Jyllands-Posten

Nu bliver bunden lagt i en af Danmarks højeste bygninger

Højhuset på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus skal efter planen stå klar i 2027. Mandag lagde betonbil efter betonbil bunden i kaelderen.

- JACOB HAISLUND JP Aarhus-redaktør jacob.haislund@jp.dk

Byggeriet af en af Danmarks højeste bygninger skrider fremad og var mandag kilde til stor aktivitet på Sydhavnen i Aarhus. Synliggjor­t ved de seks-otte betonbiler, som hver time fra tidlig morgen ankom til byggeplads­en ved Mindet 6 med lasten fuld af beton.

»Vi er lige nu ved at støbe bundpladen. Den er 1,8 m i højden, og der skal 2.200 kubikmeter beton i. Vi pumper med seks-otte biler i timen, som holder derude. Så det er en del beton,« fortalte Esben Sørensen, byggeleder hos bygherre, Ejendomsse­lskabet Olav de Linde, mandag eftermidda­g.

»Den første bil kom tidligt mandag morgen, og vi regner med at vaere faerdige ud på aftenen. Så det er med et slag på tasken 150-160 biler, der kommer herned. Afhaengig af, hvor mange kubikmeter beton der er i hver. Det er i det leje.«

Projektet på Mindet 6, som ifølge dets hjemmeside bliver Danmarks højeste kontorhus med en samlet højde på knap 143 meter, var genstand for megen debat, da det skulle vedtages politisk. Bl.a. indløb der over 200 høringssva­r i høringsfas­en i foråret 2021.

Ifølge projektets hjemmeside skal 2.000 ansatte på sigt have deres daglige gang i virksomhed­er i huset, som bliver ledsaget af et p-hus med ca. 400 parkerings­pladser.

Nu er man altså i gang med at støbe bundpladen i huset, der får to kaelderniv­eauer. Det nederste, K2, bliver forbeholdt teknik, mens K1 bliver cykelparke­ring, depoter, facilitete­r til omklaednin­g mv. Og byggeriet skrider planmaessi­gt fremad, fortaeller Esben Sørensen.

»Det skrider fremad stille og roligt. Det er en lang proces at få bunden op. Vi har vaeret i gang med paelearbej­de i noget tid, og vi når først til niveau nul, til terraenniv­eau, senere på året,« siger han.

Derefter vil huset begynde at skyde i vejret. Efter planen skal højhuset og det gamle kornlager, som ejendomsse­lskabet ombygger med bl.a. et åbent byrum i to plan, stå klar til kommende erhvervsle­jere og Mindets brugere medio 2027.

 ?? Foto: Benny Kjølhede ?? Lastbiler med beton holdt mandag i kø for at komme af med deres last, da der blev støbt bundplade i det, som ifølge projektets hjemmeside bliver Danmarks højeste kontorhus.
Foto: Benny Kjølhede Lastbiler med beton holdt mandag i kø for at komme af med deres last, da der blev støbt bundplade i det, som ifølge projektets hjemmeside bliver Danmarks højeste kontorhus.
 ?? ?? Beton bliver leveret til Mindet. Foto: Benny Kjølhede
Beton bliver leveret til Mindet. Foto: Benny Kjølhede

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark