Danmarks tilstedevaerelse i Det Røde Hav skal optrappes
Folketinget skal hastebehandle beslutningsforslag, som gør det muligt allerede i slutningen af januar at sende en fregat og en stabsofficer, som skal indgå i planlaegningen af bombetogter mod houthiernes stillinger i Yemen.
Efter endnu et dramatisk døgn med amerikanske og britiske angreb på houthistillinger i Yemen beder regeringen nu om Folketingets opbakning til at sende en dansk stabsofficer til Det Røde Hav.
Ifølge beslutningsforslaget, som hastebehandles i Folketinget i denne uge, skal stabsofficeren udsendes i slutningen af januar og gøre tjeneste enten på et flagskib i Det Røde Hav, Bab al-Mandab-straedet, Adenbugten, Det Arabiske Hav, Hormuzstraedet og Den Persiske Golf eller på land ved et regionalt hovedkvarter som det amerikanske i Bahrain. Udsendelsen ventes at koste omkring en halv mio. kr.
Rent sikkerhedsmaessigt er der forskel, alt efter hvor officeren vil befinde sig, fremgår det af en trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Bliver det på et skib, vurderes den som høj, mens den militaere trussel mod en dansk officer på det amerikanske hovedkvarter i Bahrain vil vaere middel.
Forudser flere angreb
Planen er, at Danmark vil bidrage med en officer i foreløbig tre måneder. Men regeringen forbeholder sig ret til enten at forlaenge bidraget eller aendre sammensaetningen. FE vurderer det nemlig også som mindre sandsynligt, at Houthi-bevaegelsen lader sig afskraekke fra yderligere angreb, selvom den siden den 11. januar 2024 har vaeret under bombardement fra primaert USA.
»Det er sandsynligt, at Houthi-bevaegelsen vil udføre yderligere angreb mod civil skibstrafik og amerikanske eller andre vestlige flådestyrker,« fremgår det af bemaerkningerne til beslutningsforslaget.
Udover at udsende en dansk stabsofficer, som skal indgå i den koalition af lande, der aktivt slutter op om de amerikansk-britiske angreb, skal Folketinget i denne uge også tage stilling til udsendelsen af en dansk fregat, som skal indgå i anden koalition: Operation Prosperity Guardian, som skal forsvare civile skibe mod houthiernes angreb.
DF stiller krav
Dansk Folkeparti har betinget sig, at der, før fregatten sendes af sted, er styr på behandlingen
af eventuelle tilfangetagne, evt. ved på forhånd at lave en aftale med USA. Partiet henviser til, at da ”Esbern Snare” var på piratjagt i Guineabugten i 2021, endte en aktion mod formodede pirater med, at skibet sejlede rundt med døde og levende maend, som var taget til fange. En af dem fik amputeret sit ben og endte i Danmark, hvor han netop har fået opholdstilladelse.
Mette Thiesen, som er ordfører for DF, erklaerer over for Ritzau, at det ikke kan vaere Danmarks ansvar, om manden risikerer forfølgelse eller tortur, hvis han udleveres:
»Jeg er fløjtende ligeglad, om han går planken ud eller bliver sat på en tømmerflåde,« siger hun til Ritzau.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i Folketingets spørgetime blev spurgt til sagen om piraten, der har fået opholdstilladelse i Danmark, rystede hun på hovedet og erklaerede, at det kunne hun »ved Gud ikke forklare – og sådan set knap forsvare«.
»Jeg synes ikke, han hører hjemme i Danmark. Den eneste grund til, at han er her, er på grund af internationale forpligtelser,« tilføjede hun, men kunne ikke garantere, at en lignende sag ikke kan gentage sig:
»Den garanti vil ingen
kunne give, fordi de internationale forpligtelser, som Danmark og de fleste andre lande skal leve op til, er der.«
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere erklaeret, at »det i yderste konsekvens er et dansk anliggende, hvis man tager fanger.«
USA og Storbritannien indledte angreb på houthiernes stillinger i Yemen den 11. januar. Natten til tirsdag oplyste de to lande, at de havde ramt flere lokationer, herunder et undergrundslager og steder med radarsystemer og missiler. Målene var flyvepladser omkring hovedstaden, Sanaa. I udtalelsen fra britiske forsvarsministerium understreges det, at man takket vaere analyser og god planlaegning gør alt for at undgå civile tab.
Og det er netop planlaegning og forberedelse af beslutningsgrundlag for de offensive operationer, som den danske stabsofficer skal bidrage med, fremgår det af beslutningsforslaget. Allerede op til første angreb den 11. januar havde Holland, Australien, Bahrain og Canada mandskab på plads til at bakke op om bombemissioner. Danmark nøjedes på det tidspunkt med at udtale sin støtte, men giver nu efter for en amerikansk anmodning om at bidrage med støttefunktioner til den offensive koalition.
Jeg er fløjtende ligeglad, om han går planken ud eller bliver sat på en tømmerflåde. METTE THIESEN (DF)