Muslimerne kan afgøre praesidentvalg
Nogle haevder, at det amerikanske demokrati er på spil ved naeste valg. Det passer ikke. Men genvalget af Biden er til gengaeld på spil på grund af en konflikt tusinder af kilometer vaek fra USA.
I kampen om Det Hvide Hus kan vi meget vel ende med at se en slutspurt med den ene kandidat i håndjern og den anden i respirator.
Det er dog ikke det største problem for det amerikanske demokrati i 2024. Loyalitet blandt amerikanske muslimer og de illegale indvandrere er langt mere alvorligt og afgørende for praesidentvalget til november.
Praesident Joe Biden har sagt, at han kun stiller op, fordi Donald Trump gør det. Det virkede for fire år siden. Biden vandt, men når man som jeg har vaeret i politik i 30 år, ved man også, man aldrig skal gentage en succes. Alt aendrer sig i løbet af en valgperiode.
Hos Bidens modstandere i Det Republikanske Parti er der intern uenighed. Det er som regel heller aldrig et godt tegn, men Republikanerne er alligevel godt kørende for tiden. Tidligere Praesident Donald Trump har faktisk flere møgsager end Biden, men effekten er den stik modsatte: Jo flere sigtelser, der rejses mod ham, des mere populaer bliver han.
Joe Biden er eneste kandidat for Demokraterne; ingen stiller op mod den siddende praesident. Hos Republikanerne er der langt fra Trumps tilslutning i målingerne ned til nummer to, Ron DeSantis. Den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley har fået nogle gode sponsorer i ryggen. Hun gør det godt. Haler stille og roligt ind på Trump. Hun kan overraske.
Blandt Trumps kritikere er isaer tidligere kongresmedlem Elizabeth Cheney, datter af praesident George W. Bushs vicepraesident, Dick Cheney, markant. Liz Cheney har netop udgivet en bog, hvori hun skriver, at en sejr til Trump er et farvel til det amerikanske demokrati. Det lyder voldsomt, men i øjeblikket diskuteres det faktisk både i medierne og i amerikanske taenketanke, om Trump kan udvikle sig til en form for diktator.
Så galt går det ikke. USA’s demokratiske institutioner er staerke. Da Trump tabte i 2020, prøvede han med både vold og magt at saette spørgsmålstegn ved valgresultatet i de første uger efter valget, men vi ved også, at selvom han udadtil kaempede for at beholde magten, skrev han sit afskedsbrev til den kommende praesident, Joe Biden.
Velkomstbrevet fra afgående praesidenter er en af de nyere traditioner, som er med til at sikre, at transitionen fra praesident til praesident forløber helt gnidningsløst. Brevet efterlades på skrivebordet i Det Ovale Kontor. Nogle gange er brevet humoristisk, som praesident Ronald Reagans brev til George H.W. Bush. Praesident Bush skrev til gengaeld et legendarisk brev til manden, der besejrede ham, Bill Clinton: »Jeg satser hårdt på dig,« stod der, og brevet var formentlig medvirkende til, at forholdet mellem Bush og Clinton blev som far og søn i løbet af de naeste otte år. Sådan kan demokrati vaere helt smukt og rørende.
Biden har kaldt afskedsbrevet fra Trump for »generøst«, og vi har ingen kilder, der fortaeller, at det ikke skulle vaere sandt. De demokratiske traditioner og institutioner holdt stand mod presset fra Trumps advokater og gadens parlament. Nogle af de bøller og voldsmaend, der angreb Kongressen den 6. januar 2021, er idømt hårde faengselsstraffe. Det er helt på sin plads og viser blot, at retsstaten er uanfaegtet i verdens aeldste demokrati.
Jeg tror dog ikke, der er tvivl om, at Trump vil udfordre alt og alle, hvis han får en ny embedsperiode. Han vil haevne sig. Men om det amerikanske demokrati forsvinder til fordel for en diktator, tror jeg ikke på. Valget i november 2024 afgøres af nogle helt centrale emner. Skal Biden genvaelges, skal han have styr på økonomien, energipriserne og graensen til Mexico, hvor tilstrømningen er ude af kontrol. Sidste år kom der 8 mio. illegale indvandrere via graensen til Mexico. Der kommer lige nu op mod 300.000 hver måned. Det er til Trumps fordel. Selv om han ikke kunne bygge en mure, mens han var praesident. Det interessante er, at mange kommer fra Mellemøsten. De flyver fra Mellemøsten til Venezuela og op til USA’s graense.
Helt afgørende kan imidlertid blive de muslimske vaelgere i USA.
Indtil for nylig var der stort fokus på den jødiske lobby, AIPAC (The American Israel Public Relations Committee). AIPAC er imidlertid ved at blive overhalet af den muslimske lobby, CAIR (Council on American-Islamic Relations). CAIR siger nu, at hvis Biden ikke får sat en stopper for den stigende islamofobi, og hvis han ikke stopper Israels krig mod Hamas, vil de ikke stemme på ham.
Er der mange muslimer i USA? Ikke så mange, som der er jøder. Men mange muslimer bor i en af de såkaldte svingstater, der afgør praesidentvalg. Traditionelt har muslimer stemt republikansk, blandt andet på grund af holdningen til det frie marked, familievaerdier osv. Men da praesident Bush gik ind i Irak i 2003, vendte de ham og Republikanerne ryggen til fordel for Demokraterne.
Ifølge målinger efter det seneste valg i 2020 fik Biden ca. 69 pct. af de muslimske stemmer. Vil de så stemme på Trump denne gang?
Nej, ham vil de ikke have noget med at gøre, fordi han indførte The Muslim Ban i 2017; indrejseforbud for 218 mio. muslimer fra specifikke lande. Det blev senere ophaevet.
I stedet truer muslimske vaelgere med enten at blive hjemme på valgdagen eller at stemme på et tredje partis kandidat. Det kan meget vel koste Biden valgsejren.
Kigger man naermere på stemmefordelingen i de traditionelle svingstater, vandt Biden Arizona med bare 10.500 stemmer. Omtrent 140.000 stemmeberettigede muslimer bor i delstaten. Det kan gøre hele forskellen i Arizona. I Georgia vandt Biden med 12.000 stemmer. Der er 150.000 muslimer med stemmeret. Biden vandt Wisconsin med 21.000 stemmer. Der er 90.000 muslimer. I Michigan vandt Biden med 164.000 stemmer. Den vigtige svingstat har en kvart million muslimer. Minnesota gik til Biden med en forskel på 233.000 stemmer. Staten har 140.000 stemmeberettigede muslimer.
Problemet med den muslimske indvandring i Danmark og Europa er det samme som i USA: Loyaliteten hos størstedelen af de muslimske indvandrere ligger ikke, hvor de bor nu; den ligger i Mellemøsten.
flyttes mange stemmer i det store billede, før Trump igen kan indtage Det Hvide Hus. Biden er presset på hjemmefronten, selvom økonomien er virkelig staerk efter historisk standard: Arbejdsløsheden har vaeret under 4 pct. i naesten to år i traek. Det er den laengste periode siden 1960’erne. Biden har også gjort det attraktivt at investere i Amerika igen, og bemaerk i øvrigt, at ingen laengere – selv ikke de mest inkarnerede USA-hadere – taler om, at Kina vil overtage USA’s plads som verdens supermagt. Det kan vi takke Biden for.
Tidligere ville USA’s fornyede styrke, optimisme og staerke økonomi have afgjort valget. Biden ville have vaeret sikker på genvalg, men ligesom alle andre steder i den vestlige verden er økonomisk vaekst og lav arbejdsløshed ikke nok laengere. Amerikanske muslimer og den stigende muslimske indvandring kan afgøre det amerikanske valg. Derfor forsøger Biden at vride armen om på Israel for at indstille krigshandlingerne og i hvert fald holde flere humanitaere pauser, imens billederne af kvaestede og draebte børn og voksne civile i et sønderbombet Gaza ruller over de amerikanske tv-skaerme ind i stuerne på de nye venstreorienterede og muslimske indvandrere.
Der skal altså ikke
Nyt er også, at flere meget venstreorienterede muslimer de seneste år har opnået valg til Kongressen for Bidens parti. De laegger også internt pres på Biden ligesom ”The Squad” eller ”Firebanden” bestående af Ilhan Omar, en somalisk kvinde fra Minnesota, Alexandria Ocasio-Cortez eller ”AOC”, der har rødder i Puerto Rico, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan, datter af palaestinensiske indvandrere. De fire er siden blevet til otte og er blandt de mest progressive, venstreorienterede demokrater i Kongressen.
Nogle haevder, at det amerikanske demokrati er på spil ved naeste valg. Det passer ikke. Men genvalget af Biden er til gengaeld på spil på grund af en konflikt, der er flere tusinde år aeldre end det amerikanske demokrati og ligger mange tusinde kilometer fra USA. Vi andre kan som altid ligeså godt laere af praesidentvalget til november, fordi som altid udspiller de store konflikter sig først i USA. Problemet med den muslimske indvandring i Danmark og Europa er det samme som i USA: Loyaliteten hos størstedelen af de muslimske indvandrere ligger ikke, hvor de bor nu; den ligger i Mellemøsten.