Jyllands-Posten

Skru ned for opsparinge­n, mens du arbejder, og få dobbelt bonus på aeldrechec­ken

En 50-årig, som forventer at arbejde i to år efter folkepensi­onsalderen, kan reducere sin årlige opsparing med 3.600 kr.

- LARS NIELSEN lars.nielsen@finans.dk

Den skattefrie seniorprae­mie kan også give gevinst, før man går på pension. Man behøver nemlig ikke spare så meget op for at bevare sin levestanda­rd som pensionist, viser en beregning, som Danica Pension har foretaget.

Seniorprae­mien udgør knap 47.000 kr. det første og knap 28.000 det andet år. Fra 2029 forhøjes beløbet til 59.000 og 35.000 kr. Det betyder altså, at man kan få op til 94.000 kr. skattefrit ved at arbejde de første to år efter folkepensi­onsalderen.

»Har man planer om at arbejde efter folkepensi­onsalderen og ikke har indregnet virkninger­ne af den skattefrie seniorprae­mie, kan denne anvendes til at reducere hvor meget man sparer op og i stedet for få flere penge til forbrug i dag,« siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom hos Danica.

En 50-årig, som forventer at arbejde i to år efter folkepensi­onsalderen, kan reducere sin årlige opsparing med 3.600 kr. efter skat - svarende til 300 kr. om måneden. Ønsker man at reducere sine pensionsin­dbetalinge­r, kan man nedsaette dem med lidt mere, fordi indbetalin­gerne er fradragsbe­rettigede.

Det siger sig selv, at langt de faerreste 35- eller 50-årige ved, om de vil arbejde ud over pensionsal­deren eller ej. Mere realistisk er det at beslutte sig, når man har rundet de 60. I så fald kan man glaede sig over at kunne saenke sin opsparing med 7.900 kr. og altså endnu mere, hvis der er tale om pensionsop­sparing.

Den skattefrie seniorprae­mie blev indført med virkning fra 2019 og var i første omgang en praemie for det første års arbejde efter folkepensi­onsalderen. Siden er ordningen udvidet til, at man også kan optjene en praemie ved arbejde andet år efter folkepensi­onsalderen.

Der er aftalt yderligere forhøjelse­r af taksten i 2026 og 2029. For at få den skattefrie seniorprae­mie skal man arbejde, hvad der svarer til 1.560 timer i løbet af et år.

Ifølge seneste tal fra Jobindsats arbejdede 86.702 personer efter folkepensi­onsalderen. Det er det højeste antal nogensinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark