Snart skal der laves en plan for Danmarks mest utrygge område
I Herredsvang rummer det centrale torv både supermarked, bibliotek, en kirke og en moské. Men det rummer også nøglen til at forstå områdets problemer.
Tøm bilen, før tyven gør det.« Budskabet omringer den halvfyldte p-plads. Herfra er ikke mange meter til mørket, som i en tunnel løber på tvaers af den firesporede Herredsvej. Under et halvtag ved siden af det lokale supermarked sidder en god håndfuld mennesker med indkøbsposer og dåseøl på bordet. Det er tidlig eftermiddag og koldt. Alle i gruppen har pakket sig godt ind i tykke jakker, huer og vanter. De vil gerne snart have nogle varmelamper, siger en. Og gulvarme griner en anden.
»I har da fået et nyt tag om ikke andet«, pingponger Susanne Bøgelund og praesenterer gruppen som områdets friluftsfolk. Hun er boligsocial leder i Herredsvang, der har papir på at vaere landets mest utrygge boligområde. Halvtaget, supermarkedet og ppladsen er lokalområdets centrale hjerte. Her ligger også kulturhuset. Biblioteket. Den store kirke. Den lille moské. Og herfra er der frit udsyn til Herredsvangs berygtede Trillegården.
»Det er her, at utrygheden har sit afsaet. Igennem 20-25 år, helt tilbage fra Trillegårdsbandens tid, har stedet vaeret samlingspunkt for de unge. De samler sig i grupper og havde tidligere en meget kriminaliseret bandeadfaerd. For tre år siden skete her et et drab. Det saetter sig,« siger Susanne Bøgelund.
De unge opfører sig ikke så voldsomt laengere, forklarer hun. Men de har stadig en tendens til at haenge ud i grupper og klaede sig i mørkt tøj. Fra sit kontor i kulturhuset kan Susanne Bøgelund skue over det centrale torv og genkender tydeligt utrygheden:
»Stort set alle beboere har i løbet af en uge et aerinde her. Rigtig mange holder øje med de unge, når de går ind og handler eller går på biblioteket. De unge opfører sig faktisk ordentligt, men bare en lille ting, som at nogle råber højt, baerer folk med sig, og det er rigtig svaert at komme af med den utryghed.«
Et edderkoppespind
I dag er Susanne Bøgelund rundviser. Med sig har hun bl.a. borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Morten Homann, direktør for byens og Herredsvangs største boligforening, AAB. De spiller begge hovedroller i en kommende og omfattende forvandling af stedet. Den skal forhandles på plads tirsdag, når politikerne i Aarhus Byråd mødes for at strikke en plan sammen for byens udsatte boligområder.
Herredsvang er højt på dagsordenen, forklarer Jacob Bundsgaard. Her bor lidt over 3.700 mennesker i ca. 1.600 almene boliger forbundet i et edderkoppespind af små veje og stier. Med fire vejbaner skaerer Herredsvej sig igennem området og deler det i to. Men selvom tusindvis af biler dagligt suser igennem, har det lokale supermarked ifølge Susanne Bøgelund ingen kunder udefra.
Det skal aendres, hvis man spørger Jacob Bundsgaard. Han forestiller sig en fremtid, hvor Herredsvang er forvandlet fra et lukket boligområde til en mere integreret del af byen. I første omgang skal der tiltraekkes flere forskellige slags beboere ved at bygge ejerboliger. Borgmesteren afviser ikke, at almene boliger må rives ned for at give plads.
»Der vil blive sat mål op for den blandede sammensaetning af boliger, og nogle af lejlighederne i Herredsvang er helt utidssvarende. Det kan godt vaere, at det giver mere mening økonomisk og for CO2-aftrykket at rive dem ned end at gå i gang med de omfattende renoveringer, som ville vaere nødvendige,« siger han.
Vaerdierne skrider
I Danmark bliver der holdt godt øje med de mest udsatte boligområder. Der findes bl.a. tryghedsmålinger foretaget af Rigspolitiet. Den seneste, foretaget i 2022, viste at blot 64,1 pct. af beboerne i Herredsvang følte sig trygge i lokalområdet. Det er den laveste score i hele landet. Samtidig viser Aarhus Kommunes monitorering af udsatte boligområder, at blot halvdelen borgerne i skoledistriktet sender deres barn i den lokale folkeskole. Mere end hver fjerde er uden for arbejdsmarkedet. Hver femte er på overførselsindkomst på grund af helbredet og har mere end fire kroniske sygdomme. Samme andel har svaert ved at laese og ved at kommunikere med sundhedspersonale.
Jacob Bundsgaard peger også på et andet ømt emne:
»Der er tendenser til parallelsamfund, hvor vaerdierne skrider. Det skal vi adressere og tale åbent om. Folk her skal se, at vi går konkret til vaerks og ikke putter tingene vaek,« siger han.
De unge opfører sig faktisk ordentligt, men bare en lille ting, som at nogle råber højt, baerer folk med sig, og det er rigtig svaert at komme af med den utryghed. SUSANNE BØGELUND, BOLIGSOCIAL LEDER I HERREDSVANG
Susanne Bøgelunds rundvisning levner ikke tid til at snakke med lokale. Den boligsociale leder finder i stedet telefonnummeret frem på 35-årige Sara Hamze. Hun bor i Trillegården, arbejder som tandplejer og er ifølge Susanne Bøgelund en af de gode lokale kraefter.
Sara Hamze er dybt overrasket, da den lave tryghed i Herredsvang bliver naevnt:
»Det oplever jeg overhovedet ikke. Det her er et område, hvor alle kender alle. Vi har en facebookgruppe, hvor man skriver, hvis der sker noget, og under snestormen har naboerne hjulpet hinanden. Sammenholdet gør virkelig meget for mig.«
Men hun kan alligevel godt udpege problemerne.
»Hvis jeg skal se det udefra, så er der en gruppe unge, der altid står i tykke dunjakker ved supermarkedet og biblioteket. De parkerer skaevt, ryger, taler og griner højt,« siger hun og forklarer, at de gjorde hende utryg, da hun selv flyttede til for omkring seks år siden.
»Indtil jeg en dag cyklede forbi med min pige bag på, og en af dem var ved at ramme mig. Der gik jeg hen og sagde, at de gør folk utrygge. De blev faktisk kede af det og flyttede sig for mig. Jeg tror ikke selv, de ser det. De oplever ikke deres adfaerd som uhøflig,« siger Sara Hamze
En dobbeltgevinst
Aarhus Kommune har for flere år siden sat gang i store helhedsplaner for Gellerupparken og Bispehaven, hvor flere hundrede almene boliger bliver revet ned for at gøre plads til nye ejerboliger.
Områderne ligger på statens liste over parallelsamfund – tidligere kaldet ghettolisten – og det har kastet milliarder af sig fra bl.a. staten og Landsbyggefonden. Herredsvang har langt fra så massive problemer og har derfor slet ikke har adgang til så mange penge.
Planen er i stedet at udstikke en faelles kurs for hele området og finansiere forvandlingen via de midler, lejerne sparer op til renoveringer af boligblokkene.
Jacob Bundsgaard forventer også, at kommunen kommer med en pose penge, mens et andet vigtigt bidrag kommer fra salg af Aarhus Kommunes grunde i området. Det giver en form for dobbeltgevinst. Køberne – private bygherrer – bidrager med de efterspurgte ejerboliger, og indkomsten fra grundsalget kan samtidig indgå i den fysiske omdannelse af Herredsvang.
»Forudsaetningen for at have overskud som familie og mulighed for at indgå i faellesskaber er tryghed. Derfor er vi forpligtet til at handle, når vi ser så massiv utryghed. Tidligere var Gellerupparken og Bispehaven de mest utrygge områder. Det er de ikke laengere, og det betyder, at vi har afprøvet nogle vaerktøjer. Det er fysiske forandringer, flere forskellige boligtyper, sociale indsatser, tryghedsvandringer og kriminalforebyggende indsatser. Men det er et langt sejt traek,« påpeger borgmester Jacob Bundsgaard.
Både han og Morten Homann vurderer, at forvandlingen af boligområdet over tid vil have en økonomi på et »stort trecifret« millionbeløb.
»Det er planer, som nok vil tage 25 år at gennemføre. Men vi skal i gang nu for at få bugt med problemerne. Området er delt op i lukkede boliggrupper. Vi har en mørk tunnel, som fører til det centrale torv. Det er ikke alle stier, der er lige smarte og trygge.
Her er steder med dårlige udsigtsforhold, og vi udnytter ikke, at naturen er taet på,« siger Morten Homann.