Hun var udset til at løse et stort problem på gymnasier, men sådan gik det ikke

Det duer ikke, at et gymnasium, der i forvejen kaemper med manglende søgning, får tildelt elever, som kommer langvejs fra, mener rektoren på Aarhus Gymnasium, Tilst.

Hvis Jannie Halds datter, 17-årige Julia Hald Bünger, bare havde gjort, som hun fik besked på, havde hun enten måttet cykle otte kilometer ad en staerkt befaerdet landevej eller køre en stor omvej i bus for at komme frem til det gymnasium, som hun mod sit ønske blev placeret på.

»Man siger, at man har et frit gymnasievalg, men jeg har i hvert fald følt, at det ikke gjaldt for min datter,« siger Jannie Hald.

Hun kommer fra Aarhus-forstaden Lisbjerg, og hendes datter blev placeret på et af de polariserede bygymnasier – Aarhus Gymnasium, Tilst – der har haft store udfordringer med en skaev elevfordeling og manglende søgning.

Men sådan gik det ikke.

For som flertallet af de unge, som i

2023 mod deres ønske blev placeret på de seks gymnasier, hvor problemerne har vaeret allerstørst, lykkedes det Julia Hald Bünger kort før skolestart at komme ind på hendes foretrukne gymnasium – den populaere Aarhus Katedralskole.

Julia Hald Bünger var på efterskole i 10. klasse, da hun i modsaetning til de fleste andre af hendes klassekammerater fik at vide, at hun ikke havde fået sit gymnasievalg opfyldt.

»Jeg blev nok ret chokeret. Det kom meget bag på mig. Jeg havde ikke lige regnet med det,« siger Julia Hald Bünger.

Hun tog straks initiativ til selv at ringe rundt til både gymnasier og regionen flere gange for at finde ud af, hvorfor hun blev placeret i Tilst. Og for at finde ud af, om der var andre muligheder.

Hun fik at vide, at reglerne var opfyldt, og at de havde et system for fordelingen, der bl.a. andet bundede i, hvor lang tid det ville tage at cykle til gymnasiet. Det overtrumfede transporttiden med bus på mere end en time.

Hvor er løsningen?

En raekke gymnasier er så dominerede af unge med en ikkevestlig baggrund, at disse gymnasier kan have svaert ved at få det sociale miljø og laeringsmiljøet til at fungere. Det har en selvforstaerkende effekt, som politikerne i årevis har talt om at løse. Men løsningen er ikke fundet endnu.

Derfor kan det for unge og deres foraeldre virke tilfaeldigt, hvor de bliver placeret.

Jannie Hald har svaert ved at forstå, at man forsøger at løse et problem med polariserede gymnasier ved at tvinge unge ud i lang transport ad veje, som kan vaere utrygge at faerdes på.

Hun forklarer, at det ikke er hendes indtryk, at de unge i dag er så optagede af kammeraternes etniske baggrund, men f.eks. mere af, hvilke linjer de går på, laeringsmiljøerne og de praktiske problemer med at komme frem og tilbage.

For familien var situationen så uantagelig, at den besøgte kostgymnasiet i Rønde på Djursland, der kunne tilbyde en plads.

Jannie Hald synes på den ene side, at det er nødvendigt at gøre noget for at undgå, at gymnasier har en alt for skaev elevsammensaetning. På den anden side er det problematisk at begraense det frie valg på den måde, som det skete i hendes datters tilfaelde.

»Der blev ikke taenkt i den enkelte elev. Det handlede om at tage hensyn til de gymnasier, der har problemer med rekrutteringen,« siger hun.

Polarisering fortsaetter

Bundlinjen på historien er, at datterens placering på Aarhus Gymnasium, Tilst ikke var med til at løse problemet med polariserede gymnasier.

Ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet har gymnasiet kapacitet til at optage 148 elever. Det havde i august sidste år en samlet tilgang på 69. Andelen med ikkevestlig herkomst udgjorde 61 pct.

»Elevbalancen er ikke optimal, når der ikke sker en central fordeling. Når der ikke er nogen, der går ind og regulerer, hvor mange elever med en anden kulturel baggrund der må vaere på et gymnasium,« siger Marie Kongskov, rektor på Aarhus Gymnasium, Tilst.

I den nuvaerende 3. g mener hun, at balancen er fornuftig, fordi unge, som boede i belastede boligområder, dengang de blev fordelt, blev spredt. Nu sker fordelingen på en måde, der ikke er optimal, fordi f.eks. Aarhus Gymnasium, Tilst får tildelt Lisbjergelever, der bor for langt fra gymnasiet, mener hun.

»Altså man tager dem, der bor laengst vaek. Det er jo derfor, at vi for eksempel får tildelt en fra Lisbjerg. Det er jo fuldstaendig tåbeligt, at de unge mennesker skal bruge så lang tid på transport,« siger Marie Kongskov.

Hun mener, at man i stedet bør tildele et gymnasium som hendes flere lokale elever. Det er nemmest at fastholde dem, forklarer hun.

Marie Kongskov har svaert ved at forstå, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) laegger op til, at der på nogle gymnasier godt kan vaere en andel af elever med ikkevestlig baggrund på mere end 30 pct. En ny kurs i forhold til den tidligere socialdemokratiske regering.

»Han taler imod de forskningsresultater, der ligger. Når man når op på en vis procentdel, bliver det svaert at få skolen til at haenge sammen. Han taler imod bedre viden. Men hvis vi bare havde de lokale elever, havde vi også en balanceret elevsammensaetning. Så var vi ikke over 30 pct.,« siger Marie Kongskov.

Julia Hald Bünger er bare glad for, at Aarhus Katedralskole fandt en ekstra plads til hende.

»Jeg blev virkelig glad.«