Europa har sovet i timen og kan ikke egenhaendigt redde Ukraine

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har Danmark bakket fuldt og ubetinget op om ukrainernes frihedskamp, og vi har leveret et stort og vigtigt militaert bidrag, der udgør en vaesentlig del af Ukraines forsvar. Sammenlignet med andre europaeiske lande er det imidlertid skaevt, at danskerne bruger så store milliardbeløb, mens de store lande slaekker på støtten.

Fra januar til november 2023 sendte Danmark hele 26 mia. kr. i militaerstøtte på bilateralt plan, mens Frankrig, Italien og Spanien tilsammen sendte kun 11,5 mia. kr.

Danmark sendte altså mere end dobbelt så meget militaerstøtte ved bilaterale donationer end tre lande, der tilsammen har en befolkningsstørrelse på ca. 175 mio. indbyggere. Per indbygger betaler danskerne således omkring 65 gange så meget i bilateral militaerstøtte til Ukraine, som borgerne i førnaevnte lande betaler. Vi er dermed det land i EU, der betaler klart mest pr. indbygger til Ukraines forsvarskamp.

fuldkommen skaevt og uholdbart, at danskerne

Det er åbenlyst

traekker så stort et laes, mens andre europaeiske lande slaekker på støtten. Men det er også et vidnesbyrd om, at Europa objektivt set ikke har den nødvendige militaere kapacitet til at støtte Ukraine i en grad, der kan skabe positive resultater for ukrainerne. Det skyldes, at europaeiske lande i årtier har slaekket militaeret, og at andre lande tilsyneladende ikke prioriterer at donere militaert isenkram i samme omfang, som Danmark har gjort.

for Ukraine, der desvaerre ikke har formået at gøre vaesentlige fremskridt på slagmarken i lang tid, haenger derfor i en tynd

Fremtiden

tråd, saerligt med udsigt til en potentiel republikansk praesident, der ikke ønsker at fortsaette USA’s militaere støtte – som aktuelt udgør 43 pct. af den samlede militaere støtte til Ukraine.

Hvis USA traekker eller vaesentligt reducerer den militaere støtte til Ukraine, hvilket der øjensynligt er markant opbakning til blandt amerikanerne, vil Europa ingenlunde kunne matche dette tab i militaer støtte. Det ved alle politikerne i de europaeiske hovedstaeder, hvor politikerne bag lukkede døre taler om, hvor lang tid støtten til Ukraine realistisk set vil fortsaette, saerligt støtten fra USA.

Det til trods har Mette Frederiksen ikke formået at overtale sine europaeiske kolleger til at investere mere i Ukraines militaer, og der er ikke sket nogen vaesentlige forandringer i Europas kapacitet til at producere mere og bedre militaert isenkram. EU-landene formår samlet set end ikke at levere lige så mange artillerigranater til Ukraine, som ulandet Nordkorea kan forsyne Rusland med.

Krige vindes ikke af noble intentioner og fine taler – men derimod af, hvor mange ressourcer man formår at få frem til slagmarken, og her er EU blevet Ukraines største svaghed.