Eksperter: Ansvaret skrider rundt i en håbløs dansk
Den danske fortolkning af EU’s ret skrappe miljøregler er håbløs, slår eksperter fast oven på skandale om Nordic Waste. Hvis man etablerer en stor fond til at daekke miljøkatastrofer og i øvrigt nagler ansvaret fast i lovgivningen, er man meget langt.
I mere end 15 år har de to miljøretseksperter Ellen Margrethe Basse og Peter Pagh advaret og varslet ilde i forhold til den danske miljølovgivning. Skandalen med Nordic Waste i Randers er beviset på deres påstande.
»Vi er flere, der lige siden 2007 har sagt og skrevet mange gange, at den danske gennemførelse af direktivet i lovgivningen er håbløs,« lyder det bestemt fra Ellen Margrethe Basse, professor emerita og ekspert i miljøret.
»For det første skal man lade vaere med at lave en konstruktion som nu, hvor ansvaret glider fra kommunen til staten og tilbage til kommunen. For det andet skal man – som EU med miljøansvarsdirektivet forudsaetter – fastslå i den danske lovgivning, at det er operatøren af anlaegget, altså den, der har den bestemmende indflydelse, der har ansvaret for at handle og betale,« siger hun.
Hun har fulgt de seneste ugers taette mediedaekning af den bogstaveligt talt glidende skandale om Nordic Waste. Et bjerg af jord, der har retning mod både Alling Å og den naerliggende landsby Ølst.
Hun var sammen med kollegaen Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, med i et ekspertpanel, der helt tilbage i 2007 skulle rådgive regeringen i, hvordan man skulle implementere et EU-direktiv om miljøansvarsdirektivet.
Nu ser hun naermest alle advarslerne blive til virkelighed:
»Som denne sag viser, er situationen den, at kommunen, der har kompetencen til at føre tilsyn, skal skrive til Miljøstyrelsen, når man mener, der er tale om en miljøskade. Når så styrelsen bekraefter og overtager sagen efter miljøskadeloven og kraever en garanti – og denne garanti ikke bestilles – går sagen tilbage til kommunen til behandling efter miljøbeskyttelsesloven.«
Kort efter at Nordic Waste havde fået påbud om denne garanti, som regeringen satte til 205 mio. kr., begaerede selskabet sig selv konkurs og gik i egentlig konkursbehandling mandag.
Op mod 2 mia. kr.
Dermed ved ingen, hvor regningen for oprydningen ender – hvad enten den lander på 205 mio. kr. eller over 2 mia. kr., som ifølge en rapport fra Cowi kan blive den endelige pris.
Peter Pagh anbefaler en form for forsikringsordning, som kan daekke omkostningerne ved lignende store miljøsager:
»Man kunne opkraeve et beløb, hver gang en bygherre afleverer overskudsjord i henhold til jordforureningslovens regler, som blev samlet i en fond, hvilket ligner den ordning, vi har for forsikringsdaekning af forureneransvar ved olietankskibe, og den ordning, der gaelder efter EU’s direktiv om deponering af affald.«
Det kan også vaere en ordning, hvor bestemte virksomhedstyper skal stille økonomisk sikkerhed eller har obligatorisk forsikring, hvilket typisk ledsages af loft over forsikringsdaekning, som det f.eks. kendes fra skibsfart og for olietanke i villaer.
»Det er ikke raketvidenskab at lave en form for ordning for økonomisk sikkerhedsstillelse, hvis man ønsker det. Men der findes naermest ingen nuvaerende ordning, der er så tåbelig som den, vi har nu i miljøskadeloven. Det svarer til at kraeve brandforsikring, når branden først er startet,« siger Peter Pagh.
Han sigter til, at Nordic Waste først efter, at skandalen kom frem, fik et påbud om at stille en garanti på 205 mio. kr.
Isaer siden det kom frem, at Nordic Waste begaerede sig konkurs, har der fra politisk side vaeret pres på at finde en måde at gøre storaktionaeren og milliardaeren Torben Østergaard-Nielsen økonomisk ansvarlig for sagen og oprydningen.
Blandt andet ved et pressemøde fredag erklaerede både miljøminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) sig opsat på at forsøge at få Torben Østergaard-Nielsen og hans koncern USTC til at bidrage økonomisk.
Andre politikere har talt for at stramme EU-lovgivningen på området. Det falder ikke i god jord hos Peter Pagh.
»Det er svaert at tage alvorligt og ligner en folkedomstol, der dømmer uden at tynges af viden om hverken
faktum eller lovgivningen. Vi har i Danmark lavet en tåbelig lovgivning og dermed set med mine øjne slet ikke reelt implementeret det direktiv, som EU vedtog for mere end 15 år siden,« siger Peter Pagh.
Siden konkursdekretet mandag er det op til kurator at hente så mange penge hjem som muligt til kreditorerne, der har penge til gode.
Hvad angår det økonomiske ansvar, er der ifølge konkursretseksperten Kim Sommer Jensen ikke gode chancer for at få fingre i Torben Østergaard-Nielsens formue, som ifølge Økonomisk Ugebrev har rundet 40 mia. kr.
Kun selskabet haefter
»Det er højst utaenkeligt. Mig bekendt har vi ingen sager, hvor man som passiv ejer er blevet gjort ansvarlig. Det er selskabet, der haefter, og sel- skabets ledelse. Ingen andre,« siger Kim Sommer Jensen.
Kun hvis en ejer af kapitalen rent faktisk har ageret som ledelse, kan der vaere ansvar på samme måde som for ledelsen.
Det er f.eks. ikke nok, at storaktionaeren f.eks. vidste, at der lå en mulig miljøkatastrofe.
»Vi er i udgangspunktet ligeglade med, hvem der har penge, når vi skal finde ud af, hvem der har ansvaret. Man kan ikke sige, at ”vi går bare efter dem, der har penge”,« siger konkursretseksperten.
I nogle tilfaelde kan man gøre ledelsen, altså direktionen og bestyrelsen, erstatningsansvarlig, hvis de har handlet ansvarspådragende.
Hvis Torben ØstergaardNielsen har bestemt det hele?
»Så kan du godt forsøge at gøre ham ansvarlig. Men der skal meget til. Det er ikke nok, at han har vaeret informeret om ting. Han skal decideret have kraevet, at ledelsen skulle handle eller ikke handle på en bestemt måde,« siger Kim Sommer Jensen.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er udgangspunktet, at forureneren betaler.
»Myndighederne vil tage alle nødvendige skridt i processen med at forfølge vores princip og vores ambition om, at forureneren skal betale for at afvaerge de alvorlige skader på miljøet. På lidt laengere sigt skal vi også se på, om de eksisterende regler er tilstraekkelige. Derfor har erhvervsministeren og justitsministeren også allerede nu inviteret Folketingets partier til en gennemgang af de gaeldende relevante regler i denne uge,« siger ministeren i en skriftlig kommentar.