Grøn dansk startup får David Helgason i ejerkredsen
Elselskabet Reels har reelt blot vaeret et enkelt år i drift, men får nu en prominent herre ind i ejerkredsen i form af Unity-stifter David Helgason. Ifølge topchef Jon Sigvert sigter man efter europaeisk dominans som mellemmand i smørhullet mellem SMV’er
Tonen er afdaempet og høflig hos elselskabet Reels topchef og medstifter, Jon Sigvert, men ambitionerne er store.
Reel vil sikre virksomheder grøn strøm til en fast pris, mens de samtidig sørger for, at der opføres massevis af nye solcelle- og vindmølleparker.
»Vi vil bygge Europas førende leverandør af vedvarende energi til selskaber,« siger han.
Reel har vaeret i drift i et enkelt år og har netop gennemført den seneste kapitaludvidelse på 37 mio. kr. Det sker, halvandet år efter startuppen rejste 17 mio. kr.
»Midlerne skal bruges til at vokse. En del af det er, at vi gerne vil udvide til to nye markeder. Det er endnu ikke besluttet hvilke, men det kunne eksempelvis vaere Sverige,« siger Jon Sigvert.
Prominent ejer
Foruden ny kapital får Reel med kapitaludvidelsen et prominent navn i ejerkredsen i form af tech-milliardaer og medstifter af Unity, David Helgason. Det sker gennem dennes investeringsselskab med fokus på klima, Transition VC.
David Helgason er i de senere år gået ind som tidlig investor i en raekke grønne selskaber, hvor atomkraft-startuppen Seaborg Technologies i en dansk kontekst givetvis er bedst kendt. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra David Helgason.
Det relativt nystartede selskab har allerede 15 ansatte, og kontoret på Christianshavn i København giver ikke mange indikationer på, at der er tale om en klima-startup.
Kontoret er centreret omkring computerpladserne, vaeggene er hvide, interiøret new nordic, planterne mangfoldige, og påklaedningen afslappet. På hoveddøren haenger en perleplade med navnet: Reel.
Selskabet er stiftet af kommerciel direktør Anders Engtoft Meldgaard samt adm. direktør Jon Sigvert og teknisk direktør Christian Randløv Schmidt, hvoraf de to sidstnaevnte medstiftere gik på DTU.
Her stiftede Jon Sigvert bekendtskab med såkaldte grønne certifikater. Et dokument, som gives til producenter af vedvarende energi, og som kan videresaelges til strømforbrugere, der vil dokumentere et grønt strømforbrug.
»Jeg blev helt ekstremt frustreret over, hvordan hele systemet med grønne certifikater fungerer i dag. Så vi så et behov for at aendre, hvordan forbrugere kan købe strøm, så vi sikrer, at der sker en reel CO2-reduktion. Det er i øvrigt dér, navnet kommer fra: Reel,« siger Jon Sigvert.
Kritiseret vidt og bredt
Grønne certifikater, som også kaldes for oprindelsesgarantier, har vaeret kritiseret vidt og bredt af alle lige fra uafhaengige eksperter til de selskaber, der får de grønne certifikater, og som kan videresaelge dem.
Problemet er kort sagt, at man ikke sikrer, at der kommer ny vedvarende energi op at stå ude i den virkelige verden ved at købe grønne certifikater.
»Den grønne strøm bliver produceret, uanset om du køber det grønne certifikat eller ej. Du kan som forbruger dokumentere, at din strøm nu er grøn, hvis du køber et certifikat, men ud fra et systemperspektiv er der ikke sket en CO2-reduktion,« siger Jon Sigvert.
»Vi så et behov for at udvikle en ny måde, virksomheder kunne købe strøm på, så vi sikrede, at virksomhedernes grønne ambitioner føres ud i livet.«
Løsningen er en såkaldt PPA-aftale. PPA står for Power Purchase Agreement, mens den lidet mundrette danske oversaettelse vil vaere noget i dur med strømsalgsaftale. På trods af den tekniske terminologi er en PPA-aftale dog en relativ simpel mekanisme.
Der er tale om en direkte aftale mellem en forbruger, som skal bruge strøm, og en udvikler, som vil bygge en vindmølle- eller solcellepark.
For forbrugeren er fordelen, at man kan dokumentere et grønt energiforbrug og få energien til en fast pris. For udvikleren er fordelen, at man på forhånd har solgt sin strøm på en lang aftale.
Dermed kan udvikleren bruge aftalen til at rejse kapital hos banken, som har en garanti for, at der kommer en indtaegt. Den rejste kapital bruger udvikleren til at bygge eksempelvis en vindmøllepark.
PPA-aftalerne er i øvrigt ikke et nyt faenomen, men har eksisteret i årtier. Først som en måde for virksomheder at sikre sig en fast strømpris på, og dermed risikoafdaekke sig, og i de senere år som en måde at dokumentere et grønt strømforbrug på.
»Problemet er bare, at det juridisk og praktisk har vaeret utrolig komplekst at indgå en konventionel aftale, mens der er blevet stillet enorme krav til selskabers kreditvaerdighed, eftersom banken skal bruge den som modpart til et lån. Derfor har aftalerne reelt ikke vaeret en mulighed for andre end de største virksomheder,« siger Jon Sigvert.
Reel fungerer derfor som en mellemmand, der hjaelper mindre virksomheder, som ikke har kompetencer og ikke lever godt nok op til bankernes krav til selv at indgå aftaler med udviklere af vindmølleog solcelleparker.
Jeg blev helt ekstremt frustreret over, hvordan hele systemet med grønne certifikater fungerer i dag. JON SIGVERT, MEDSTIFTER OG ADMINISTRERENDE DIREKTØR I REEL
Foregår i baggrunden
For at styrke de mindre selskabers kreditvaerdighed samler Reel dem i et finansielt produkt ikke ulig en realkreditobligation.
»Alt det foregår naturligvis bare i baggrunden, så virksomhederne, der kommer til os, oplever det så simpelt som muligt. Men det betyder, at vi kan lave en diversificeret modpart med virksomheder fra forskellige sektorer, der vil købe strøm over en given
periode,« siger Jon Sigvert.
»Det er en type finansielt produkt, som bankerne allerede kender, men det betyder, at vi kan matche forbrugerne med udviklerne af vedvarende energi, hvor der er en kaempe efterspørgsel på denne type aftaler.«
Ifølge den adm. direktør er forretningskonceptet udviklet og gennemprøvet. Derfor skal den nye kapital bruges til at udvide forretningen. I sit første driftsår har Reel ifølge Jon Sigvert faciliteret aftaler på vegne af bl.a. Cowi og JP/ Politikens Hus, men den kundekreds skal udvides markant. Også uden for Danmarks graenser.
»Hele Europa skal elektrificeres, og vi ser i disse år utroligt mange nye projektudviklere komme til, hvor isaer de mindre af dem ikke har en organisation, som gør, at de selv kan finde nok virksomheder til at finansiere deres solcelle- og vindmølleprojekter. Der kommer vi ind og hjaelper. Og for virksomheder, som vil have et reelt grøn strøm forbrug, kommer vi også ind og hjaelper,« siger Jon Sigvert.