Partiernes ønsker til fremtidens vaernepligt stikker i alle retninger
En stribe spørgsmål om vaernepligten kan give politikerne hovedbrud i de kommende forsvarsforhandlinger.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) får sit hyr med at bringe alle parterne rundt om bordet til enighed, når han den kommende tid skal styre forhandlingerne om fremtidens vaernepligt.
Der er nemlig vidt forskellige individuelle krav og ønsker til vaernepligten hos partierne bag forsvarsforliget – dvs. alle undtagen Enhedslisten og Alternativet – viser Jyllands-Postens gennemgang.
Uenigheden blandt partierne handler om alt fra, hvor mange vaernepligtige der skal vaere, til, hvad de vaernepligtige skal bruges til, og om vaernepligten overhovedet skal bevares.
Og så er der spørgsmålet om ligestilling.
1 Skal kvinder i trøjen?
I dag er det kun maend, der bliver indkaldt til Forsvarets Dag (tidligere kaldet session), når de fylder 18 år. Kvinder bliver inviteret, men for dem er det frivilligt. Derfor kaldes det vaerneret og ikke vaernepligt for kvinder.
Venstres davaerende formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen var laenge tilhaenger af vaernepligt til kvinder, og for et år siden opstod der flertal for aendringen, da Socialdemokratiet erklaerede sig enig med både Venstre og Moderaterne.
I dag vil Troels Lund Poulsen dog ikke svare på, om vaernepligt for kvinder kommer til at indgå i regeringens kommende udspil, som ventes inden for de kommende måneder.
»Det er der stor politisk uenighed om internt i den kreds af partier, der står bag forsvarsforliget,« siger han til DR Nyheder.
Statsminister Mette Frederiksen tilføjede tirsdag, at regeringen endnu ikke klar til at laegge dens forslag frem.
Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen mener ikke, der er behov for kvindelige vaernepligtige. Mange af dem falder fra undervejs, og der er »fysiologiske forskelle« på maend og kvinder, pointerer Støjberg over for Ritzau.
2 Hvad har partierne skrevet under på?
Ifølge forsvarsforliget fra i sommer, som partierne er enige om, skal vaernepligten »styrkes« gennem flere vaernepligtige, mere ligestilling og en laengere vaernepligtsperiode. Vaernepligt for kvinder naevnes ikke specifikt i forliget.
Til gengaeld skal vaernepligten fungere som et »centralt rekrutteringsgrundlag« for Forsvaret og reserven.
Partierne er også enige om, at lektien fra blandt andet covid-19-pandemien er, at Forsvaret i større omfang skal kunne bidrage til samfundssikkerheden og civile myndigheder. Fremover skal vaernepligtige derfor i stigende grad kunne stå til rådighed for civilsamfundet og »frigøre soldater til operative opgaver«.
Men kan partierne blive enige om hvordan?
3 Kampsoldater eller hjaelpere?
På den ene side står De Konservative og Dansk Folkeparti, der begge har talt for at forlaenge vaernepligten til op mod 12 måneder.
Den konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, har tidligere kaldt den nuvaerende basisvaernepligt på fire måneder for »spild af tid.« Han vil i stedet uddanne soldater, der kan forsvare Danmark.
»Hvis Danmark blev angrebet i morgen, ville alle, der har aftjent vaernepligt, ikke indgå i Forsvaret. Det vigtigste er, at de vaernepligtige uddannes, så de kan bruges som soldater, hvis der bliver brug for dem bagefter,« sagde han sidste år til JyllandsPosten.
På den anden side står De Radikale og SF, som hellere vil bruge pengene på at fastholde de soldater, som allerede er i Forsvaret, fremfor at øge optaget af nye vaernepligtige.
»Vi risikerer at spilde en masse af Forsvarets ressourcer på folk, der ikke ønsker at vaere der,« sagde den radikale leder, Martin Lidegaard, sidste år til Jyllands-Posten.
4 Skal vaernepligten helt afskaffes?
Og så er der Liberal Alliance.
Partiet vil principielt helt afskaffe vaernepligten og erstatte den med en frivillig ordning. Ifølge partiets hjemmeside er den nuvaerende vaernepligt »foraeldet« og »diskriminerende«, fordi den udelukkende gaelder for maend. Desuden er ordningen »baseret på tvang«, mener LA.
Tvungen vaernepligt kommer dog kun i spil, hvis for få melder sig frivilligt til tjenesten. De seneste to år har alle vaernepligtige i Danmark – både maend og kvinder – vaeret frivillige, viser Forsvarets opgørelse.
5 Hvor mange kan Forsvaret rumme?
Endelig er det et udestående spørgsmål, hvor man skal gøre af de nye vaernepligtige, hvis der fremover skal indkaldes markant flere end i dag.
Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militaeranalytiker ved Center for Militaere Studier på Københavns Universitet, har tidligere vurderet, at omkring 6.000 vaernepligtige er den øvre graense for, hvor mange Forsvaret kan håndtere lige nu. Simpelthen fordi der ikke er plads til at indlogere flere på kasernerne.
I øjeblikket optages omkring 4.700 vaernepligtige om året på tvaers af Forsvarets tre vaern.