Unge finder andre veje, når de mod deres ønske placeres på et polariseret gymnasium
Det haster med en politik, der stopper den etnisk skaeve elevsammensaetning på bestemte gymnasier, mener Danske Gymnasier. Minister har derimod et nyt fokus.
Gymnasieelever har i vid udstraekning held med at slippe for at begynde på de polariserede gymnasier, som de bliver fordelt til imod deres ønske.
Det viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ifølge den mødte blot 25 pct. af de 461 elever, som mod deres ønske fik tildelt en plads på de seks gymnasier med nuloptag i 2022, op første skoledag. De fandt andre løsninger.
På den baggrund mener organisationen Danske Gymnasier, at gymnasier med etnisk meget skaev elevsammensaetning er endt i en helt uholdbar situation. Der er i den grad er brug for en ny fordelingsaftale – minimum at man lukker de smutveje, som gør det muligt for de unge og deres foraeldre at omgå fordelingen.
»Jeg vil sige det meget direkte, at hvis ikke man politisk tør tage ansvar for at fordele eleverne, kan vi ikke løse de her problemer med polariserede gymnasier, som har vaeret stigende de seneste par år,« siger Henrik Nevers, der er rektor på Roskilde Gymnasium og formand for organisationen Danske Gymnasier.
Omvendt er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) parat til at opgive den tidligere socialdemokratiske regerings målsaetning om, at højst 30 pct. af en årgang på et gymnasium må have en ikkevestlig baggrund. Han er heller ikke fortaler for, at forhindre unge i at begynde på gymnasier, der gerne vil optage dem.
»Det her fortaeller mig, at der er graenser for, hvad man kan opnå med fordeling. Jeg er jo blevet anbefalet at forbyde skoleskift for de elever, der er blevet fordelt til gymnasier mod deres ønske. Men det afviste jeg, fordi vi lever i 2024. Du kan ikke sige til en elev på 16 år, der gerne vil gå på et gymnasium, som faktisk har plads, og som gerne vil optage vedkommende, at det må du ikke,« siger Mattias Tesfaye.
Stor debat om gymnasier
Polariseringen på flere gymnasier i de større byer har i flere år skabt stor debat. Vurderingen er, at det går ud over det sociale miljø og indlaeringen, når andelen af elever med en ikkevestlig baggrund passerer de 25-30 pct. Det får igen mange unge til at fravaelge gymnasiet, der dermed kommer ind i en ond spiral med tiltagende lav søgning. I sidste ende risikerer det at måtte lukke.
Det førte til, at den socialdemokratiske regering og en raekke partier i 2021 indgik en fordelingsaftale, der skulle bremse udviklingen. I og omkring storbyerne skulle oprettes zoner, hvor man bl.a. skulle fordele eleverne efter foraeldrenes indkomst.
Inden den trådte i kraft, blev aftalen dog skrottet, da Socialdemokratiet gik i regering med Venstre og Moderaterne, som var imod. I stedet indskrev man i regeringsgrundlaget, at eleverne skulle fordeles efter transporttid, og at »regeringen vil praesentere en ny model, der modvirker en skaev elevsammensaetning isaer i de større byer«.
Stop for optag
I 2022 var elevsammensaetningen så skaev på en raekke gymnasier i Aarhus og København – Herlev Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, Høje-Taastrup Gymnasium, NEXT – Sydkysten Gymnasium, Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst – at disse gymnasier ikke måtte optage nye elever i 2022.
Det fik de så igen mulighed for i 2023. Men knap halvdelen af de elever, som gymnasierne fik tildelt, havde slet ikke søgt disse gymnasier. Og
flertallet af dem fandt altså andre veje – andre stx-afdelinger, private gymnasier og andre ungdomsuddannelser f.eks.
Danske Gymnasier taler direkte om, at der er åbnet en ladeport for skoleflytninger.
»Det er derfor, vi nu siger, at vi faktisk er sat tilbage til start. Altså der, hvor vi startede i sin tid for fem-seks år siden. Allerede dengang sagde vi, at det var en uholdbar situation,« siger han.
Danske Gymnasier foreslår derfor, at man kigger mod Aarhus, hvor man tidligere havde tilladelse til at sprede elever fra boligområder med høj arbejdsløshed.
Mere gulerod end pisk
Mattias Tesfaye forklarer, at det ligger på hans arbejdsbord i 2024 at kigge på fordelingen. Men han regner ikke med, at der kommer nye fordelingsregler inden sommer, hvor der igen skal optages nye elever.
Han laegger først og fremmest op til, at man skal anvende »lidt mere gulerod og lidt mindre pisk i elevfordelingen«. For ham er det f.eks. at tilføre gymnasier med ekstra udfordringer flere penge og derved gøre dem mere attraktive.
»Vi må holde fast i, at det er en målsaetning i sig selv, at mange unge får opfyldt deres ønske,« siger Mattias Tesfaye.
Han fremhaever, at 94 pct. af ansøgerne fik opfyldt deres førsteprioritet i 2023. Det ville ikke have vaeret situationen, hvis flere skulle have vaeret forhindret i at skifte skole undervejs i ansøgningsprocessen.
Når han ikke er så optaget af at holde andelen på 30 pct. alle steder – i modsaetning til den tidligere socialdemokratiske børne- og undervisningsminister – skyldes det, at flere gymnasier i dag ligger i områder, hvor andelen af ikkeetniske danskere i dag overstiger de 30 pct.
F.eks. ligger NEXT – Sydkysten Gymnasium, Hvidovre Gymnasium og NEXT – Vestskoven Gymnasium i lokalområder, hvor andelen af indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet er på 30 pct. eller over. Disse gymnasier har en andel af elever fra disse lande på henholdsvis 88 pct., 69 pct. og 56 pct., viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
»Vi bliver derfor nødt til at interesseres os lidt mere for, hvilket lokalsamfund gymnasiet ligger i. Og i stedet for at have en specifik procentgraense så se på, om elevsammensaetningen afviger vaesentligt fra lokalsamfundet,« siger Mattias Tesfaye.
Han haefter sig samtidig ved, at mange af gymnasieelverne i dag er tredjegenerationsindvandrere:
»Hvis gymnasiet har mere end 30 pct., men i øvrigt afspejler lokalsamfundet, mener jeg ikke, at det nødvendigvis er et problem. Så er det bare et udtryk for, at der er en lokal uddannelsesinstitution, der afspejler det lokalsamfund, som skolen ligger i. Så kan man diskutere boligpolitik, men det kan en elevfordeling i 2024 altså ikke håndtere.«
Matias Tesfaye understreger, at der er behov for en fordelingspolitik, der tager udgangspunkt i de lokale udfordringer. Den skal f.eks. også kunne håndtere, at mindre gymnasier i de små byer er pressede af faldende elevtal.