Håndbold er uhøjtidelig, familiaer og den sport, der engagerer danskere mest

Er håndbold en jydesport for pensionister? En analysevirksomhed har spurgt danskerne om deres interesse i håndbold og 20 andre sportsgrene.

Det er naesten ulovligt at vaere ligeglad. Saerligt i vintermånederne, hvor håndboldlandsholdene fylder i mediebilledet. Man skal bekende kulør. Ser man håndbold, eller gør man ikke? Følger man Burgaard og Gidsel på vej mod guld, og eller tager man afstand fra harpiks og halmusik?

Sådan har det vaeret i årevis, og det er landsholdets Henrik Møllgaard efterhånden traet af.

Politikere hylder landsholdene, mens medier og dets kommentatorer diskuterer – og i nogle tilfaelde kritiserer – håndbold som faenomen og social markør. Og i internettets afkroge bekriger håndbold- og fodboldfans hinanden.

»Håndbold deler vandene. Det kan jeg sagtens maerke. Vi bliver ofte foreholdt, at håndbold er lidt pøllet, det er dårlig mad, klapvifter, et aeldre publikum, og der er høj popmusik under kampene,« siger Henrik Møllgaard.

Er sandheden, at håndbold kun er en jydesport for pensionister? Nej.

I hvert fald ikke ifølge nye tal fra en dansk analysevirksomhed, der har spurgt danskerne om deres interesse i håndbold og 20 andre sportsgrene.

Above Sports står bag undersøgelsen, som viser, at såvel teenagere som københavnere langtfra er ligeglade med håndbold. Faktisk indtager håndbold samlet set danskernes førsteplads målt på engagement.

Ud fra hver af de 21 sportsgrene er 4.000 danskere fra 16+ år blevet spurgt, om de er personligt engagerede som f.eks. udøver eller traener, om de ser kampe eller staevner live, om de følger med i medierne, eller om sportsgrenen slet ikke interesserer dem.

59 pct. af de adspurgte angiver, at de engagerer sig i håndbold. De er bredt fordelt. F.eks. engagerer halvdelen af de 16-29-årige sig i håndbold, mens det gaelder for knap 58 pct. af borgerne i Region Hovedstaden.

»Det er simpelthen ikke rigtigt, at håndbold kun engagerer visse mennesker visse steder i landet. Der er selvfølgelig en forskel på et aktivt medlemskab og engagement, men tallene viser tydeligt, at alle følger med i håndbold. På tvaers af køn, alder og geografi,« siger David Pansbo, adm. direktør i Above Sports.

Spredningen fremgår også tydeligt af de adspurgtes imageopfattelse af håndbold. De beskriver primaert håndbold som folkelig og populaer, mens sporten eksempelvis ikke opfattes som baeredygtig og eksklusiv.

En anden appel

Håndboldens uhøjtidelighed er genkendelig. Det oplevede flere ind- og udenlandske journalister under en times organiseret kaos i Stockholm for et år siden.

Anledningen var det officielle pressemøde dagen før VM-finalen mellem Danmark og Frankrig. Det foregik på et ordinaert hotel i udkanten af byen. Ingen akkreditering var nødvendig for at komme ind på hotellet, hvor flere af VM-holdene boede. Der var heller ingen vagter. Alle kunne vade ind i lobbyen, hvor seancen foregik, og det gjorde alle også.

Lobbyen var på størrelse med en halv håndboldbane. Her blev verdenshistoriens måske bedste spiller franske Nikola Karabatic interviewet i bare taeer og klipklapper. Han havde i øvrigt rene negle.

Naer Karabatic sad fem norske landsholdsspillere og spillede kort i en bås taet på flere journalister. De kunne alle se Nikolaj Jacobsen stå ved elevatoren, hvorfra han delte sine tanker om den kommende finale i et gruppeinterview. Landstraeneren blev dog kortvarigt afbrudt af en hotelgaest i en lidt for kort T-shirt.

Gaesten klemte sig forbi pressekorpset med sin bakke med hakkebøf, kartofler og to små fadøl. Han placerede sig ved et cafébord taet ved de norske kortspillere. Her sad også en spansktalende familie.

En af de fire familiemedlemmer var Joan Cañellas, landsholdsspilleren, der er verdensog europamester og har en fortid i FC Barcelona. Han sad i gråt joggingtøj med et barn på skødet og farvelagde en kat.

»Der er meget familiaert, ikke?« smilede den danske landsholdsspiller Rasmus Lauge, da han blev spurgt til det show, han var en del af.

Folkeligheden og naerheden er ikke blot håndboldens styrke, det er også til en vis grad eksistensberettigelsen. Det mener landstraener Nikolaj Jacobsen.

»Vi bliver drillet lidt med vores klapvifter, vores mange slutrunder og så videre. Det er helt fint, så driller vi lidt tilbage igen. Hvis vi selv kunne vaelge, ville vi også helst have VM hvert fjerde år som i fodbold i stedet for hvert andet, men vi må også konstatere, at håndbold globalt set ikke har et brand og en appel som fodbold,« siger han.

»Vi skal have EM eller VM hvert år, for ellers mister folk måske interessen, da sporten ikke er større. Vi er nødt til det. Vi kan ikke bare sige, at vi før en slutrunde kun stiller op til én times pressekonference med tre spillere. Så vil journalisterne dukke op, lave et par historier og smutte igen. Så vil håndbolden dø.«

Populaert i tv

Intet tyder på, at det er ved at ske. Det igangvaerende EM i Tyskland åbnede med en rekord, da over 53.000 tilskuere var på plads til premierekampen i Düsseldorf. De efterfølgende 35 gruppekampe var også noget naer udsolgt.

Så paene tilskuertal var der ikke til kvindernes slutrunde i Danmark i december, men populariteten fejler ikke noget ude i stuerne. Ifølge analyseinstituttet Nielsen udgjorde håndboldlandskampe 15 af de 20 mest sete programmer på dansk tv i 2023.

Seertallene bør dog ikke stå alene ifølge Above Sports.

»Engagementet er bredere end dem, der sidder i stuen og ser TV 2 eller DR. Vi skal indregne streaming, sociale medier, tilskuertal, mediebevågenhed og så videre. Derfor giver denne analyse et andet perspektiv,« siger David Pansbo.

Han pointerer, at analysen er en pulsmåling af interessen og engagementet for sportsgrenene, og at håndbold siden virksomhedens første analyse i 2016 altid har ligget over fodbold.

Vil du så konkludere, at håndbold er en større sportsgren end fodbold i Danmark?

»Nej, det vil jeg ikke sige. Det handler om, hvad man måler. Vores analyse viser, at danskerne engagerer sig mere i håndbold end fodbold, men målt på f.eks. medlemstal og økonomi er fodbold en meget større sportsgren end håndbold. De konkurrerer heller ikke om den samme målgruppe, og danskerne saetter også forskellige ord og vaerdier på de to sportsgrene. Håndbold har f.eks. også en opgave i at gå fra at vaere en super populaer sportsgren til også at vaere en, som danskerne dyrker aktivt i endnu højere grad,« siger han.

»Ligesom fodbold kan håndbold samle befolkningen, men der er måske noget mere bredde på håndbold, som virker mere opnåeligt for os alle sammen. Det er intimt og taet. Også rent fysisk i hallerne. Mange har nok også oplevelsen af, at distancen under en slutrunde til spillere som Mathias Gidsel er mindre end til Christian Eriksen.«

Hvis jeg påstår, at danskerne saerligt elsker håndbold, fordi landsholdene på skift bare har vundet og vundet i vintermånederne, mens fodbold af konkurrencemaessige årsager har haft det svaerere, hvad siger du så?

»Vi kan se på vores analyser, at interessen for og engagementet i tennis har varieret over årene, og nu har Holger Rune løftet sporten igen. Det er typisk. Generelt set følger vi mere med, desto bedre det går danskerne. I håndbold har Danmark på skift vaeret gode hos kvinder og maend, så danskerne har altid fulgt med, mens fodbold har vaeret mere svingende.«

Den praemis køber Kenneth Cortsen også. Forskeren i sportsøkonomi og -branding ved Professionshøjskolen UCN anerkender, at Danmark er en håndboldglad nation. Han fastslår også, at håndbold på nogle parametre i høj grad udfordrer fodbold på popularitet herhjemme, selvom de to sportsgrene på verdensplan ikke tåler en sammenligning.

Og så betoner han et forbehold. Data til Above Sports’ analyse er indsamlet i januar 2023 – det var måneden, hvor håndboldherrerne vandt VM-guld for tredje gang i traek.

»Sport er følelser, og januar og håndbold haenger sammen, og det kan have influeret svarene i undersøgelsen. Fordi man som københavner er klistret til skaermen i vintermånederne med landsholdshåndbold, følger man ikke nødvendigvis med i en kamp mellem Mors-Thy og Holstebro,« siger Kenneth Cortsen.

En kampplads

Når Henrik Møllgaard ikke spiller håndbold, er han en aktiv medieforbruger. Den 39-årige landsholdsspiller følger med både i nyhedsstrømmen og på sociale medier.

Derfor har han givetvis laest Weekendavisen, der spørger, om kulturelitens allergi over for provinssporten håndbold kan kureres. Måske har Møllgaard også noteret sig Anne Kirstine Cramons kommentar i Berlingske, hvor hun beskriver sit had til håndbold, fordi det minder hende om jysk halbal.

Måske har han på spillerhotellet i Hamborg endda haft tid til at laese Euroman, der for nylig publicerede en artikel med overskriften: ”Håndbold har gjort det utroligt nemt for haderne at hade den”.

Uanset hvad undrer Henrik Møllgaard sig over, hvorfor fodbold og håndbold skal vaere i opposition til hinanden.

»Kan man ikke bare sige, at håndbold er fedt og samtidig bare elske fodbold?« spørger han.

Hvorfor tror du, det er sådan?

»Håndbold er blevet en social markør, som politikere bruger for at vise, hvor folkelige de er. Derfor er der måske også en større lyst til at vaere i opposition til håndbold fra den elitaere del af befolkningen for dermed at vise, at man ikke støtter regeringen, eller hvem det nu kan vaere. Vi ved godt, at håndbold er blevet en kampplads,« siger han.

»En tidligere kulturminister sidestillede jo en håndboldhal med teatret i kulturmaessig forstand. Derfra ved vi jo godt, at der sidder nogle i et højere lag og mener noget andet, og som gerne vil stå på mål for, at håndbold er sport og ikke kultur, og så ruller snebolden.«