»Vi skylder jer en kaempe tak, men ...«
Statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) besøgte mandag jordskreddet i Randers. Statsministeren havde kun lovord tilovers for de medarbejdere, der har knoklet i over en måned, mens hun til gengaeld ikke har meget respekt fo
Når jord, sand, ler og vand bliver blandet sammen, bliver det til en tyk grød af mudder.
Og når 3 mio. kubikmeter jord, placeret ovenpå et lag af ler, bliver stablet sammen i et over 70 meter højt ”bjerg” og herefter udsat for naturens kraefter, sker der noget.
Efter mange timers regn og rusk natten til mandag dukkede statsminister Mette Frederiksen (S) ved frokosttid op ved katastrofestedet for med egne øjne at se det jordskred, der truer med at udslette en hel landsby og forurene et kaempemaessigt naturområde, og som allerede nu har kostet Randers Kommune langt over 40 mio. kr.
Statsministeren steg ud af sin ministerbil iført lange gummistøvler og en halvlang jakke og blev iført en gul sikkerhedsvest, inden hun omringet af pressefolk og embedsmaend begav sig ud i det enorme jordskredsområde, hvor op mod 3 mio. kubikmeter lettere forurenet jord har sat sig i bevaegelse truende taet på landsbyen Ølst.
Indtil for få dage siden forhindrede hård frost jorden i at skride med en alt for høj hastighed – nu har de seneste dages regn og tøvejr gjort hele området til et gigantisk bjerg af gråbrunt mudder. Og jord og mudder bevaeger sig nu med mindst 30-40 cm i timen.
Spørgsmålet hos mange var, hvad statsministeren ville her på en mark i Østjylland, hvor mudderet ligger i et tykt lag.
»Fordi jeg gerne vil se det selv. Og fordi jeg gerne vil takke dem, der har knoklet i rigtig, rigtig mange timer. Og så er det for at se, hvordan vi får håndteret denne her katastrofe,« lød det fra Mette
Frederiksen, mens hun fik en grundig indføring i katastrofens omfang og samtidig måtte hoppe fra tue til tue for at undgå de vaerste mudderhuller.
»Det her er en sag ud over det saedvanlige. Det er ikke sket før. Og så har vi Danmarks sjetterigeste mand som ejer. Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om ham. Til gengaeld har mange mennesker arbejdet i døgndrift i frostvejr og i mudder, i beskidt jord og i beskidt vand. Men virksomheden har ikke hjulpet til.«
Forarget
Statsministerens forargelse lyste langt vaek.
»Jeg tror, de fleste danskere er lidt overraskede over, at en mand, der har så mange penge, synes, at han ikke selv skal vaere med til at betale regningen.«
Direkte henvendt til nogle af de tilstedevaerende arbejdere fra to store byggevirksomheder, der knokler i
døgndrift, var statsministeren klar i maelet:
»Vi skylder jer en kaempe tak.«
I en snak med de mange tilstedevaerende mediefolk fulgte hun op:
»Men det er svaert at takke Nordic Waste, for de har ikke hjulpet til.«
Ifølge en opgørelse fra Randers Kommune havde kommunen fra den 19. december, hvor Nordic Waste forlod pladsen, og frem til den 9. januar brugt godt 41 mio. kr. på at stoppe katastrofen og forsøge at rydde op.
Det vil sige en daglig regning på knap 2 mio. kr. Dermed er regningen nu formentlig på over 60 mio. kr.
Efter at Miljøstyrelsen i weekenden har udstedt to påbud til Nordic Waste, er det nu staten, der har ansvaret – og regningen – for indsatsen. En regning, der ifølge konsulentfirmaet Cowi i vaerste fald kan blive på over 2 mia. kr.
Men selv om meget indtil videre tyder på, at Randers Kommune ikke er ansvarlig for katastrofen og naeppe har nogen andel i den kaemperegning, der venter, vil statsminister Mette Frederiksen dog ikke garantere, at staten holder kommunen og dens borgere skadefri.
»Det vil vaere fuldstaendig urimeligt, hvis det er børnehavebørnene eller de gamle i Randers, der skal betale. Men nu forfølger myndigheder og regeringen de spor, vi forfølger. Og så skal I lytte efter, hvad jeg siger: Det er selvfølgelig ikke rimeligt, hvis det er børnene i Randers og de gamlew, der skal betale,« lød det videre fra statsministeren med en klar besked til ejerne bag Nordic Waste om, at regeringen vil gøre alt taenkeligt for at få virksomheden og dens ejere til at betale.
Mange vil have svar på, om der er myndigheder, der har et medansvar for, om man har grebet ind i tide, eller om man eventuelt har overset åbenlyse problemer som tegn på et truende jordskred.
Begyndte i 2021
Således peger en ny jordskredsrapport fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der blev offentliggjort mandag, på, at jordskredsaktiviteten i den deponerede jord allerede begyndte i 2021.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er det dog alt for tidligt at drage konklusioner om, hvorvidt også myndigheder har et medansvar og f.eks. langt tidligere burde have vaeret opmaerksomme på, at de enorme maengder jord i sig selv udgjorde en risiko i forbindelse med jordskred eller lignende.
Professor i miljøret Peter Pagh peger i samme retning.
»Det er meget svaert at sige, om det så betyder, at virksomheden burde have reageret allerede dengang. Det kommer an på, om de vidste, hvor galt det var. Man skal jo ikke saette en masse i vaerk, hver eneste gang nogen er bekymret. Så det er meget, meget svaert at sige noget om ansvar endnu, men med konkursen er det kurator i konkursboet, der på alle kreditorers vegne undersøger og rejser de krav, der måtte kunne rejses fra konkursboet.«
Der er også et stigende pres for at få undersøgt, hvor, hvornår og af hvem de forskellige miljøgodkendelser er udstedt.
Efter godt en times besøg i mudderbunkerne i Ølst lidt uden for Randres takkede statsministeren og miljøministeren af og drog videre – midt i mylderet af kaempestore lastvogne, der i døgndrift kører jord vaek fra skredsområdet. Store maengder er i første omgang kørt til Aarhus Airport, hvor forsvaret ejer et større areal.
De to ministre fortsatte til landsbyen Ølst nogle hundrede meter vaek, hvor mange borgere frygter, hvad jordskreddet vil betyde for dem og deres fremtid.