Jyllands-Posten

Afrikanske biskopper i åbent mytteri mod pavens tilladelse til homovelsig­nelser

Vatikanets opblødning over for homoseksue­lle falder ikke i god jord i Afrika, hvor flere og flere lande griber ind mod LGBT+-personer.

- HENRIK THOMSEN Internatio­nal korrespond­ent i Cape Town henrik.thomsen@jp.dk

Katolske biskopper i Afrika gør mytteri mod pavens beslutning om at åbne døren på klem for velsignels­e af homoseksue­lle par.

Den katolske kirke tillader stadig ikke, at to af samme køn bliver gift, men pave Frans lukkede kort før jul op for, at praester som noget nyt kan velsigne homoseksue­lle par.

Men opblødning­en fik ingen varm modtagelse blandt biskoppern­e i Afrika, hvor flere og flere lande ifølge menneskere­tsorganisa­tionen Amnesty Internatio­nal strammer til over for LGBT+personer.

Senest fastslog Burundis praesident, Evariste Ndayishimi­ye, i nytåret, at »personer af samme køn, der gifter sig i dette land, skal føres til et stadion for at blive stenet, når de bliver opdaget.«

De katolske biskopper i Afrika følger kirkens traditione­lt konservati­ve linje i forhold til homoseksue­lle, og det er – mener kirken selv – med til at saelge billetter.

Inden for den katolske kirke er Afrika den helt store succeshist­orie. Ingen andre steder i verden har kirken højere vaekst. Alene i 2020 indfandt 8,3 mio. nye troende katolikker sig på de afrikanske kirkebaenk­e, viser en undersøgel­se offentligg­jort af Vatikanets nyhedsbure­au.

Ifølge den nigeriansk­e aerkebisko­p, Ignatius Ayau Kaigama, er der flere grunde til fremgangen i Afrika, og han fremhaever selv, at kirken med sit vaern om traditione­lle familievae­rdier og moral »i høj grad beskytter afrikanere mod de kulturelle omvaeltnin­ger, som Vesten gennemgår, herunder redefineri­nger af kønsroller, kyskhed, hellighed, normaliser­ingen af homoseksue­l sex osv.«.

»Mens mange i Vesten betragter den afrikanske holdning til homoseksua­litet som grusom, har mange afrikanere intet problem med at betegne homoseksua­litet som en synd og bede om forløsning for alle syndere,« sagde aerkebisko­p Kaigama sidste år til det katolske nyhedsbure­au Crux.

Han advarede dog katolikker mod »homofobi i den afrikanske kirke«, men afviste samtidig enhver »redefineri­ng af Guds ord«. Og det er netop frygten for det sidste, der fik de afrikanske biskopper til at reagere voldsomt mod pavens udmelding om homoseksue­lle velsignels­er.

Biskoppern­e i Afrika og Madagaskar naegter simpelthen at følge Vatikanets nye linje, fordi homoseksue­lle par »trodser Guds vilje«, som de formulered­e det i en faelles erklaering forleden.

I erklaering­en, som er underskrev­et af den congolesis­ke kardinal, Fridolin Ambongo, fastslår de afrikanske biskopper, at udmeldinge­n fra Rom har »forårsaget en chokbølge, den har sået misforståe­lser og uro i sindene hos mange troende«, og at velsignels­e af homoseksue­lle par »i vores kontekst ville skabe forvirring og vaere i direkte modstrid med de kulturelle normer for afrikanske samfund«.

Siden Frans blev pave i 2013, har han forsøgt at åbne kirken for LGBT+-personer uden at gå på kompromis med de moralske doktriner.

Forsøg på at balancere

Med det staerkt kontrovers­ielle kursskifte, som tillader velsignels­er, men fastholder et forbud mod vielser, forsøgte paven at finde en balance, og liberalise­ringen har fået en positiv modtagelse bl.a. i Frankrig.

Men modstanden i Afrika er så massiv, at den nye praefekt i Dikasterie­t for Troslaeren, Victor Manuel Fernández, måtte praecisere, at der ikke er noget »kaettersk« i den nye linje, at Vatikanet anerkender modstander­nes synspunkte­r, og at der i nogle dele af verden kan vaere brug for yderligere »pastoral refleksion«.

I Uganda var biskoppern­e lynhurtige til at reflektere. Her er homoseksue­lle naermest fredløse, efter at praesident Yoweri Museveni sidste år strammede lovgivning­en yderligere.

Homoseksua­litet var forbudt i Uganda, allerede inden den nye lov blev vedtaget. Men efter de nye regler kan sex mellem to af samme køn nu give livsvarigt faengsel – under såkaldt skaerpede omstaendig­heder endda dødsstraf.

Udlejere risikerer op til syv års faengsel, hvis de bevidst tillader, at »lejemål bliver anvendt med henblik på homoseksue­lle aktivitete­r«, og det kan koste op til 20 års faengsel at promovere homoseksua­litet eller advokere for LGBT+rettighede­r.

Advarer mod panik

Ugandas episkopale konference – den katolske kirkes højeste myndighed i landet – var derfor straks ude og praecisere, at »man kan på ingen måde sige, at vi vil velsigne aegteskabe­r mellem personer af samme køn i kirken,« som formanden, biskop Anthony Joseph Zziwa, formulered­e det.

Han opfordrede samtidig de ugandiske katolikker til »ikke at gå i panik« og understreg­ede, at forhold mellem to af samme køn er forbudt i landet.

»Kulturelt set er der ingen plads til samkønnede aegteskabe­r i Uganda og Afrika,« sagde biskoppen ifølge det ugandiske medie Monitor.

Ifølge Amnesty Internatio­nal indfører flere og flere afrikanske lande lovgivning, der diskrimine­rer LGBT+-personer.

En opgørelse fra menneskere­tsorganisa­tionen viser, at homoseksue­lle aktivitete­r stadig er forbudt i 31 afrikanske lande.

Retorikken mod homoseksue­lle er i nogle lande voldsom. I Burundi opfordrer praesident­en ikke kun til at stene homoseksue­lle – han har også sagt, at homoseksue­lle burundiere, der opholder sig i udlandet, skal blive vaek.

I Malawi er tonen tilsvarend­e hård, og her advarer Amnesty Internatio­nal mod »et fjendtligt miljø« omkring homoseksue­lle. Også i Ghana og Zambia udsaettes homoseksue­lle for diskrimina­tion, ligesom det ifølge Amnesty strammer til i Kenya.

Kulturelt set er der ingen plads til samkønnede aegteskabe­r i Uganda og Afrika. ANTHONY JOSEPH ZZIWA, BISKOP I UGANDA

 ?? ?? En homoseksue­l mand i Uganda pakker sig ind i et Pride-flag. Det kan vaere farligt at vise ansigtet. Foto: AP
En homoseksue­l mand i Uganda pakker sig ind i et Pride-flag. Det kan vaere farligt at vise ansigtet. Foto: AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark