi kontakt til borgmester­en om at stoppe samarbejde­t. Det glaeder mig usigeligt, at vores vedholdend­e fokus på sagen nu baerer frugt.«

Insidebusi­ness har tidligere beskrevet, at flere af BechBruuns klienter efter højesteret­sdommen bad firmaet om en redegørels­e og udtrykte tvivl om det fortsatte samarbejde.

Det drejede sig om Aarhus Kommune, Fredericia Kommune, Roskilde Kommune og entreprenø­rkoncernen NCC.

Aarhus Kommune indgik i 2020 sin rammeaftal­e med Bech-Bruun om levering af advokatyde­lser. I 2022 kom aftalen om DPO-funktionen i hus. Det vides ikke, hvor mange penge, Bech-Bruun har tjent på samarbejde­t med Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune oplyser, at den ikke har juridisk mulighed for at ophaeve aftalerne med Bech-Bruun uden varsel, da advokatfir­maet ikke har mislighold­t aftalerne. Men kommunen kan opsige rammeaftal­en med BechBruun med tre måneders varsel, og derfor ophører samarbejde­t fra den 30. april 2024.

Bech-Bruun kan dog faerdiggør­e allerede igangsatte opgaver og kan tildeles nye opgaver frem til den 30. april 2024.

Partner: Meget aergerligt

Steen Rode, chief executive partner, skriver i en mail til Jyllands-Posten, at BechBruun gennem mange år har haft et »godt og tillidsful­dt samarbejde« med Aarhus Kommune.

»Det er vi stolte af, og det er vores opfattelse, at kommunen har vaeret meget tilfreds med vores taette samarbejde. Derfor er vi også meget aergerlige over Aarhus Kommunes beslutning begrundet i haendelser i 2014,« udtaler han.

Steen Rode skriver videre:

»For 10 år siden blev der i en enkeltståe­nde ulykkelig sag begået en uagtsom, men kritisabel fejl af en advokat, der forlod os for ni år siden. Fejlen bestod i, at advokaten ikke opdagede, at en tysk bank var en grov svindler. Kommunens beslutning har intet at gøre med den virksomhed, som Bech-Bruun er i dag.«

Steen Rode understreg­er, at Bech-Bruun tager Højesteret­s dom meget alvorligt, og at firmaet er »utrolig« ked af, at dets navn er blevet sat i forbindels­e med grov svindel mod den danske stat:

»Der må ikke herske nogen tvivl om, at Bech-Bruun tager kraftig afstand fra enhver form for skattesvig og skatteundd­ragelse. Bech-Bruun blev hverken dømt for skatteundd­ragelse eller medvirken til samme, men dømt erstatning­sansvarlig for en del af det tab, som en tysk banks svindel førte til.«

Vi skal naturligvi­s ikke handle med leverandør­er, der arbejder mod samfundets interesser og f.eks. hjaelper virksomhed­er med at undgå at betale deres retmaessig­e skat. METTE BJERRE (SF)

 ?? ?? Bech-Bruuns chief executive partner Steen Rode aergrer sig over konsekvens­en af det, han kalder en »uagtsom, men kritisabel fejl«. Arkivfoto: Gregers Tycho
Bech-Bruuns chief executive partner Steen Rode aergrer sig over konsekvens­en af det, han kalder en »uagtsom, men kritisabel fejl«. Arkivfoto: Gregers Tycho

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark