Kortlaegning af kommuners indsats for naturen vaekker bekymring
Odderen er truet, og insekter forsvinder. Danmark står over for en biodiversitetskrise, der bliver kaldt historisk, og en raekke kommuner haevder at prioritere netop denne dagsorden højt. Men kommunerne pynter sig med lånte fjer, siger eksperter på baggru
Svarene er »rystende«. Mens flere kommuner lover guld og grønne skove, kan Jyllands-Posten gennem omfattende research nu afdaekke, at indsatsen halter. Eksperter er overraskede og taler om »greenwashing«. »Jeg havde faktisk ikke troet, at det stod så slemt til,« siger Anders Barfod, lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i biodiversitet.
»Jeg er lidt rystet,« tilføjer han. Borgmestrene i en raekke kommuner er enige i dele af eksperternes kritik. Og afviser andet.
Avisen har sammenlignet en raekke kommuners erklaerede indsatser for mere biodiversitet med de faktiske omstaendigheder.
»Mange af de naevnte initiativer handler mere om folkelig inddragelse end om reel indsats for biodiversiteten. Det kan vaere meget sympatisk, men det hjaelper ikke naturen. Og det er vel det, der egentlig bør vaere hensigten,« siger professor i biologi ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnaes.
En unyttig »frimaerkeforvaltning«
Jyllands-Posten har indsamlet oplysninger om fem kommuner: Lolland, Ballerup, Holbaek, Stevns og Nyborg.
De fem kommuner bryster sig alle af at saette biodiversiteten højt og har alle lavet projekter med foreningen »Vild Med Vilje«, der kaemper for at skabe mere vild natur og fremme biodiversiteten.
Det handler blandt andet om at lade graesset vokse vildt i vejkanten. Kommunerne reklamerer tydeligt med deres indsats med skilte i bybilledet eller tekster på nettet.
Fortaellingen til borgerne er altså, at dyreliv, insekter og planter får bedre kår i netop deres kommune. Men når det gaelder virkeligheden, mangler der handling med tydelig effekt, siger eksperterne.
En af landets fremmeste forskere inden for biodiversitet og medlem af regeringens Biodiversitetsråd Carsten Rahbek har i årevis kritiseret kommuner og virksomheder for det, han kalder »frimaerkeforvaltning«.
Han ønsker ikke at bedømme de fem kommuners indsats, men siger generelt:
»Når en kommune eller en virksomhed får en vild graesplaene, nogle blomsterbede eller en rabat langs vejen, så er det greenwashing, hvis de ikke følger det til dørs. Små grønne områder gør ingen forskel,« siger han:
»Borgere får et indtryk af, at naturen har høj prioritet, for sådan kan det umiddelbart se ud i de områder. Men biodiversiteten har ikke gavn af, at man maler facaden grøn eller planter en blomst.«
Han understreger, at han ikke kritiserer selve organisationen Vild Med Vilje. Den gør et godt stykke arbejde ud fra praemissen om,
at den kan hjaelpe med at gøre et område som en graesplaene mere vild. Det batter dog ikke i kommunens samlede biodiversitetsindsats, mener han.
En »vild kommune«
Derfor er det altså relevant at undersøge, hvad kommunerne egentlig gør.
Konkret efterspørger eksperterne, at kommunerne udvikler planer, mål og får mere viden om den nuvaerende tilstand. Og at de først og fremmest sikrer mere plads til, at dyr og planter kan leve.
I det såkaldte naturkapitalindeks er de fem kommuner Lolland, Stevns, Nyborg, Holbaek og Ballerup at finde i den nederste halvdel.
Indekset er udviklet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med Aarhus Universitet, hvor Rasmus Ejrnaes er en af hovedarkitekterne.
I indekset får kommunerne point ud fra en raekke parametre som kommunens totale naturareal samt typen af natur, hvor vildtvoksende skov taeller mere end asfalt og landbrugsjord.
Af de fem kommuner ligger Nyborg og Lolland taettest på bunden.
Ved den seneste måling i 2020 er Nyborg placeret som nummer 93 af 98 kommuner.
På Nyborg Kommunes hjemmeside står, at den har »fokus på at sikre bedre betingelser for biodiversiteten«, og at kommunen »naturligvis« går forrest.
Lolland Kommune er placeret som nummer 91. På Lolland Kommunes hjemmeside lyder det, at kommunen arbejder »målrettet med vild natur og biodiversitet«. Det fremgår også, at det er »lykkedes« Lolland at få lavet et nyt slogan, der officielt lyder: »Lolland, en vild kommune.«
Indsatsen for biodiversiteten afspejler sig dog ikke i byrådets referater. I hele 2023 optraeder ordet “biodiversitet” ikke én eneste gang. I kommunens Klima,- Teknik- og Miljøudvalg er biodiversitet naevnt på ét møde i 2023 i forbindelse med en opsummering af et tidligere års indsats.
Adspurgt, om Lolland Kommune har en biodiversitetsstrategi, svarer kommunens Natur- og Miljøteam nej og tilføjer, at det »ikke er på trapperne«, da der »ikke er politisk efterspørgsel«.
Heller ikke i Nyborg er der en egentlig biodiversitetsstrategi.
Til gengaeld har kommunen udarbejdet en handleplan. Den vedrører dog primaert tiltag som anderledes graesslåning og indeholder hverken måltal eller undersøgelser af biodiversiteten.
»Det bekymrer, at der ikke lader til at vaere en egentlig strategi bag. Der er nogle ting, de slet ikke kan svare på, og der er andet, hvor de ikke kan give konkrete tal, mål eller status for den nuvaerende tilstand. Hvad har man taenkt sig at gøre, og hvad vil man helt konkret opnå?« siger Anders Barfod.
Flere af kommunerne svarer, at fokus på arters overlevelse indgår som en del af andre planer, og naevner en raekke initiativer på området. Men ingen af kommunerne har undersøgt udviklingen i biodiversiteten i kommunen.
En historisk krise
At det lige nu er afgørende at saette biodiversiteten højt på dagsordenen, blev senest understreget af regeringens såkaldte Biodiversitetsråd. I slutningen af 2023 slog rådet fast, at Danmark har brug for en egentlig biodiversitetslov.
»Biodiversitetskrisen har det problem, at når en art er forsvundet, kommer den ikke igen. Der sker måske ikke så meget ved, at én billeart forsvinder. Men på et tidspunkt er der forsvundet så mange arter, at økosystemet forandrer sig,« siger Anders Barfod fra Aarhus Universitet:
»Helt lokalt kan vi se konsekvenser i havet, hvor fisk forsvinder, og på landjorden er levesteder for sjaeldne arter truet. I det større billede kan det bidrage negativt til klimaforandringerne. Hvis vi ikke har klare mål for, hvor vi skal hen, kan det hurtigt blive en god nyhed, hvis bare én art er i fremgang. Men der skal meget mere til.«
Hos Lolland Kommune er man aerlig om mulige konsekvenser:
»Lolland Kommune har ikke lavet målrettede undersøgelser for, hvordan det går med biodiversiteten i kommunen. Vi har umiddelbart ikke grund til at tro andet, end at vi følger den nationale trend, hvor det går staerkt tilbage,« skriver kommunens Naturog Miljøteam til avisen.
En erkendelse er der også hos Nyborg Kommune. Borgmester Kenneth Muhs (V) siger, at kommunen skal undersøge, hvordan den nuvaerende biodiversitetstilstand er.
»Den pointe er jeg helt enig i. Fuldstaendig. Der har vi ikke en systematisk undersøgelse, og det arbejder vi også fremadrettet med at få forbedret. Så vi kan se, at der sker en forbedring. Der er vi ikke i mål.«
Han tilføjer, at biodiversitet er taenkt ind i andre politikområder. Nyborg Kommune kan f.eks. kalde sig sommerfugleambassadør, og der er afsat 57 hektar til graesning af kvaeg.
Har I mål for, hvad I gerne vil opnå?
»Det er altid det med målelighed og taellelighed. Jeg forstår godt, hvor du vil hen, men vi følger med i, om det bliver bedre. I forhold til systematikken er vi ikke der, hvor vi kan vaere.«
Biodiversitet med »sanserne«
I Stevns og Holbaek registreres enkelte arter i udvalgte områder af kommunerne. Men en generel overvågning af biodiversiteten sker via »sanserne«:
»Vi har ikke foretaget videnskabelige undersøgelser på områderne, men kan konstatere biodiversitetsfremgang ved vores sanser,« skriver Stevns Kommune i en mail.
Adspurgt, hvorfor der ikke er udarbejdet undersøgelser og mål, siger Stevns borgmester, Henning Dam Nielsen (S):
»Det er der ikke nogen af os, der har taenkt som vaesentligt. I stedet har vi valgt at melde os til nogle forskellige initiativer og saette nogle ting i gang. Men det kan da vaere, at det er tid til det. Det vil jeg tale med mine kollegaer om.«
Han peger på, at kommunen i stedet har konkrete projekter såsom et pilotprojekt med en naturpark.
Formand for Klima, Miljø og Natur i Holbaek Kommune, Karen Thestrup Clausen (EL), siger:
»Vi vil gerne se en fremgang i arterne, når vi tager landbrugsjord ud og omlaegger til skov. Men vi har ikke bestemte mål på de arter. Jeg tror på, at hvis vi skaber levestederne, så kommer arterne. Det kan vi se, når vi går en tur og ser billerne, der myldrer frem.«
Hun tilføjer, at kommunen er nødt til at prioritere ressourcerne.
»Skal vi bruge dem på at taelle eller på at give en grundejerforening et kursus i både at tilgodese dem, der vil have en fin graesplaene, og dem, der vil have det mere vildt. Men selvfølgelig skal der også taelles. Det skal jo på et eller andet tidspunkt dokumenteres, at der sker noget.«
Samtidig peger hun på, at kommunen udtager lavbundsjorde, som omdannes til natur.
En »moderat« natur
I Ballerup Kommune siger borgmester Jesper Würtzen (S), at undersøgelser af biodiversiteten er på vej. Kommunen har en raekke områder, hvor naturtilstanden er vurderet som »moderat«. Målet er, at områderne skal løftes til »god naturtilstand«. Det bedste er »høj naturtilstand«, men det når kommunen naeppe, siger han.
»Vi er en forstadskommune, hvor der bor mange mennesker.«
Spørger man eksperterne, er indsatserne for små, og målene for ukonkrete.
»Når der ikke er konkrete målsaetninger for biodiversiteten, ender det som regel med, at der bliver tale om ”frimaerkeforvaltning”. Altså lidt grønne naturområder hist og her. Det batter ikke nok,« siger Anders Barfod:
»Nogle arter er allerede forsvundet fra Danmark, og mange arters bestande er ved at vaere så små, at de har udspillet deres rolle i økosystemet. Det er ved at vaere et kaempe problem, og hvis det ikke bliver taget seriøst, får det store konsekvenser.«
Ingen af de fem kommuner kan svare på, hvor meget areal der samlet set er afsat i kommunen til at fremme biodiversiteten.
Som et konkret tiltag peger Lolland Kommune på, at der er udtaget 13 hektar til såkaldte naturoaser. Områderne opstår på nedrivningsgrunde, som enten ikke kan saelges, eller som ligger i forlaengelse af et andet naturområde.
Problemet, ifølge eksperterne, er først og fremmest, at selv om 13 hektar kan lyde som meget, er det en meget lille andel af Lollands samlede areal. Derudover fordeler arealet sig over 19 lokationer. Ifølge Lolland Kommunes hjemmeside er den største oase på 1,7 hektar, mens flere af de andre oaser beskrives som små grunde.
Rasmus Ejrnaes siger om kommunernes indsats:
»Hvis man virkelig vil gøre noget for biodiversiteten, handler det om at skabe store sammenhaengende arealer, hvor biodiversiteten kan trives.«
Ét saerligt problem
Flere af borgmestrene peger på et vaesentligt benspaend for at sikre biodiversiteten:
Meget areal er i Danmark allerede udlagt til landbrug eller bebyggelse. Det er altså ikke kommunen, der ejer områderne.
Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), opsummerer problemstillingen sådan her:
»Det er ikke noget, kommunen kan gøre noget ved. Skal vi sige til landmaendene, at der skal vaere biodiversitet på deres mark?«
Det vigtigste for at sikre biodiversitet er ifølge eksperterne at afsaette store arealer. Er I gode nok til det i Lolland Kommune?
»Jamen vi ejer jo ikke jorden, kaere ven. Jorden er dyr her, og landmaendene køber det til høje priser. Vi har ikke en kinamands chance for det,« siger han:
»Hvis vi skal have en økonomi, der haenger sammen, skal vi satse på erhvervsjord. Det kommer i første raekke. Vi kan ikke leve af, at vi har skrubtudser og blomster og bio over det hele. Så bliver det bare en savanne, hvor folk kan komme ned fra København og se, hvor fint her er, og tage hjem igen.«
Vi kan ikke leve af, at vi har skrubtudser og blomster og bio over det hele. HOLGER SCHOU RASMUSSEN (S), BORGMESTER, LOLLAND
Er det retvisende med budskaber om, at Lolland »arbejder målrettet« og »står sammen« i kampen for mere biodiversitet?
»Ja, det er det da. Jeg køber ikke praemissen om, at vi ikke sikrer biodiversiteten.«
Eksperterne medgiver, at Lollands borgmester peger på biodiversitetens problem nummer ét.
»Mennesker har beslaglagt areal til blandt andet marker, bebyggelse og dyrkede skove. Det er en stor udfordring for biodiversiteten,« siger Rasmus Ejrnaes.